Welcome to Hollywood!

Flyveturen til Los Angeles var den længste vi havde været udsat for. Heldigvis blev de ti timer brugt fornuftigt på en god laaaang lur. Vi begge faldt om i sæderne så snart flyet lettede. 
Normalvis ville kl. have været otte om morgenen på Fiji, men idet vi havde fløjet bagud i tid stod vi nu i Los Angeles søndag kl. 13.00.
Det var et helved at komme igennem paskontrollen, ikke fordi der var meget tjek, men simpelthen fordi der var så frygteligt mange mennesker. Efter en times tid var vi igennem og faktisk har det nok været en af de mest nemme kontroller vi endnu har oplevet. På Fiji mødte vi ham svenskeren Erik, som havde lejet bil derover. Så efter vi alle havde fundet vores bagage tog vi en shuttel hen til 'Rent a car'. Her havde han frit valg på alle hylder, så han valgte en fin sort.
Vi fik tastet adressen ind på hans gps og så blev vi ellers kørt til Super 8 i Hollywood. Det var totalt luksus!
Da vi havde fået alt bagage på værelset satte vi os ned i bilen igen. Vi ville udnytte at vi havde mulighed for at blive kørt, så vi spurgte ham pænt om han ville give os en sightseeing. Første stop var Hollywood skiltet som lå få minutter fra hvor vi boede. Desværre var denne søndag noget grå og kedelig, så da vi endelig var nået toppen med den perfekte udsigt til skiltet, var det helt dækket af tåge. Øv øv! Men nu havde vi set det. Efterfølgende kørte vi mod Malibu og tog kysten ned. Det var utrolig smukt! Her så vi nok den længste strand vi nogensinde havde set! Den var enorm. 
Da det blev aften kunne vi ikke rigtig se mere, så vi kørte hjem for at få lidt mad. Vi havde længe snakket om når vi kom til USA ville vi have en supersize meal og dele på McDonalds, men der blev vi snydt. 
Men vi fik lidt mad og så var vi ellers parat til at hoppe i kassen.
Næste dag var vi fuldt opladet og klar til at suge en masse nyt til os. Metroen lå få minutter væk og allerede efter to stop stod vi i hjertet af Hollywood. Vi var nu havnet midt på Walk of Fame på highland. Fliserne var fyldt med kendte navne lige fra Michael Jackson til Jennifer Aniston. Vi blev ret hurtigt påduttet en sightseeing tur - der var så mange udbydere og slet ikke til at overskue, så vi valgte den første og bedste. Her kom vi på en to timers lang kører tur rundt i Hollywood og Beverly Hill. Selvfølgelig skulle vi også se de kendtes huse heriblandt det hjem hvor Michael Jackson døde, Ozzy's, Victoria og Beckham, Jim Carrey og mange mange flere. Som vi også var forberedt på var mange af husene hegnet ind med meter høje hække, så der var ikke så meget af se, men alligevel var det en oplevelse vi ikke ville have været forude. Det var en noget kølig opgang da vi blev kørt rundt i en åben minivan, så lige så snart vi stod af røg vi i H&M for at købe en varm trøje. Temperaturen var noget koldere end hvad vi havde været vant til i de andre lande. 
Vi besluttede os for at gå en runde og kigge lidt i Kodak Theater, som er det sted hvor de store oskars shows bliver afholdt. Her var en masse en del butikker, som vi gik i krig med. Efter lidt tid var vi blevet godt sultne og satte os ind for at nyde lidt dejlig mad - det var noget af en oplevelse for to piger, som har været så på madbudgetet. 
Efter gik vi hen til Chinese Theater, som er den biograf hvor mange film har haft verdens primære. Ude foran har kendte som fx. Johnny Depp, Michael Jackson og mange flere plantet deres finger og fodaftryk i stenene. Der var utrolig mange mennesker. Det var en helt speciel stemning idet at mange rendte ud og var klædt i forskellige film kostumer, så det gave en rigtig god føling af at vi nu var havnet midt i filmens verden. En mand kom pludselig hen til os da vi begge stod mest overbøjet over alle fliserne og stak to billetter i hånden på os. Han havde to ekstra billetter til aftens forestilling i Chinese Theater, nemlig Breakfast and Tiffanys. Så vi var så heldig at komme i bio denne aften. Biografen var gammel og utrolig smuk. Vi havde dog håbet på at der var mulighed for at blande en stor pose slik, men det kunne vi godt kigge langt efter. Vi satte os midt i salen og var nu klar til at se en breakfast at Tiffanys. Efter et par timer var filmen forbi og vi vendte igen hjem til det kære super8.
Næste morgen var vi oppe i god tid. Vi fik bestilt en tid i Ole Henriksens spa til dagen efter, så var det på plads og så kunne vi ellers drage på shopping. Vi tog i et outlet denne dag for nu ville vi altså shoppe. Vi fik også begge købt en del, trods rygsækken allerede var proppet til randen. Hende på vores hotel havde anbefalt os at tage en taxa derud og betalte i dyredomme, men vi fandt heldigvis ud af at hjemturen kunne gøres billigere med bus og metro. 
Begge vendte vi hjem med hænderne fulde. Det var fantastisk endelig at kunne shoppe! 
Så blev det onsdag og dagen var kommet, hvor vi skulle besøge den kære Ole Henriksen. Da Line ringede dagen før havde hun hørt Ole i baggrunde og vi var begge spændte på om han pludselig stod der.
Vi tog metroen et stykke og gik for resten. Det var en lang gåtur fra highland  ud til Ole på sunset blvd, men heldigvis var vi i god tur.
vi blev mødte at smil bag desken da vi trådte ind ad døren. Vi blev vist hen til opholdsrummet, hvor vi ellers fik tid til at få pulsen ned igen og få udfyldt en masse papir. Efterfølgende blev vi henvist til omklædningsrummet, hvor vi fik hver vores morgenkåbe og et par klipklapper. Vi var i så god tid at vi måtte snuppe et tur i dampbad inden, så det gjorde vi da. 
Og så begyndte ellers det fantastiske pakke vi havde bestilt. Vi blev hentet af en mand og en dame og blev hellers henvist til hver vores bruserum. Her lagde vi os på briksen og blev hellers skrubbet godt igennem, hvor efterfølgende vi blev skyllet over. Det var en utrolig sjov og anderledes oplevelse. Vi lå der på briksen og så blev vi ellers sprøjtet til. Efterfølgende mødtes vi igen i et lille rum, hvor vi drak lidt vand førend vi igen skulle deles tilfordel for en lækker omgang massage. Efter massagen var vi helt dvaske begge to og bladt helt rolige om på den næste briks, hvor vi skulle have en ansigtsbehandling. Hele stemningen og atmosfæren i Oles spa er så hyggeligt og gennemført. Efter 2,5 time var vi klargjort fra top til tå. Det var en fantastisk oplevelse! Men desværre var Ole rejst til Danmark, så ham var vi ikke så heldige at se.
Vi gik tilbage til highland for at kigge lidt førend vi gen vendte hjem til super 8. 
Næste morgen vågnede line op til en mail fra Århus charter, hvor i derstod hendes destination for den kommende sommer og afrejse dag. Det var en fantastisk melding at vågne op til og det skulle selvfølgelig fejres om aftenen med en lækker mad. Vi tog derfor et smut ind til highland igen, hvor vi var et smut i Madame Tussads og efterfølgende i biografen, hvor vi så Think Like a man. Da filmen var over satte vi os ned på en lækker resturant og nød et godt måltid. Vi hoppede tidligt i seng denne aften, for ifølge vejrudsigten skulle det blive fantastisk vejr til en tur i Universal Studios fredag. Vi stod op i god tid, så vi var derude allerede da det åbnede. Det var en dejlig dag med høj solskin. Vi lagde ud med en tur rundt i parken, hvor vi så de mange kulisser bl.a dem fra Desperate Housewifes. Det var en kæmpe oplevelse. Efter turen gennemgik vi ellers parken fra enden til anden og fik set og prøvet stod set alt. Vi så Sherk i 4D. I Horror House blev vi skræmt for livet, så vi begge løb igennem huset. Vi så en masse show om filmtricks og alt sådan noget og selvfølgelig skulle vi også prøve Lines ynglingsforlystelse som er vandrutsjebaner. Her endte vi dog med at blive gennemblødte, så vi måtte finde en bænk i solen for at tørre igen. Efter sluttede vi af i Christians ynglings rutsjebane Mumien. En rutsjebane inde i en mørkbelagt bygning, hvor vi blev kastet frem og tilbage. Line troede nærmest hun skulle dø, men vi begge kom helskindet ud. 
Da parken var ved at lukke gik vi en tur og kiggede lidt butikker ude foran i håb om at finde noget slik. Men hvad sker der for at de ikke ar noget ordentlig slik herover? Send gerne mere slik tak!
Denne aften faldt vi om på stedet. Vi var begge helt smadret efter den lange dag.
Lørdag tillod vi os at sove længe. Da vi endelig kom på benene var vi fast besluttet på at vores sidste dag her i LA skulle bruges i Santa Monica. Vi fandt ud af hvordan busserne gik og så kom vi ellers ned til den kæmpe strand. Det var ret varmt så vi lagde os i sandet og nød solen. Efter gik vi en tur på Santa Monica Pier, hvor der var masser af liv og glæde. På vejen tilbage til bussen opdagede vi en stor butiksgade, som vi ikke helt kunne slippe. Vi tullede bare rundt og fik os en pandekage på en cafe førend vi igen hoppede på bussen tilbage til highland. Dette var vores sidste dag her i Los Angeles og søndag skulle vi tidligt op da vi allerede skulle på tur søndag kl. 7.30. Vi havde besluttet af vi bare tog metroen, men det ændrede sig helt da vækkeuret ringede. Der var ingen af os der magtede at slæbe rundt på vores tasker, så vi bestilte i stedet en Cap. 
Vi kom til hotellet, hvor vi skulle mødes med gruppen i rigtig god tid. Der var mange unge mennesker, men det viste sig at vores tur kun var på 12 personer. Så vi blev læsset ind i en van med fastspændt trailer og så kørte vi ellers derud af med Allison bag rettet. Gruppen bestod af en australsk fyr, en tysker, 6 englænder, to nordmænd og os. 
Første stop på vores tur var Walk og Fame, men da vi allerede havde set det 100 gange sprang vi lidt let hen over den del.
Køreturen var lang denne dag og vi gjorde derfor et holdt til middag, hvor vi alle satte os ind og fik en dejlig frokost for at komme tætter på hinanden. Ikke fordi det havde den bedste effekt, men det var nu meget hyggeligt.
Vi ankomst først til London Bridge sent ud af eftermiddagen, hvor vi blev fik et fantastisk stort værelse med hver vores dobbelt seng. Fantastisk! De andre ville ud at spise, men vi havde i stedet fået så dårlig samvittighed over at vi slet ikke hav lavet noget aktivt i to måneder, så vi fandt løbeskoene frem og løb os en tur hen over London Bridge. Det var fantastisk rart og vi blev dejlig trætte. Vi sov som en sten denne nat. Næste morgen var vi dog ret ømme i kroppen. I dag skulle vi kører videre til det fantastiske Grand Canyon. Vi ankom til Grand Canyon over middag og var mere end klar på den helikopter tur vi havde bestiltmover det smukke landskab. Vi blev spændt fast og så lettede vi ellers. Det var et fantastisk syn vi blev mødt med. Det var så stort og så smukt! Efter 45 min var turen allerede slut, så vi måtte ned og have fast grund under fødderne. Efter blev vi kørt til national parken, hvor vi her havde indtil solnedgang, hvor vi kunne gå rundt og se grand Canyon og få taget en masse billeder - og det gjorde vi! Da vi nåede solnedgang var vi helt forfrosne og kunne ikke rigtig tænkte på andet en vores varme senge. Da vi endelig kom tilbage fra parken var det første vi gjorde at hoppe under dynen og der blev vi liggende. 
Næste morgen tog vi afsted kl. 9 det var tirsdag og vi skulle til Las Vegas. Vi ankom til fantastiske Las Vegas ud på eftermiddagen. Vi fik mulighed for at nyde et par timer ved poolen inden vi alle skulle mødes på Allisons værelse, hvor vi havde pizzaparty førend vi skulle med partybus rundt i Las Vegas. Partybussen var en stor bus, hvor i der var lædersædder, tv, højt musik, poledance stænger, favrigt lyst, god stemning og alt hvad de skulle til for at få en fantastisk aften. Det var så fedt at køre rundt i det oplyste Vegas i vores egen private bus. Det er jo sådan at vi ikke må drikke herover, men vi fik dog alligevel lov at smage. Vi gjorde nogle holdt undervejs bl.a ved Las Vegas Downtown, hvor der var lys og show i langebaner. Selv på en helt almindelig tirsdag aften. 
Vi blev kørt flere gange op og ned af The strip, hvor på alt de flotte hoteller og casioner er pladseret. Selvfølgelig holdte vi også ind ved Las Vegas skiltet, hvor vi kunne tage billeder. Da vi igen nåede ind til midtbyen var det på tiden kommet hvor vi skulle af. Folk var blevet godt beruset og forsatte videre på club. Men vi var som sagt ikke gamle nok, så i stedet gik vi en tur og fik set casioner og alle de smukke belyste bygninger.her kunne vi både se frihedsguinden, pyramiderne fra Egytpen og et helt eventyr slot. Det er så ubeskriveligt. Fra The strip tog vi en taxa hjem til hotellet, idet at man ikke må gå selv uden for The strip. Det er alt for farligt, så selvom vi godt kunne have fundet på at gå fordi vi er så nærige tog vi dog ikke chancen. 
Vi fladt pladask om begge to da vi nåede hjem. Næste morgen havde vi fridag. Det var utrolig varmt, så vi blev enige om at en dag ved poolen nok ikke var helt tosset. Vi havde snakket om at tage ind og se Chippendales med nordmændene om aftenen, så mens vi lå der og dasede tog de ind og kiggede butikker og fandt billetter. Det var kanon! Kl. 19 mødtes vi nedenunder og tog shuttelbussen ind til The strip. En flik amerikaner hjalp os over i den næste som første os ud til det store hotel Rio, hvor showet blev afholdt. Hotellerne her er så ubeskrivelig. Alt er bare så nyt og totalt i orden og alle hoteller har stort set hele underetagen fyldt med spillemaskiner og pokerborde. Vi gik rundt  nede på stueetagen i ti min ført vi kom hen til Theater salen - det siger lidt om hvor stort det var. Vi fik så efterfølgende lov at vente ude foran fordi vi ikke var gamle nok til at komme til warm-up i baren før showet, men det gik nok. Vi blev vist hen til vores pladser så snart vi måtte komme ind og der sad vi så og ventede spændt. Showet lignede meget det vi allerede havde set engang i Danmark, men det var nu en rigtig sjov oplevelse sammen med pigerne. Det var meningen at vi ville have gået endnu en tur i gaden efter showet, fordi at de norske piger havde været så fulde dagen forinden og kunne ikke rigtig huske så meget af alt den udsmykning der var, men vi var alle så trætte at vi tog hjemad igen. 
Vi skulle allerede kører igen kl. 7 næste morgen, for forude lå en ti timers lang køretur til Yosemite National Park, hvor vi havde tog overnatninger. Det var en lang dag i bilen, men vi gjorde heldigvis en del stop, så vi kunne blive strukket ud. Vi besluttede os også for at spise lunch sammen med de andre denne dag, det var ellers noget nyt for os som altid har vores egen dejlige madpakke med os. Men det var ikke nogen succes på Denny's, så selvom vi har levet af bolle med ost nu i flere uger, ville vi nu hellere have fortrukket samme menu.
Yosemite bug hvor vi skulle bo lignede mest af alt en lille lejrskole. Vi skulle igen i dorms efter at have levet i luksus i flere dage med hver vores dobbeltseng. 
vi var langt væk fra alt hvad der hed dækning på vores mobiler, så vi blev noget nervøse da vi havde et lille håb om at møde en ven fra efterskoler. Heldigvis havde vi net, men det lykkedes desværre ikke at komme i kontakt. Vi havde købt lidt pasta og ketchup denne aften, som blev vores lækre dinner :) vi var ret kvæstet ovenpå den lange køretur så vi lavede ikke det vilde den aften. Næste morgen skulle vi allerede afsted kl. 8. Så da klokke var lidt over rullede vi ellers mod parken. Det tog ca en time og da vi begge var dødtrætte, fik vi os lige en ekstra morfar undervejs. Vi fuldtes med gruppen op til hovedindgangen og i det at vi var på vej ind kunne vi pludselig høre Frederik råbe. Det var så tilfærdigt og heldigt - vi havde allerede givet op. 
Vi besluttede at gå sammen rundt i parken og startede med et af de easy hike, hvor vi kunne se et vandfald. Efter det tog vi videre til et lidt større vandfald, men vejen derop var frygtelig. Det gik lige op og Line var helt færdig. Christina havde fart på, så Line måtte jo følge efter. 
Vi skulle allerede mødes med gruppen igen over middag, så vi fik drengene til at kigge ud til vores hostel om aftenen. Så tog vi ellers bussen videre ned til parkeringspladsen, hvor vi stod ud sammen med et ældre dansk ægtepar. De var utrolig snaksaglig og venlige. Så det var ret hyggeligt. Vi alle blev samlet foran bilen, undtaget en. Så vi andre hoppede i vores Van og ventede på at han ville dukke op. Efter en time var han der stadig ikke, og der gik en eftersøgning igang. Han blev fundet oppe foran indgangen, hvor han bare sad og smilede. Men det gjorde vi til gengæld ikke. Vi var ret trætte af hele situationen, for nu nåede vi slet ikke det vi skulle. Vi kom endelig afsted og næste stop var en kæmpe træ helt inde i en skov. Dette hike var dog langt fra så hårdt som det sidste, så det kunne vi snildt klare. 
Træet er højere end frihedsguinden og en flyvemaskine. Det var lidt vildt! Det var så meningen af vi skulle have set solnedgangen fra et view point, men pga af vi var kommet så langt ud i tidsplanen måtte vi køre hjemad. 
Der gik ikke længe efter at vi kom hjem før at drengene holdte ude i indkørslen. Vi hoppede ind i deres Van for planen var at vi skulle på udkig efter noget kød til vores pasta, men det viste sig at være en større opgave. Vi ramte et supermarked i den nærmeste by, men supermarkedet var helt øde og med halvtomme hylder. Da vi fandt kødhylden lå der fire pakker helt svøbet ind i gammel kødsaft. Vi besluttede hurtigt at smutte igen, det vat lidt for ulækkert. Istedet fandt vi et lækkert pizzaria, hvor vi fik en fantastisk god pizza. Vi begge er blevet utrolig vilde med pizza efter vi forlod Danmark, men vi ved ikke hvorfor? Og forresten har Line lært at spise varme ananas.
Her sad vi så og delte oplevelser og gode historier. Vi vej hjem blev der igen fyret op for musikken og vi ærgrede os lidt over at vi ikke bare var taget på roadtrip med dem. Forresten er vi blevet helt vilde med sangen "drive by" med Train, den er faaaaantastisk!
Hjemme på hoslet satte vi os i den lille cafe, lige indtil vi alle sad og halvsov. Der gik længe inden vi overgav os, men så snart vi ramte puden var vi væk.
Næste morgen mødte vi igen drengene i køkkenet og fik taget afsked med dem før end vi skulle afsted til San Fransisco. 
Turen til San fransisco tog kun fire timer, så det var til at holde ud. Vi nåede San fransisco over middag. Først blev vi kørt ned til molerne og stoppede ud for Fishermans wharf på Pier 39. Det er en mole som erfuldt med en masse restauranter og butikker. Utrolig hyggelig sted. Vi satte os helt ud for enden og nød vores lækre bolle. Efter en time var vi ien samlet i vores Van med Allison bag rettet. Vi skulle nu videre til Golden Gate Bridge, som er den flotte røde bro. Faktisk er det også den bro, hvor flest begår selvmord. Så vi fik også lige afvide at hun gerne ville have os alle med retur igen. Vi fik gået lidt på broen og taget en masse billeder både af broen men også af San fransisco i baggrunden. Vi blev igen kørt tilbage til San fransisco, hvor hun gav os en sightseeing tur rundt i byen, her var vi både forbi Golden gate park og chinatown. Vi kørte rundt i de stejle gader og fik dannet os et rigtig godt billede af byen. Alt var så hyggeligt og gammel. Der kørte gamle sporvogne på vejene og busserne kørte stadig med elkabler. San fransisco kan man kun elske. Vi blev sat af nede ved guidens hotel, 2 miles away from our hotel. Så vi fik sagt farvel til gruppen og greb første og bedste cap. Det var en billig omgang kun 10 dollar. Det var lidt vildt! Vores hotel var så flot og gammelfint med guld over det hele og røde tæpper. Vores værelse er super lækkert. Så vi klager ikke, men det gør vores kontoer.
Vi fik bestilt billetter til Alcatraz, som er en gammel fængsels ø, som vi skulle besøge mandag. De norske piger har booket præcis på samme tid, så det glædede vi os til. Efterfølgende ville vi finde et supermarkedet for at finde lidt aftensmad. Det var nemme sagt end gjort. Vi gik gade op og gade ned uden held. Vi troede begge vi vidste hvor der lå et, men nej. Vi endte i chinatown, hvor en kinesere sagde der lå et nogle gader henne. Vi forsatte vores søgen og fandt endelig frem til et. Sortimentet var nu ikke prængende, så vi tog bare lidt yoghurter så vi havde til de næste mange dage. Det var alt hvad det blev tid. 
Efter var vi vildt tørstige og slog et smut forbi McDonalds, men det var nu heller ikke så nemt af finde. Idet vi var på skulle til at gå overvejen på vej mod McDonals kommer der pludselig en taxa kørende med en masse unge mennekser. Ud af bilen ryger der en seddel og der gik ikke 2 sek før Line river fat i Christina - se det er penge! Christina får Line til at løbe ud på vejen, men trafikken holdte ikke bare stille pga af Line, så der gik lidt, inden hun kunne bevæge sig ud efter dem. Vores konto var flad, så alt ville pynte, men ved nu ikke om den ene dollar gjorde den store forskel, men vi tog den da med :) den gik så til lidt mad og en fantastisk milkshake på McDonalds. 
Der er utrolig mange hjemløse i San fransisco, så til sidste skræmte det os ikke at folk lå og sov hist og pist. Vi fandt tilbage på SutterRoad, hvor vi boede og nød ellers en aften med lidt veninde og kæreste Skype.
Næste morgen sov vi over os, eller vi nåede lige ned til de sidste ti minutters morgenmad. Lidt stressende.
Vi kom hurtigt i noget ordentlig tøj og gik så ellers ned i byen for at kigge lidt butikker. Da vi nåede middag slog vi os ned på Union Square, som er en mini mini park midt i centrum. Vi havde besluttet os for at tage i bio og se The Lucky One og det har vi på intet tidspunkt fortrudt efterfølgende. Vi havde dog håbet på en kæmpe slikpose, men i det er umuligt at finde i USA. Vi sad begge og var tudefærdige til filmen, så det var lidt pinligt at skulle gå hjem efterfølgende. Det var stadig højlys dag og vi begge havde blanke røde øjne. 
Mandag morgen var vi tidligt oppe. Vi skulle nemlig på Alcatraz den dag. Alcatraz er en tidligere fængsels ø, som ligger i San Fransisco Bay. På øen ligger der kun fængslet og et par huse, hvori de ansatte og deres familier boede. Alcatraz bliver ikke brugt længere og blev faktisk allerede lukket ned i 1963.  For at komme til Alcatraz måtte vi på en lille sejltur. Vi gik ned på havnen og mødtes med de norske piger, som havde booket selv samme dag. Det var en stor oplevelse at komme på Alcatraz og se hvilke forhold de levede under.
Vi var allerede tilbage på havnen igen ved middagstid og besluttede os for at se verdens mest snoede gade Lombart Street. Det var noget af en tur, aldrig har vi gået på så stejl en bakke, men vi kom op og fik taget et billede til fotoalbumet. Efter var vi ret smadret og besluttede os for at finde en park og slappe lidt af. Senere på dagen gik vi igen en runde i byen førend vi fandt ned til de såkaldte Cable Cars, som vi selvfølgelig skulle prøve nu hvor vi var her. Vi stod i køog blev ellers proppet på en overfyldt vogn. Vognen stoppede helt nede ved Fishermans wharf og vi gik ud og kiggede på Pier 39. Ude forenden var der fyldt med masser af søløver, som lå og dovnede den. Det var begyndt at blive sent, så vi besluttede os for at spise lidt lækker Sushi med udsigt ud over San Fransisco Bay. Der kunne vi langsomt følge med i den smukke solnedgang. På vejen tilbage faldt vi selvfølgelig over et pandekage hus og traditionen tro, måtte vi selvfølgelig også have en pandekage før vi forlod San Fransisco. 
Næste morgen var dagen hvor vi skulle videre til New York. Vi fik pakket alle vores ting og var nu ellers klar på at komme afsted, selvom vi faktisk var begyndt at holde utrolig meget af San F. 
I lufthavnen hjalp en sød mand os med at få printet vores boardingspass og så var det altså foralvor sidste stop. Denne gang var sikkerhedskontrollen noget anderledes. Vi smed skoene og så stod vi ellers i en maskine med hænderne over hovedet, mens en maskine kørte rundt. Ingen af os havde noget at skjule, så selvfølgelig gik vi igennem uden nogen bippet. Vi kunne ikke rigtig sove i flyet da kl kun var 16.00. Så i stedet sad vi og snakkede og hørte lidt musik. Fem timer efter landede vi i JFK i New York. Her var kl. 00.15. Vores planer var at sove i lufthaven, men det indbød den ikke ligefrem til. I stedet ville vi finde et Airtrain, men heller ikke det var heldige med. Da vi fandt det var det lukket og vi besluttede i stedet at tage en taxa ud til Jamaica, hvor vi havde overnatninger fra næsten nat. Vi tog en ekstra overnatning og lå endelige i vores senge kl. 02.00. 
Hvad der så sker herover må i vente lidt med endnu, men vi nyder det!
Ses snart!