Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vores rejse begyndt.. Vi tog afsted i går lidt over midnat fra Danmark og kom her til San Francisco omkring midnat, dansk tid.. Så en lang rejse, men det har ikke kun været en lang rejse, også vores torsdag er blevet 9 timer længere da vi er rejst igennem tidszonerne. Alt gik dog perfekt herover, stortset ingen ventetid, men et utal af kontroller og tjek var vi igennem. Så vi var to trætte piger der ankom til vores hostel, ca. kl. 15 lokal tid, men vores nysgerrighed kunne ikke holde os tilbage, så vi travede en lang tur ned igennem byen, hvor vi så China Town, en sjov og meget anderledes ting inde midt i storbyen, pludselig foregår alt på kinesisk og der er pyntet fint henover gaderne med kinesiske lamper og andet gøjl, da vi kom ud af China Town så vi den ene kæmpe store flotte bygning efter den anden. Ud over det byder byen bl.a. på et utal af bakker, usandsynelig stejle bakker.Vi har så småt planlagt vores tid i San Francisco fuldt ud, vi har planer om at tage ud og se Alcatraz, Peer 39, der med søløverne, hvis de er der endnu, leje cykler og cykle ud til Golden Gates og langs med kysten, for at se byen fra en anden side.Men nu får i ikke mere her fra - for vi er lidt trætte oven på den lange rejse og den meget lange døgn vi har haft.
- comments
Liselotte Hje Line. Dejligt at høre fra dig. Om lidt kommer Janus og siger farvel. Vi er så småt begyndt at pakke.