Profile
Blog
Photos
Videos
Endelig tid til at få sat ord på de sidste 14 dage! Der er sket SÅ mange forskellige ting, og programmet har været hårdt.
Vi ankom til Dharamsala som ligger i Nordindien, efter en lækker uge i Dubai. Vi gik fra luksus til at skulle tisse i et hul i jorden - lidt af en omvæltning. Dharamsala bød på koldt, koldt vejr - næsten som at være i Danmark igen, men det er et fantastisk flot sted. Vi har det luksus med varmt vand i bruseren og udsigt over Dharamsala by, som består mest af skov, og ligger i ca 4 km. højde. Dagene går med frivilligt arbejde. Vi arbejder på Tibet Hope Center, hvor Tibetanere kommer for at lære engelsk. Dagen er booket fra 10-16, hvor vi skal undervise i engelsk. Vi har en elev hver, som vi skal have private conversation med i 2 timer hver dag - virkelig spændende. Min tibetaner er en Fyr på 26, som er virkelig spændende at snakke med - han har det mest spændende liv og nogle mål med livet som er vilde - virkelig inspirerende. Vi går ture og har kulturudveksling, mens jeg underviser i engelsk. Man får lidt blod på tanden, når man kan se udvikling i det sproglige. Tibetanerne har en utrolig indstilling til livet - de kæmper for et frit Tibet, og det ser sort ud, men på trods af, at de ikke kan vende hjem til deres hjemland og se deres familier lige nu, står de op med en "Alt kan lade sig gøre"-indstilling. De kæmper, om nogen, for deres frihed.
Efter nogle dage med frivilligt arbejde og en begyndende rutine her i byen, skulle vi pakke rygsækken og på tur til Kashmir. Turen blev arrangeret af Taj og Hilal, som er fra Kashmir men bor her i Dharamsala. Vi kørte i omkring 13 timer for at komme frem, men det var hele turen værd. Da vi stod ud af taxien ventede en gondol som skulle sejle os ud til vores husbåd,, som var vores hjem for de næste 4 dage. Det var vild koldt, så vores senge var redt med elektriske lagner, så vi fik varme om natten. Vi var rundt og se en masse botaniske haver, var på en tæppefabrik, ved et tempel og en masse andre ting. En af dagene tog vi afsted til en gletcher, som man enten kunne ride eller gå hen til. Jeg gik sammen med et par stykker af de andre - det var ca. 1½ times trekking, men en skøn tur - hvor vi også fik æren af snevejr, og en god gammeldags vasker fik jeg også fornøjelsen af. :)
Kashmir var fantastisk, og det er bestemt ikke sidste gang jeg skal dertil. Selve byen var ret skræmmende, da der er så meget militær i gaderne, så stemningen er ikke vild fed, men naturen og folket er ubeskrivelige. Efter endt Kashmirtur skulle vi tilbage til Dharamsala og til Teaching ved Dalai Lama i to dage. Det var en oplevelse der ikke er til at beskrive! Vi sad og så på en mand med hjerte af guld! Han var så ydmyg og kontaktlysten. Vi forstod ikke meget af hvad der blev sagt, men det at være i templet og opleve stemningen og se ham betød alt. Anden dagen ved Teaching havde vi lovet at sælge kager for at skrabe penge ind til Tibet Hope Center - 3 andre piger og jeg havde stået og bagt kage hele natten op til, for at kunne sælge noget. Det skal siges at det er vældig svært at bage når man kun har en mikrobølgeovn!!! Men det gik, og vi fik samlet til 2 måneders husleje - så en win-win- situation :)
Ellers går tingene stille og roligt her i Indien. Vi er ved at få vores friuge på plads - den begynder på torsdag(d. 29). Vi skal finde vej fra Nordindien til Sydindien, og undervejs står den bla. på kamelsafari.!!!
Mere nyt kommer efter friugen, når jeg er landet trygt i Goa :)
- comments