Profile
Blog
Photos
Videos
Så fik jeg fedtet mig sammen til at brygge endnu et blogindlæg sammen!
Man skulle tro at jeg er blevet smittet med den førnævnte arabiske sløvhed, hvis man måler det i antal blogindlæg … Den diagnose vil jeg dog vente med at stille, da der rent faktisk er sket så meget at tiden bare ikke har været til at skrive endnu en fortælling fra Kamelens land. Blandt andet skal solbadning, afslapning og "jeg vil opleve det hele"-genet plejes!:) Der er kommet meget mere gang i Dubai, da Rhamadanen endelig er ovre. Jobbet byder også på mange spændende ekskursioner og opgaver. Blandt andet var jeg et smut i Abu Dhabi, for at besøge MASDAR City (en fremtidig by med en vision om at være fuldstændig CO2-fri, rigtig spændende initiativ) og derefter komme ind på Emirates Palace, et af tre 7-stjernede hoteller i Verden. Det var som at træde ind i en Aladdin-film, med store guldbelagte lofter og søjler i rigtig arabisk stil. Smagløst, men ualmindeligt fedt!
For ca 1 måned siden var vi på 4 dages roadtrip i Oman. Det var en virkelig fed oplevelse at opleve noget helt andet end Dubai, specielt fordi Oman er et sted med utroligt mange fascinerende ting at byde på. Jeg vil ikke beskrive denne tur i detaljer, men blot fortælle i store træk hvad vi oplevede.
Vi startede i hovedstaden Muscat, hvor vi mødte vores guide (en troende muslim der på daværende tidspunkt fastede pga. Rhamadanen. -spændende at sidde i bilen hen på dagen vel vidende at manden var uden energi, men alligevel kørte 160km/t :) ). Vores tur inkluderede besøg i barske bjerge, palme oaser med den flotteste idyl, små landsbyer med kvægmarkeder og masser af storslået ørken. -En ørken, der var rammen om den vildeste ørken-safari jeg har prøvet hidtil på min tur (Hvis man råber "jeg dør af skræk!", så er det vist OK vildt, ik?).
Den største oplevelse på turen var et besøg på en yngle strand for skildpadder. En skildpaddes bevægelser er som bekendt ikke lynhurtige, hvilket også afspejles i denne proces der tog over 2 timer. Det var utroligt sjovt at se dette store, langsomme dyr, lydløst bevæge sig op på stranden og lægge 100-150 æg, for derefter at glide stille ud i vandet igen og forvinde i mørket. Det mest utrolige var dog at se de mange smp mini-skildpadder, der blev klækket den aften og pludselig kiggede op af sandet. Disse små væsener, der kæmpede for at komme ud i vandet og være en af de 3 promille, der rent faktisk overlever deres første leveår, var så imponerende søde at man mest bare havde lyst til at tage dem med hjem! -Ja, rent faktisk kunne man godt ende med at have et par stykker med hjem i lommen, da vi bare skulle tage de små væsener med ned til vandet, hvis de var på afveje. Sjove små væsener!:)
Men tag lige et kig i mit fotoalbum fra Oman, det giver et godt indtryk af de mange ting vi oplevede i storslåede Oman. -Tror måske alligevel at det er den arabiske sløvhed, der hindrer mig i at give et bedre indblik i vores fantastiske tur. Man er jo heller ikke over-menneske, vel?!
Livet i Dubai er efterhånden gået hen og blevet en travl hverdag med overarbejde og gode oplevelser i weekenderne. Rent faktisk føles hver weekend som en slags miniferie, da jeg endnu ikke er kommet mig over hvor ualmindeligt lækkert det er med solskin og varmegrader omkring de 30 :) Blandt andet kan man tage til Full Moon Party på Hotel Atlantis' Private Beach og drikke gode drinks mens DJ'en spiller hit på hit og fyrværkeri pryder himlen med flotte farver og stjerner, uden at tænke over om man skal tage en cardigan med.
Det var også i oktober måned at jeg for alvor fik besøg. Og hvilke besøg:)
Line Larsen var her i Dubai i lidt over en uge, hvor vi rigtig kom ud at se hele Dubai, snorklede og fik sol. En af dagene var vi en tur i Fujeirah, et emirat på østkysten, der byder på god snorkling. Her besøgte vi Snoopy Island, der bød på lækkerheds-strand og snorkling med stimevis af flotte fisk. Det er helt sikkert et besøg værd:)
Alt i alt var det super skønt med besøg hjemmefra, med alt hvad det indebærer af sladder-opdatering, tøsesnak (det er der altså ikke meget af når man bor med to drenge!), solbadning, Burj Al Arab-besøg, landskamp, shopping og GULD INDKØB! :) -ja, fik rent faktisk handlet mig til min helt egen custom-made 18-karats guldring prydet med en sort diamant. Man bor vel i Dubai!
Den samme dag som Line rejste til Danmark ankom min bror, Hans, til Dubai Lufthavn. En kombineret Business and Pleasure rejse bød på 3 aftener og 3 hele dage i lillesøsters kyndige tourguide-hænder. Igen var vi ude at se en masse af Dubais gode sider, specielt deres restauranter. Vi endte også på østkysten, denne gang i Khor Fakkan, hvor Coral Island bød på mere storslået snorkling og ualmindeligt flotte fisk. Ja, hvis man spørger Hans, så var der endda en lille haj henne ved os. -Bare rolig, mor, kun en lille én;) -næste gang snupper jeg et undervandskamera med, så hajen kan dokumenteres!
Det var et hit at have både brormand og Line på besøg, og glæder mig meget til at mor og far kommer i julen. Indtil da vil jeg nyder livet endnu mere her i Dubai og komme ud at opleve en masse. Har erhvervet mig et nyt super-kamera, så fra nu af skulle der gerne komme helt professionelle billeder op på bloggen :) -ja, man har vel lov at drømme!
Hav det godt alle sammen, savner jer :) Husk at holde mig opdateret på jeres oplevelser og historier, så jeg kan følge med i jeres liv.
Møs Møs!
- comments