Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der næsten gået to uger i Tamarindo. Vi bor rigtig godt i små lejligheder, hvor vi har køkken og hele to toilettet. Dog har vi rotter på loftet, så der ligger rottelort over hele gulvet på det ene toilet. Da vi er i Costa Rica går tingene ikke så hurtigt, men vi presser på for at de snart kan gøre noget ved det. Men Pura Vida, dom man siger herovre.
Hverdagen går med undervisning i projektstyring og teambuilding, hvor vi laver forskellige øvelser, bl.a. har vi leget med LEGO og kravlet gennem et edderkoppespind. Vi er også gået i gang med vores projekt, hvor vi skal lave en skattejagt for hele holdet. Derudover går tiden ved poolen eller stranden. Nogle hverdage tager vi også på ture. I dag har vi været på bådtur efter skole, hvor vi fik snorklet i en halv times tid. Fiskene findes i alle størrelser og farver. Udover det var vi i sidste uge også ude og se skildpadder. Skildpadderne gik på stranden, da de skulle lægge æg. Vi så skildpadderne grave huller til æggene, lægge dem og tage tilbage til havet. Når de har lagt æggene dækker de dem til og nærmest hopper oven på det tildækkede for at gøre sandet fast. Nogle gamle skildpadder tager også til stranden selvom de ikke kan lægge æg mere - de vil gerne bare være en del af det.
Her den anden dag spillede vi fodbold mod nogle af de lokale nede fra en surferklub. Det var meget sjovt selvom de i starten var irriterede over, at der skulle være en pige med. De blev meget overraskede over, at jeg faktiskkunne sparke til en bold. Vi tabte 10-4, men vi havde det sjovt, og hele holdet var med ude og kigge på.
I weekenderne tager vi på diverse ture. Vi har været ude og se boblende mudder og vand, som boblede pga. den vulkanske aktivitet i området. Den dag fortsatte med lækker buffet, og derefter var de badning i varme kilder og svømmingpools.
Tamarindo er en lille turistby, så der er gang i byen næsten hele tiden. Folk er næsten i byen hveranden aften, og der er Ladies Night stort set hver dag, så vi behøver ikke engang betale for vores drinks.
- comments