Profile
Blog
Photos
Videos
New Zealand:
Så forlod vi det store Amerika og satte kursen mod New Zealand - en tur der tager 9 timer i fly fra Hawaii, selvom man ellers godt kunne fristes til at tror at det var kortere når man nu var så langt ude i det store blå hav.
Nå men vi ankom til Auckland klokken meget tidligt om morgenen og håbede bare på at der var en seng klar til os på vores hostel. Det var der også, så den første dag i New Zealand gik egentlig mest med at få sovet og så bare gå rundt og kigge lidt omkring - det var alligevel søndag, så intet havde åbent (ud over biografen, så vores mange bifture til trods følte vi os nødsaget til endnu en gang at lade os opsluge af biografens mørke).
Næste dag skulle vi hente vores fine autocamper - oh my god det var noget af en opgave at finde derud med den lokale bus - men vi fandt det da, og efter at have brugt 2 timer derude fik vi da også vores camper.
Af sted, af sted over stok og sten….vi havde nemlig fundet en del vi gerne ville se og prøve i New Zealand og vi havde kun lige knap 20 dage til at nå det hele i.
Vi startede med at køre nordpå til Whangerai som er hjemsted for Zion Wildlife Garden (bedre kendt fra Wild med Løver på TV2). Vi tog derud og kom med på rundtur. Egentlig havde vi slet ikke regnet med at møde løvemanden himself (blandt andet på grund af en masse personlige problemer i hans liv), så det var en kæmpe overraskelse da han dukkede op halvvejs på turen. Han var simpelthen så sød og gav sig rigtig tid til at sidde sammen med løverne til glæde for vores kamera - EN HELT IGENNEM FANTASTISK OPLEVELSE (TAK TIL GRAIG FOR DET J.)
Dagen efter var vi på farten igen. Vi nåede dog lige forbi Wangerai Falls som er et af de mest fotograferede vandfald i New Zealand (mest på grund af dets location). Og så var det ellers videre ud mod Bay of Plenty som er et af de mest gunstige steder i New Zealand at dyrke kiwier. Vi var også ude på en kiwifarm, hvor man blandt andet kunne få vin lavet af kiwi - mmmm det er bare guf, men det ved Heine ikke noget om, for jeg kom vist nok til at drikke hele flasken mens jeg var ved at lave aftensmad - ups!. En ting vi desværre ikke nåede mens vi var ved Bay of Plenty, var en tur ud på New Zealands mest aktive vulkan som ligger et stykke fra kysten. Det må vi have til gode til næste gang.
On the road again og videre til Rotorua. På vej kørte vi forbi to søer som ligger ved siden af hinanden kun adskilt af et smalt stykke land. Det særlige ved disse to søer er at den ene er grønlig og den anden er blå. Det er svært at tage billeder af, så vi endte med at købe et postkort hvor billedet er taget fra luften - der kan man rigtig se forskellen. Bagefter kørte vi videre til The Buried Village, som er en landsby der blev begravet af aske fra et vulkanudbrud i slutning en af 1800'tallet. Mange af tingene var intakte, fordi det ikke var lava men kun akse om end laget af det var flere meter dybt. Det specielle ved vulkanudbruddet var at i den begravede landsby boede de oprindelige kiwier og nyflytterne fra England side om side. Kiwierne tjente penge på at sejle turister ud på en sø i nærheden for at se nogle kalkterasser - magen til dem der findes nede i Tyrkiet (pumukala - vist nok J). Den gamle "synske" mand i landsbyen advarede dem mod at noget forfærdeligt ville ske som følge af denne overflod af turister - og ganske rigtig - vulkanudbruddet ødelagde landsbyen. Den "synske" mand blev begravet i sit hus, men var i live efter udbruddet. Det tog dog redningsfolk 4 dage at grave ham ud, fordi kiwierne ikke ville lade dem komme til. De mente nemlig at det var hans skyld at landsbyen var begravet i aske. Han døde også nogle dagen senere på grund af forsinkelsen.
Efter vores sightseeing var det tid til noget afslapning. Man har trods alt lidt travlt når man skal nå New Zealand på 20 dage, så vi synes vi fortjente lidt massage og at bade i nogle varme kilde, hvilket Rotorua er kendt for (samt for lugten fra de varme kilder - var der nogen der sagde rådne æg!)
I Waitomo skulle vi ned i drypstenshuler, som også er kendt for deres glowworms (sankt hansorme), men vi skulle ikke ned på den traditionelle måde. Vi havde nemlig booket en black water rafting tur. Jeg var godt nok lidt nervøs for om man kom så smalle steder hen, så man fik klaustofobi, men det gik alt sammen. En rigtig sjov og anderledes måde at se grotterne på. Man startede med at få våddragter på (som man ikke måtte tisse i, da vandet ikke kunne komme ud - turen var på 3 timer, så alle der kender mig kan meget vel forestille sig at jeg var noget betænkelig på dette tidspunkt - 3 timer er jo frygtelig lang tid at holde sig J). Nå men bagefter skulle ud ved grotterne og finde en gummiring der passede i størrelse til vores røve, hvilket blev prøvet ved at vi hoppede baglæns ned i floden med gummiringen om røven (senere skulle vi nemlig hoppe fra vandfald inde i grotterne). Min var vist lidt for lille første gang, så jeg måtte op og have en der var større (men det skal lige siges at det dog ikke var mig selv der var for optimistisk med hensyn til min røvs størrelse - det var vores kære guide). Men ind i grotterne og så ellers igennem det kolde vand. En fed oplevelse og fantastisk smuk med the glowworms.
Næste stop på turen var hovedstaden. Hmmmm ikke nær så imponerende som andre hovedstæder. Faktisk var den ikke nær så stor som Auckland og efter et besøg på det lokale museum samt lidt shopping var det tid til endnu en tur i biffen (yes yes man skal ikke sige vi ikke er kulturelle J). Alt i alt var Wellington mest et "stop over" før færgen til sydøen.
Sejlturen over til sydøen var sindssyg smuk - den minder mest af alt om indsejlingen til Oslo, men gud hvor var der mange danskere med båden. Man var lige ved at tror at man sad på Århus færgen indtil man igen kiggede ud af vinduet og blev betaget af den smukke udsigt.
Tidligt ankommet til sydøen og vi havde en lang køretur foran os. Vi havde prioriteret at komme lidt længere ned og se et naturfænomen der hedder Pancake Rocks. Et eksempel på hvad erosion kan gøre ved klipperne. Dagen efter var det tid til nogle flere naturoplevelser. Vi ville gerne have gletsjerhiket, men måtte nøjes med at køre ud og se den på afstand, da vejret var så dårligt at vejen op til selve gletsjeren var oversvømmet, så deres hiking ture var aflyst - ærgerligt.
Vi tog i stedet den lange tur til Queenstown - kendt for action i lange baner. På turen derned kan man se hvordan landskaber skifter fra at være meget grønt på vestkysten med en masse regn og så til at blive mere og mere tørt jo længere ind i landet du kommer. Vi nåede dog også at gøre stop i Puzzeling world. Noget der minder om Mysterie Spot i Californien, men her er det bare menneskeskabt. Det mest spændende var dog toiletterne som havde forskellige sæder og med et romersk toilet i forhallen.
Nå men landet i Queenstown og klar til action. Vi fik med det samme booket combi tur, hvor vi på samme dag både skulle sejle i jetbåd, flyve i helikopter og white water rafte. En helt igennem sej oplevelse. Jetbåden var sindssyg hurtig og kan vende 360 grader uden stort set at sænke farten - en oplevelse for de fartglade. Bagefter var det vores første, men bestemt ikke sidste helikopter tur - for s.... det var bare fedt. Og til sidst skulle vi river rafte tilbage. Ingen i vores båd røg over bord, men hvis det skulle være sket så var vi også blevet klædt på til at kunne klare det. På turen mødte vi alle tiders søde par fra Adelaide (Tijana og Simanis), som vi også var ude og spise med om aftenen. Alle tiders med nogen man kan besøge såfremt man skulle komme på de kanter.
Som om vi ikke havde fået adrenalinsus nok for den dag, så synes Heine at vi efter en lur på et par timer skulle køre ud og se på bungyjump - evt. for at spring. Fair nok - vi kørte derud og jeg var godt nok alligevel for meget bangebuks til at turde springe (noget jeg også har fortrudt igen mange gange, så det er bestemt at jeg gør det næste gang vi kommer til Queenstown), men Heine var rigtig sej og tog et flot spring til klapsalverne fra hans japanske heppekor J.
Dagen efter skulle vi have fløjet i luftballon og jeg skulle have prøvet at hangglide, men begge dele blev desværre aflyst på grund af vejret - æv æv. I stedet tog vi gondolen op til toppe af Queenstowns bjerg hvor vi skulle prøve The Luge. Små gokart biler hvor man kører rundt på en bane oppe på toppen af bjerget. Rigtig sjovt og JEG VANDT!!!!
Så kørte vi mod Dunedin. En gammel by grundlagt af skotterne, hvor englændere i tidernes morgen absolut ikke var velkomne (når man søgte arbejdere stod det tydelig skrevet at man ikke måtte være englænder). Den første aften slappede vi bare af og var lidt på computeren, men næste dag tog vi ind til selve byen for at mødes Tijana og Simanis. De havde allerede fundet en masse at lave, så vi startede med at tage på rundtur hos det lokale bryghus. Masser af smagsprøver bagefter, hvilket jo ikke er sådan at kimse af J. Herefter gik turen videre på bar, hvor vi fik lidt flere smagsprøver af den lokale øl og så skulle vi på ghosttour…uhhh! Super sjov tur, men jeg må indrømme at jeg ikke var helt stolt da vi skulle ned i en kælder i total mørke. Vores guide fandt mig åbenbart så morsom at jeg vandt en flaske vin (ved ikke helt om det var for at være den største bangebuks, men så var hans job da også gjort - så det var godt jeg kunne gøre nogen glade). Ved aftens slutning måtte vi sige farvel til vores nye venner som skulle flyve dagen efter, hvor vi også satte kursen mod Christchurch.
På vejen kom vi forbi et sted (naturfænomen) kaldet Moeraki Boulders. En masse sten som kommer ud fra klipperne. Det er der i og for sig ikke noget spændende ved, hvis det ikke var fordi de er kuglerunde når de kommer ud. Herefter triller de ud på stranden og ned i vandet. Ret specielt men sjovt.
De sidste dage gik i Christchurch. Vi fik set lidt af byen (det skal her nævnes at de New Zealandske byer absolut ikke er på højde med de danske). De er rigtig hyggelige når de har den størrelse som Christchurch, men flere gange kørte vi igennem en by som var markeret på kortet, men som viste sig kun at bestå af to huse - fed byfest.
Men Christchurch var rigtig hyggelig at gå rundt i og vi fik rigtig slappet af inden turen gik videre til Aussie Aussie land.
- comments