Profile
Blog
Photos
Videos
Oahu og Honolulu
Vi startede med at have et par overnatninger i hvad der må betegnes som turisthelvede: Waikiki (nok mest på grund af de mange japanere der besøger byen året rundt). Der var da også en hel del japanere, men det var dog til at få en plads på stranden. Efter en del dårligt vejr i Californien glædede vi os til at komme over til noget sol og nogle lækre strande at ligge på - og mens vi var i Waikiki lå vi da også bare og dasede på stranden J Efter de to dage skulle vi videre op til vores hostel på nordøen. Rigtig lækkert sted til billige penge, så det har vi skam ikke fortrudt at vi bookede. Desværre var vejret på nordøen ikke lige så godt som nede i Waikiki (og det til trods for at det kun tager 1 time at køre fra den ene ende af øen til den anden). Så vi har ikke fået badet så meget som vi gerne ville. Bølgerne er vildt store (4 m - men det er også stort efter danske forhold) og de har allerede gang i surferkonkurrencerne heroppe. Vi mødte et rigtig sødt canadisk par på vores alder og dem hyggede vi rigtig med. Vi to alle 4 ned til en bugt der hedder Hanuma Bay. En bugt som tidligere var et vulkankrater men som i dag er et perfekt sted at snorkle. Jeg var desværre syg så jeg lå i stedet og dasede i solen men de andre 3 var ud og snorkle med store grønne skildpadder - og jeg skal lige hilse og sige at de ikke er små. Vi var også henne på en anden strand hvor skildpadderne kommer op og ligger i solen - bare se billederne så ved i hvad jeg mener med kæmpe skildpadder J. Ellers har vi faktisk ikke lavet så meget på Oahu ud og at slappe af, men det har også været tiltrængt J.
- comments