En længe ventet opdatering!

Hej alle sammen!

Nu er vi altså i Thailand og allerede godt igang. Det hele startede i Kastrup lufthavn hvor begge vores familier tog med for at tage afsked med deres to største børn, som nu ville begive sig ud i verden på egen hånd. Kl. 13 fik vi checket in og heldigvis kom Lines bagage også med trods sine 22 kg! Sammen fik vi en tår at drikke, hvor efter vi sagde pænt farvel og på gensyn. Vi begav os op ad trapperne og ind til sikkerhedstjekket. Godt seks timer efter landede vi i Doha. På flyveturem dertil fik vi serveret lækkert mad og set diverse film. Lufthavnen i Doha var stor og vi fandt hurtigt et par svenske piger som var i samme båd som os. Natten var lang i Doha hvor vi skulle vente i 8 stive timer. Men langt om længe efters at fundet på diverse tidsfordriv, sov vi på skift en halv time. Kl. 7.30 kunne vi igen boarde og straks som vi satte os ombord fladt øjnklapperne i. Vi vågnede først kort før Bangkok seks timer efter. I Bangkok blev vi modtaget af "Inga" som vi straks døbte hende. Hun stod klar med VIP skilt og en bus UDEN sele. Så begav vi os ud på den syvsporet motorvej. Sikkerhed går de ikke så meget op i hernede. Endelig nåede vi frem til vores Guest house hvor vi skulle sove natten over. Trods buschaufførens besvær med at få Lines bagage ind og ud af bussen. Tog hun den selv under den ene arm og gik op på anden sal., samtidig med hun havde den anden taske under den anden arm. Værelses var lækkert og vi nød det alt forlist i forhold til det der ventede os!

Vi fik en god nats søvn og et velfortjent bad næste morgen. Vi fik igen pakket tasken, fordi tirsdag var allerede dagen hvor vi skulle til Umphang og trekke.
Dagen gik med at se lidt af Bangkok og købe de sidste ting til turen som fx. En meget vigtig cap og myggespray. Kl. Blev 8 og ude foran vores Guest house faldt vi hurtigt i snak med to piger fra Randers som også skulle med på turen. Heldigvis!!!! Vi blev smidt på en bus og stod af i Mai Sot kl. 5 om morgenen. Her blev vi hentet af Mr. lar - skal udtales med thai accent. Hans minibus stod klar over ved hækken og vi blev læsset på trods skepsis. Han kørte os derefter hjem til hans garage (hus) hvor vi blev vist ovenpå til et værelse med bare bestod af en masse tynde madresser på en lang række. Her skulle vi så sove inden vi igen skulle op kl. 9. Pigerne faldt hurtigt i søvn, men Line var sikker på hun var blevet kidnappet så hun holdte Christina vågen, som ikke havde sovet hele busturen. Undskyld! Heldigvis hørte line nogle andre piger hos Mr. Lar som var vågnet og efter en snak, kunne hun trygt i seng igen. Hvilket Christina var virkelig glad for. Næste dag lavede Lar lidt morgenmad som bestod af toastbrød og æg - hvilket ikke er lækkert når man befinder sig i en garage med firben på væggen. Ingen af os havde nogen appetit, og turen gik derfor mod markedet på Tom mave. Markedet lå ved borneos grænse og var faktisk utrolig spændende at høre om. På hjemturen hentede Lar vores lun(lunch - han havde lidt besvær med endelser). Denne gang fik vi lidt i maven og var nu klar til vores fem timers lange køretur i bjergene. Vognen kom og hentede os ved Lar og vi begav os afsted i den åbne vogn propfyldt med thaimennesker til Umphang. Det var en sindssyg lang tur, og hvis det ikke have været for køresyge pillerne er vi ikke sikre på udfaldet af den havde været. Endelig nåede vi frem til the trekking Hill, hvor vi fik vist vores hytte, som var strålende i forhold til de forhold vi kom fra. Vi fik spist noget aftensmad og fik hilst på Kurt (muskuløs Thai-mand), som skulle være vores guide. Vi gik hurtigt til køjs så vi var klar til morgendagen. 

Næste morgen fik vi dejlig morgenmad og var klar til dagens strabadser. Vi startede med at "rafte" på floden, eller nok nærmere en stille og rolig sejltur i smukke omgivelser. Vi gjorde et hold ved en varm kilde, hvor vi fik lov til at bade i 35 grader varmt vand, hvilke var virkelig rart efter en kold nat og morgen. Vores vilde rafting var dog ikke helt uden udfordring, og der var flere gange hvor vi sad fast og blev nødt til at lave hoppebevægelser i båden for at komme fri. Dette resulterede i, at gummibåden fik en kæmpe flænge. Først begyndte Kurt at pumpe, og gav i stedet Christina åren så hun kunne styre båden med de to andre thaimænd. Kurt blev dog hurtigt træt, og det samme gjorde Christina, så vi blev nødt til at stoppe. Gummibåden blev pakket sammen, mens vi piger nød solen, spændt på hvad der nu skulle ske. Efter at have spist frokost og tilbragt en del tid på stedet fik vi endelig ud af Kurt at den 11 km lange gåtur opad et bjerg ville blive erstattet med en køretur. Vi piger jublede, mens Kurt så noget noget skuffet ud. Vi blev sat på laddet af en bil og var hurtigt fremme ved campen. Trætte gik vi med Kurt op til vandfaldet for at nyde den smukke udsigt og få en dukkert. Da vi kom tilbage fik vi vist vores flotte store blå "far til fire" telt, som vi skulle tilbringe natten i. Ved halv seks tiden stod maden klar, og efterfølgende var vi piger egentlig klar til at gå i seng, men blev alligevel hængede, hvilket resulterede i en utrolig sjov aften. Kurts ven, som også var med på turen, fik vi her dømt Anders. Han blev fra den dag af vores nye bedste ven, vores egen "Onkel A". Anders minder mest af alt om en papegøje, som gentager alt hvad man siger, men dog ikke kan et ord på dansk. Aftene bød derefter på et slag røvhul med vores to nye venner Anders og Kurt. Det skal dog lige nævnes at Kurt godt kunne engelsk og også en hel del dansk. Ved ni tiden fandt teltet og gik til ro, godt klædt på! 

Næste morgen gik vi igen ned til vandfaldet, hvorefter vi vendte hjem til Onkel A's dejlige frokost, som var pasta, hvilket var rigtig dejligt efter kun at have fået ris med ketchup! Over middag startede en lang gå tur gennem skoven. På turen hørte Kurt og Anders en vild elefant, som ville gå til angreb, og vi blev derfor nødt til at løbe. Senere på turen så Christina en stor, sort slange. Undervejs stødte vi også ind i skovbrande, så vi måtte løbe med ild brændende på hver side af stigen, uden nærmest at kunne se noget pga. Røgen. Meget ubehageligt! Trods de 40 grader klarede vi alle udfordringer under den tre timer lange gåtur frem til den lille landsby, hvor vi skulle overnatte, hos en familie. Landsbyen var rigtig fascinerende og primitiv, og det var helt uvirkeligt at noget levede så langt fra det vi kender som vores hverdag. Der var ingen strøm, de havde deres eget sprog og alt blev lavede med hænderne. Der boede 300 i landsbyen og de havde deres egen skole og børnehave. Der var kun en i landsbyen, som var så heldig at komme på uni, ham fik vi hilst på om aftene, og han blev døbt Peter (fra far til fire). Vi fik lov til at møde Uh-Uh, som var en rigtig sød abe! Senere på aftenen fik Line ENDELIG lov til at holde hendes lille thaibaby, som var en lille sød dreng. Vi var godt trætte og faldt derfor hurtigt i søvn, og sov mildest talt elendigt den nat. Næste morgen havde vi knapt nok sat os op i soveposen, før Christina fik smækket babyen i favnen, men ham var ikke til at stå for så det var okay. Bodil kom nu og hentede os, og vores elefant ridning på tre timer begyndte. Vi var så heldige at få den store elefant, som var så højt at vi fik grene osv i hovedet undervejs. Peter satte sit liv på spil for at redde Lines solbriller som faldt af elefanten, og beviste hvilken super helt han var, samtidig med at Christians hår sad fast i en gren og var ved at blive revet af. Efter elefant turen blev vi kørt tilbage til Umphang, hvor vi igen proppede os med køresygepiller inden turen gik tilbage til Mae Sot. 

Det var et glædeligt gensyn med Mr. Lar og vi fik endelig lov til at tage et bad (dog iskoldt). Det var nu blevet lørdag aften og turen gik igen mod Bangkok i bus.
Vi ankom til Bangkok klokken fire om morgenen, de første timer blev tilbagt udenfor hotellet, indtil de to andre piger fik deres værelse. Dagen gik med at shoppe, få mad uden ris og få thaimassage, hvor fire thaipiger kravlede rundt oven på os. Da klokken blev syv tog vi alle fire en taxa til Kohsan street, hvor vi skulle videre med bussen til Koh Phangan. Efter fem rigtig sjove og og hyggelige dage, måtte vi desværre sige farvel til Michelle og Maria, og hele historien om far til fire i Thailand sluttede her. Det var ikke dumt, hele dagen!