Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er der efterhaanden gaaet meget lang tid siden sidste blogindlaeg. Det er lige med at faa taget sig sammen til at skrive et blogindlaeg, og saa samtidig haabe paa at vind og vejr samarbejder (f.eks. kan MEGET langsomt internet og stroemafbrud godt vaere lidt af en forhindring)
Men som jeg skrev sidst skulle vi til Iguazu og se vandfaldet der. Vi ankom loerdag eftermiddag efter 20 timer i bus, og blev dejligt overraskede over at det hostel vi skulle bo paa havde en pool. Da der var omkring 30 grader skyndte vi os selvfoelgelig i poolen efter en lang dag i bussen. Da vi var kommet op igen fik vi os lidt af en forskreakkelse, da der kom en pige loebende ind i receptionen, hvor vi sad, og raabte at nogen skulle ringe efter en ambulance, for der var en der var druknet i poolen. Hu hej saa gik det staerkt, nogen fik baaret ham indenfor i skyggen mens andre forsoegte at ringe efter en ambulance. Heldigvis var en af gaesterne laege, og efter 15-20 minutter dukkede ambulancen saa ogsaa endelig op. Han blev koert af sted paa hospitalet, og vi var alle lidt forvirrede (og ret nysgerrige) for hvordan kunne en fuldvoksen mand drukne i en swimmingpool. Det viste sig at vi faktisk boede paa vaerelse med ham og de tre tyske piger han rejste med (han var selv australier). Saa vi fandt efterhaanden ud af at han havde faaet meningitis nogle maaneder tidligere, og han ikke havde taget sin medicin, og derfor havde faaet en anfald i poolen og var druknet. Men heldigvis trak han vejret igen, han laa "bare" i koma. Vi kom heller ikke mere i poolen oven paa den kaempe overraskelse, som ogsaa betoed at pigerne paa vaerelset brugte meget af deres tid paa at rejse frem og tilbage til hospitalet hvor han laa, hvilket var 1,5 times koersel vaek.
Men vi fik stadig set vandfald, og nogle flotte nogle af slagsen. Vandfaldene ligger paa graensen mellem Brasilien og Argentina (Brasilien har 5 vandfald, Argentina har 270), saa vi havde to dagsture for at se vandfaldene fra alle mulige vinkler. Den foerste dagstur foregik i Argentina, hvor vi fik set mange af de 270 vandfald samt mange sjove og eksotiske dyr der levede i regnskoven omkring vandfaldet (blandt andet to vilde toucaner). Det var vildt imponerende saa meget vand der kunne komme, og ved det stoerste vandfald "El Diablo", som er det der faktisk udgoer graensen mellem de to lande, kunne man staa helt oppe over vandfaldet og kigge ned. Paa denne tur moedte vi ogsaa et dansk aegtepar, som syntes det var det mest fantastiske i verden at moede andre danskere der. De var vildt soede, og sagde endda at vi mindede dem om deres egne voksne boern som de savnede. De skulle vaere vaek i to uger, saa vi havde lidt svaert ved at forholde os til det, eftersom vi jo allerede paa det tidspunkt havde vaeret vaek i over 2 uger for mit vedkommende og 5 for Linas. Men de var jo selvfoelige ogsaa fra Aarhus, saa dem fik vi os en god sludder med. Om aftenen tog jeg hen til noget der hed "Tres Fronteras" (tre graenser) fordi byen Iguazu ligger paa graensen mellem baade Argentina, Brasilien og Paraguay (Paraguay har bare trukket nitten og kun faaet adgang til floden Iguazu, men har ingen vandfald), saa fra dette punkt kunne man staa og se over paa de to andre lande.
Da vi saa paa andendagen skulle til den brasilienske side, blev vi ret hurtigt skuffede, fordi den argentiske side havde vaeret saa fantastisk flot, og der hele tiden var nye vandfald at se. I Brasilien har de kun 5 vandfald, og et af dem er "El Diablo", som vi allerede havde set dagen inden, og endda fra en meget mere imponerende vinkel. Turen paa den brasilienske side blev saa efterfulgt af en tur til en buffetrestaurant, og en duty-free shop foer vi endelig fik lov til at komme tilbage til hostellet. De to sidste ting oedelagde endnu mere turen for os, for restauranten var dyr og ikke saerlig god, og i duty-free shoppen kostede tingene endnu mere end de goer i Danmark, saa vi var lidt i tvivl om hvori det Duty-free faktisk laa. Vi havde ogsaa naesten glemt, hvad det var, vi havde lavet den dag, da vi kom tilbage paa hostellet, fordi vi havde brugt 3-4 timer paa alt muligt andet end vandfald til sidst. Jeg tror lidt det er brasilienernes maade at opveje, at de kun har 5 vandfald mod Argentinas 270, saa bliver de jo noedt til at finde paa noget andet at lave paa saadan en tur, for man kan ikke faa en hel dag til at gaa med at se 5 vandfald.
Efter turen til den brasilienske side tog vi tilbage til Buenos Aires, for at vente der i 5 timer, for derefter at tage endnu en 20 timers bustur til Puerto Madryn. Lina var dog saa heldig at hun fandt to soede argentinere paa busterminalen i Buenos Aires som hun kunne sidde og snakke med i 1,5 time, mens jeg proevede at forstaa saa meget som muligt. Det er dog lidt svaert at forstaa alting efter kun 2 ugers sprogkursus, saa jeg sad mest bare og smilte og nikkede naar jeg hoerte mit navn eller "ella" (hun).
Men saa naaede vi til Puerto Madryn, som i sig selv ikke er en super spaendende by, turisterne flokkes dertil for den naertliggende Peninsula Valdes, hvor der er rigt med dyreliv. Vi tog en dagstur ud til halvoeen, hvor vi fik set guanacos (en slags llamaer), sydamerikanske strudse (som hedder noget andet, som jeg bare har glemt), saeler, soeloever, pingviner, og saa sluttede vi dagen af med en sejltur ud og se paa hvaler (franca austral hvaler). Det var vildt fascinerende at se dyrene i deres egne miljoeer, og selvom vi havde haabet paa ogsaa at se en eller to spaekhugger, som ogsaa lever der, saa var det en skoen dag. Efter Puerto Madryn tog vi til El Calafate, men det kommer der mere om i naeste blog (som forhaabentligt kommer snart)
Vi arbejder ogsaa paa at faa uploadet noge billeder, men som tidligere naevnt, er teknikken ikke altid helt paa vores side.
- comments