Profile
Blog
Photos
Videos
De sidste dage på party øen Koh Phangan.
Vi kom hertil efter en god rejse på 15 timer. De første 8 timer foregik i en bus. Det lyder af meget, men faktisk var det de 8 timer der gik allerhurtigst. Vi begge faldt nærmest om i sæderne af bare træthed g vi vågnede først op næste morgen kl. 5 hvor vi var ankommet til den kaj, hvorfra katamaranen skulle sejle. Det var mørkt over alt, men trætte fik vi sat os i nogle liggestole med udsigt ud over det rolige vand. Vi sad der og ventede i et par timer før vi skulle sejle, imens fik vi snakket lidt med nogle engelske fyre Jack og Juan. Timerne gik okay hurtige og vi kunne begynde at se morgensolen på havet og alt sammen var utrolig smukt. Endelig blev det tid til afgang og vi satte os op på det øverste dæk. Solen begyndte hurtigt og varme og så gik det ellers derud af. Ved middagstid var vi på Koh Phangan. Varmen omfavnede os med det samme og før vi overhovedet fik tasken på ryggen svedte vi allerede. Svedige fik vi sat os ind i en bus og blev kørt her til Same Same. Vi blev taget imod med et smil og blev vist frem til værelset. Og her skal det lige sige at Line var så heldig at få båret sin taske op på første sal - totalt luksus! Sultne satte vi os ned for endelig at få lidt mad, på hele turen hertil havde vi ikke fået noget til vores kære maver, så det var veltrængt omgang mad. Menukortet var meget dansk med rugbrød og brænde kærlighed. Så endelig noget der mindede om mors mad. Efter at have levet en uge på ris og kylling skulle der noget andet til. Efter maden gik vi på stranden og fik lige eftermiddagens sol. Næste dag havde vi igen en stranddag, men da vi nåede middag var vi totalt brændte! Helt røde forlod vi stranden og på vej derfra stødte vi pludseligt ind i Ida fra vores efterskole. Ida er fra Odense og er afsted med hendes veninde Jenna. Vi aftale at spise aftensmad sammen denne aften. Vi gik en tur i de små gader og fandt til sidst et sted der så okay ud. Senere gik vi et smut på stranden for at danne os et indtryk af hvordan fullmoon party foregår. Stranden var leben og der var mennesker og boder overalt. Lidt trætte gik vi hjem og hoppe på hovedet i seng. Vi begge var utrolig ømme og blev smurt godt ind i aloe vera i håb om at det ville forsvinde natten over - desværre ikke! Derfor havde vi en dag på værelset, for at undgå solen. Så blev det torsdag! Dagen hvor der skulle være fullmoon. Denne dag kom vi på stranden, dog opholdte vi os mest i skygge. Ida og Jenna fik besøg af to piger fra Svendborg, Stine og Pernille, som de havde mødt da de var på Koh Tao. Da det blev aften stod det på fest på Same Same. Vi piger havde alle iklædt os alt vores neonfarvede tøj og var nu klar på fest. Vi fik et bord sammen og begyndte ellers at være kreative med alt det bodypaint. Vi havde en virkelig sjov aften både på Same Same og på stranden. Da vi nåede stranden begyndte det at regne en del, men der var intet der skulle stoppe os. Vi fik mødt en masse mennesker og havde en rigtig god aften. Helt kvæstet lagde vi os i sengen ved en seks tiden og nød at vi kunne sove længe på aircon. Men det skal dog lige tilføjes at Line havde snydt lidt og taget et par timer på øjet før. Christina og Jenna var nemlig kommet derhen pga den styrtende regn og havde kigget ind af værelsevinduet og set Lines fod fra toilettet. Her havde Ida parkeret hende, men kommentaren "her er et tæppe og håndklæde så ligger du meget blødere end i sengen" tak Ida! Dagen i går har være lidt tømmermændsagtig. Vi har bare slappet af et par timer på stranden sammen med pigerne. De fire piger som vi har brugt tid med hernede forlader os alle sammen i dag. Vi bliver en dag længere førend vi drager længere sydpå, nærmere betegnet Koh Phi Phi, hvor vi skal være lidt mere kulturelle end vi har været her. Bade- og festferien er slut for denne gang og nu står den ellers på tempel og alt andet spændende, men selvfølgelig skal vi også ned og se stranden 'the beach', som alle snakker så meget om. De to piger fra Svendborg skal også opholde sig dernede de kommende dage, så dem håber vi på at se lidt til. Tiden går stærkt og der er næste allerede gået 14 dage. Vi nyder det og hinanden, så vi kunne ikke have det meget bedre. varme knus herfra! :)
- comments


