Profile
Blog
Photos
Videos
Kære Venner og Familie.
Så er vi kommet til New York. Klokken er lige nu næsten 23 og det har været nogle lange dage. Vi tog fra Niagara Falls d. 11 og skulle der være ude af vores hotel allerede kl. 11 om morgen, men vores fly gik først fra Buffalo næste morgen 6:20. Vi havde ikke booket en overnatning, for vi var ikke klar over hvor lang tid det ville tage at føre fra Niagara Falls (på den canadiske side) og så til lufthavnen som lå lidt uden for Buffalo. Vi kører derfor først fra Canada ved en 17 tiden og skulle så over grænsen. Her var det godt nok lige før de ikke ville lukke os ind i landet igen. Politimanden kunne simpelthen ikke forstå hvordan vi - som vagt og jurastuderende - kunne have råd til at rejse i 5 måneder. Men efter lidt forklaring og lidt rynken med øjenbrynene fra hans side af, besluttede han sig dog for at det var sikkert nok at lukke os ind.
Heine fik den ide at vi så skulle se Niagara Falls fra den amerikanske side, så vi kom ud på en længere - men flot - gåtur rundt på en masse forskellige øer som går rund om vandfaldene. Vi fandt hurtigt ud af at det var godt vi havde boet på den canadiske side, for der kunne man se vandfaldene meget tydeligere og der skete også meget mere derovre. Der var blandt andet en hel gade med forskellige aktiviteter såsom voksmuseer, restauranter og spillerhaller, som man kunne morer sig i. Vi var også oppe i et kæmpe tårn, med en super god udsigt, hvor man kunne spise i deres roterende "dining room". Det var dog rimelig dyrt, men vi besluttede at bruge pengene på det og få den oplevelse, som bestemt var pengene værd.
Nå men efter vi havde gået en del på den amerikanske side, og havde fået nogen aftensmad, besluttede vi at prøve at sove lidt i bilen inden vi tog ud i lufthavnen for at aflevere den. De lukkede nemlig kl. 24 og vi havde det bedst med at få den afleveret i deres åbningstid, så vi var sikre på ikke at få nogen uforudsete udgifter. Vi fik hvilet øjnene i ca. 1 timer og så turde Heine ikke sove der længere, så vi kørte mod lufthavnen og var derude ved en 23 tiden. Da vi så havde afleveret bilen var der ikke andet at gøre en at lægge sig til at sove på en bænk i lufthavnen indtil check in åbnede.
Da vi så endelige var faldet lidt hen, så begyndte brandalarmen ikke just det fedeste, men de ansatte beroligede os med at det gjorde den et par gange om ugen fordi de var ved at bygge om, så der var ikke noget at være bekymret for - det var så fint nok, men lortet blev sgu ved den næste time med at gå i gang og så stoppe, for så 5 minutter senere at starte igen. Fårk så får man godt nok ikke lige sove så meget.
Da vi chekede ind, fik vi så af vide at vi kunne komme på et fly der afgik allerede 5:15 - super tænker vi da....vi er jo trætte og vil gerne ind til New York og ha vores værelse. Nå men så skal man jo lige igennem security - og fordi vi var udlændinge skal vi jo lige tjekkes ekstra grundigt...og da vi kommer til New York finder vi ud af at min taske, som vi tjekkede ind, blev tjekket, så der mistede vi lige en hængelås, som de har brudt op for at kunne tjekke taske - håber ikke der mangler nogen, men det er jo ikke sådan lige til at huske alt man har med - jeg har dog ikke manglet noget endnu
Da vi så landede med vores lille propelfly var klokken 7:30 om morgenen og vi var inde ved vores "hotel" ved en otte tiden. Der er så selvfølgelig ikke check in før 14:30. Ikke skide godt planlagt og vi er rimelig gnavne - specielt fordi det ikke lige var den mest service orienterede person der sad bag skranken. Det ville sige at vi lige skulle tilbringe 6 timer før vi kunne få værelse, så vi sad i Central Park i 6 vtimer og kiggede på hunde og folk der spillede baseball.
Nå men så fik vi endelig endelig endelig værelset. Nej hvor var det bare en mega skuffelse. Det mest lortede sted jeg nogen siden har været - seriøst...fangerne i danske fængsler har mere plads end vi har. Det er super klaustofobisk med et lille bitte vindue som ikke kan åbnes særlig meget. Frygteligt. Og så er man 50 værelse om at dele 2 badeværelse - et til piger og et til drenge. Der er så 6 toiletter og 6 brusere i alt til 100 mennesker . Hele den første dag - hvor det skal husket at vi nok kun har fået et par timers søvn i lufthavnen - bruger vi på at se om vi ikke kan finde et nyt hotel. Det er bare mega dyrt i New York og stort set alt er booket.
Heldigvis kender Heine en der bor i byen - nemlig faderen i den familie hvor han var au pair tilbage i 2000 (Ralph). Vi får endelige fat i ham, og vi mødes med ham til lidt øl og mad - super hyggeligt - og han lover at hjælpe os. I dag (d. 14) har vi så været hjemme hos ham og han har vist nok fundet en lejlighed til os. En af hans venner er ude og rejse og vi kan få lov til at låne hans lejlighed - HVOR SUPER FEDT LEJLIGHED I NEW YORK. Vi krydser i hvert fald fingre for at vi får lov, men det ved vi først mere om i morgen. Det ville i hvert fald være super at komme væk fra "the Y".
Herudover blev vi også lige meldt ind i et fitnesscenter for de næste 14 dage. Ralph træner dernede og så synes de da lige at vi også skulle ned at træne (ved ikke helt hvad de hentyder til - amerikansk mad er da sund - bare se amerikanerne )
Men nu må vi se hvordan det hele går - skal nok holde jer opdateret.
- comments