Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det sidste aften i Pokhara, Nepal. Dagen har været fyldt med undervisning fra 8-16:30, da vi skulle evaluere på teambuilding og projektstyring. Det har været nogle spændende forløb, og jeg håber det er nogle redskaber jeg kan tage med mig hjem. Den første måned er bare gået så hurtigt. Jeg føler ikke det er mere end en uge siden vi kom hertil - det er helt mærkeligt. Tiden har været fyldt med indtryk, oplevelser, undervisning og ikke megen mulighed for en aften på værelset.
Pokhara har været et fantastisk sted. Byen summer af liv(dog ikke som i Kathmandu), og sover aldrig. Der er altid enten turister eller lokale i gang - og alle er så åbne og klar på en snak.
Vi har oplevet solnedgang over Himalayas bjerge, Paragliding fra 1500 meters højde og besøg på et børnehjem. En grænseoverskridende kajaktur, lokal middag højt oppe i bjergene og et vanvittig godt fællesskab.
Turen går nu til Dubai i friugen, og det ser jeg meget frem til. Vi skal afsted fra pokhara lørdag aften, og med en natbus til Kathmandu,(8 timers kørsel). Derfra skal vi flyve og mellemlande i Barain, før vi søndag ankommer til den suite der venter i Dubai. Vi var så heldige at finde en suite til 6 personer, så det blev ikke så dyrt for overnatning.
Når vi har badet, slikket sol og nydt tilværelsen skal vi til Nordindien, hvor vi skal ankomme søndag d. 11. November.
Det var lidt opdateringer herfra. Jeg ligger med influenza, så min sidste aften bliver ikke så spændende. Det er vist bare godnat herfra :)
- comments


