Profile
Blog
Photos
Videos
Det er altid dejligt med fridag, hvor man helt selv kan bestemme tempoet. I går (28/2) var planen at jeg skulle sove længe, men universet var ikke helt med på planen. Så kl.05.00. var jeg lysvågen. Det var ikke helt sådan jeg troede dagen skulle starte. Jeg blev liggende i sengen og læste lidt, inden jeg endelig fik taget mig sammen til at stå op. Der er bare noget helt specielt ved at starte sin dag med fuglesang og havudsigt. Morgenmaden blev en bolle med kanel og rosiner fra bageren. Tænk at de har en bager på så lille en Ø....
Caye Caulker består af 2 ø'er med en lille kanal imellem. Der var de 2 ø'er skilles hedder The Split. Der tilbragte jeg et par timer i solen sammen med Jazzy, Karen Cassia & Becky. Jeg ville gerne skrive at vi lå på stranden, men det kan man ikke rigtig kalde det. Der er en betonkant hele vejen rundt, så du kan kun komme i vandet hvis du springer. Og så må man så selv finde en vej op bagefter. Vi fandt heldigvis en lille strand lige rundt om hjørnet, hvor vi kunne komme både i og op af vandet. Jeg blev så optaget af min bog at jeg nu også er blevet rød foran. Så nu kan jeg hverken ligge på maven eller på ryggen.
For ikke at komme til at ligne en krebs fuldstændig, satte vi os på The Lazy Lizard. Det er ø'ens strandbar. Her kunne vi sidde med fødderne begravet i sand og nyde udsigten udover det turkis blå vand med reggae-musik i baggrunden. Jo mere tid jeg bruger på denne ø jo mere er jeg overbevist om at jeg har fundet paradis. Palmer og vand så lang øjet rækker er lige det jeg har haft brug for. Eftermiddagen brugte vi på at shoppe og se på alle de flotte farverige bygninger. Ingen kedelig farver her - alle huse er malet i primært pastelfarver. Man kan så diskutere hvor smart det er at tage på shoppetur når solen er højest på himlen. Vi kom da også hurtigt på bedre tanker og søgte ly på restauranten på vores hotel.
Frokost er dagens vigtigste måltid. Eller det er vist ikke helt sådan den er. Men når man har gået en lang tur i varmen, så har man brug for en lækker burrito og en kold cola. Dagens sidste aktivitet blev en afkølende svømmetur fra hotellets egen private mole. De andre blev siddende lidt i solen mens mig og min røde krop søgte ind i skyggen på vores tagterrasse. Serafina Chantal og jeg gik senere på jagt efter havnen på den anden side af øen, så vi kunne se solnedgangen. På trods af man kan se fra den ene side af øen til den anden, så var det ikke helt nemt at finde havnen. Det hjalp heller ikke at vi blev forstyrret af et par søde hvalpe. Det endte med at de ledte videre, mens jeg gik hjem for at læse lidt.
Endnu en gang stod den på fælles middag på en af ø'ens mindre restauranter. Jeg vil egentlig ikke rigtig kalde det for en restaurant, nok nærmere et skur. Her blev der ikke serveret alkohol tilgengæld måtte man selv medbringe både øl og vin, hvis man havde lyst til det. Man bestilte mad gennem et lille vindue. I baggrunden kunne jeg skimte en enkelt dame i køkkenet. Hvis hun skulle lave mad til os alle 18 alene, så kunne det godt ende med at blive en natforestilling. Ø'ens motto er "Go slow", så vi kunne ikke gøre andet end at sætte os ved picnicbordene, og håbe på at nogen kom den stakkels kvinde til undsætning.
Nu sidder jeg her og nyder den sidste morgen på denne lækre ø. Om lidt kommer de andre ned, og så går turen til fastlandet og vores sidste stop i Belize - San Ignacio.
- comments