Profile
Blog
Photos
Videos
Kamelen er nu et dejligt dyr!
Endelig fik vi internet i lejligheden! Den arabiske mentalitet, blandet med Rhamadan-sløvhed og dårlig kundeservice hos vores internet-udbyder har gjort at jeg ikke har været i stand til at opdatere bloggen.
På nuværende tidspunkt sidder jeg i min KINGSIZE seng med udsigt over, til den ene side, The Springs og The Meadows (store villaområde med søer, grønne områder osv.), og til den anden side synet af høje bygninger oplyst af alle regnbuens farver. Tja, når man har hjørneværelset med stort vindue til den ene side og balkon til den anden side på 37.etage, så er det en helt OK udsigt;) Jeg har været så heldig at "vinde" Master Bedroom ved lodtrækning, så jeg nyder lidt mere plads og en balkon i forhold til de to andre. Udover en lækkerheds udsigt, er der også alle faciliteter man kan ønske sig. Jeg har lige været oppe at løbe en tur i motionsrummet, mens jeg kiggede ud på poolen og spaen. Der er yderligere et indendørs spabad, dampbad og sauna. Det er helt sikkert omgivelser man kan vænne sig til;)
Det går godt og jeg er begyndt at få en hverdag hernede, hvilket gør at tiden flyver af sted. Arbejdet er udfordrende, men synes helt sikkert jeg er ved at få styr på sagerne. Jeg har i øjeblikket tre kunder, som jeg skal forsøge at finde partnere til, lave mødeprogrammer til samt skabe kontakter for dem, så de kan komme ind på markedet hernede. Det er meget forskellige kunder jeg har, så hver opgave kræver at man sætte sig ind i nye produkter og en ny industri. Det gør hverdagen lidt mere spændende!
Den kommende weekend er Rhamadanen ENDELIG slut! Det gør at vi kan være udenfor mere end en time ad gangen uden at tørste ihjel… Det er mig fuldstændig ubegribeligt at folk kan holde ud at rende rundt i 40grader uden at spise noget en hel dag. Ja, faktisk er det ubegribeligt at de overhovedet kan lade være med at spise! =) For at fejre slutningen på Rhamadanen er der helligdag på mandag og tirsdag, hvor muslimerne spiser, fester og ikke mindst sover. Det udnytter vi til vores fordel og tager 5 dage til Oman, hvor vi har lejet en bil og en guide til at vise os Musqat, Hajar Bjergene, ørkenen, ynglestrande for skildpadder samt meget mere. Glæder mig rigtig meget til at komme ud på eventyr!:o)
I lørdags var vi på ørkensafari, hvilket var et stort hit! Vi blev hentet af vores guide, der på rigtig araber stil bar Diz Daz (deres hvide klædedragt) og kørte i en kæmpe Land Cruiser af en slags (sorry, drenge, fik ikke lige skrevet yderligere detaljer ned!). Vi kørte ud i ørkenen, hvor han gav den fuld gas op og ned ad "sandbjergene", så jeg flere gange troede at bilen ville vælte. Men det var et hit! Specielt da han så stopper ved en kamellejr… Haha, et sjovt dyr! Forestil jer en flok nysgerrige heste med dårlig ånde, skæve tænder, pukkel på ryggen (D'oh!) peppet op af en ualmindelig underlig gangart! Morskaben tog drastisk til, da jeg stod inde i flokken i det øjeblik deres foderbil kommer kørende. Jeg kan love jer for at jeg fik taget mit sidste billede og flyttede mig i en fart:) Vi forlod de kære kameler og fortsatte ørkenkørslen hen til en beduinlejr. Her skal det siges at disse ture er lidt turistede og beduinlejren egentlig bare er til for turister, men man fik et godt billede af livet i ørkenen. Vi fik mulighed for at ride på kameler, "sandboarde " (tror jeg nu ikke beduiner brugte meget af deres tid på!), ryge Shisha (vandpibe) og fik god arabisk mad. Vi ankom til lejren i samme øjeblik som Iftar (afslutningen på dagens faste for muslimerne) satte ind, så vores guider kastede sig sultne over deres mad, mens vi beundrede de flotte omgivelser. Igen; man kan godt forstå at de havde forholdsvis travlt med at komme hen til lejren!!
Der findes masser af muligheder for at opleve noget natteliv hernede. Det kræver lige at man ved hvor man skal gå hen, men synes efterhånden vi har afsøgt område=) Under Rhamadan (ja, den har fulgt os som en dårligt Britney Spears sang!) må man ikke spille musik, hvilket har gjort det til en noget anden oplevelse at gå i byen. Mange steder har lukket og et rum fyldt med menneskerr er ikke det samme uden en lille melodi i baggrunden. Så igen; jeg glæder mig til Rhamadanen er slut! I fredags var vi til fest ved en dansker ved navn Louise, hvor der ikke blev taget højde for Rhamadan-regler =) Det var super sjovt, for der kom en masse mennesker, heriblandt en del danskere. Folk er noget mere åbne overfor nye mennesker hernede, og det var en virkelig sjov aften. Jeg blev inviteret af Helle (Kira, du kender hende vist;)), som jeg havde mødt nogle dage forinden. Rart endeligt at se andre mennesker end "trekløveren" og møde folk på vores egen alder!! :o)
Jeg kan ikke sige andet end at Dubai har mere at byde på end hvad jeg lige troede. Efter man så småt kommer ud og oplever byen og ser alle de gode steder, bliver Dubai mere og mere charmerende. Et multikulturelt samfund med mange, gode som dårlige, facetter. Bl.a. har jeg skulle vænne mig meget til at blive opfattet som værende i en helt anden liga i forhold til f.eks. inderne. Hernede køber man sig helst en inder, pakistaner eller filippiner til at klare alle de sure pligter for sig. Bare fordi man kan! I indkøbscenterne er personalet vidt forskellig fra den typiske sure danske kassedame. Hernede bliver der frejdig sagt " Good Morning, Ma'am!" Og "How are you, Ma'am!?" Det er nu så hyggeligt=)
Hvad angår Rhamadanen er der også noget imponerende over det. Selvom jeg ikke forstår tankegangen om at vise sin hengivenhed overfor Gud ved at ofre sig og sulte, så er det et fascinerende begreb. De fejrer det nærmest som jul hernede, og hele mellemøsten er på den anden ende. Det er spændende at være vidne til. At jeg så synes at 1 måned er lige rigelig, det er vel i princippet mit problem=)
Det var vist det for nu... Også mere end rigeligt, kan jeg se! Håber I har det godt alle sammen =)
- comments