Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vores rejse begyndt! Og alt med turen er heldigvis gået rigitg godt! Dog har vi oplevet den længste torsdag nogensinde, vi har lagt 9 timer til døgnet siden vi i morges forlod Danmark. Selvom vi var noget trætte da vi ankom til vores hostel i San Fransisco kunne vi ikke holde vores nysgerrighed tilbage, så vi tog en lang travetur ned gennem byen, bl.a. så vi China Town, en meget stemningsfuld del af byen, hvor ALT foregår på kinesisk og gaderne er fulde af asiatiske biler. Resten af byen byder på de mest fantastiske bygninger, høje som lave, store som små, bakker op og bakker ned, over det hele, så vi er godt trætte i vores ben.. Først da vi kom tilbage kiggede vi på vores kort over byen, og fandt ud af hvor vi egentlig havde været og hvad vi vil bruge de næste dage på. Vi blev enige om at i morgen skal vi ud og se Alcatraz og på Cheesecakefactory. På lørdag vil vi leje cykler og cykle ud og se Golden Gates og Peer 39, der med søløverne, hvis de er der endnu. Men nu vil vi slutte vores usandsynelig lange torsdag og gå til ro på vores 4 mandsværelse, som det kun er os 2 der bor på, i hvert fald ind til videre. God nat her fra, og god morgen til jer i Danmark!
- comments