Profile
Blog
Photos
Videos
Efter Puerto Madryn gik turen til El Calafate, som er en hyggelig lille turistby i det sydlige Argentina, taet paa graensen til Chile. Det var ogsaa det sydligste stop paa vores tur, og derfor ogsaa et af de koldeste steder vi skal hen paa vores tur, da det ligger ret taet paa Antarktis. Hovedatraktionen i El Calafate er gletscheren Perito Moreno som er en kaempe gletscher der ligger en times koersel fra byen. Den skulle vi selvfoelgelig se, saa vi tog en tur derud, og den var vildt flot. Det er en af de faa gletschere i verden som faktisk vokser, og lige nu er den 30 km. lang, 5 km. bred og 80 meter hoej. Man kunne gaa en tur langs kanten af den (eller naermere overfor den, fordi den gaar ud i en soe hvor vi saa kunne se den fra en halvoe overfor den) og se hvordan den nogle gange kaelver. Vi saa dog desvaerre ikke nogle store stykker braekke af, men det skal man virkelig ogsaa have meget mere taalmodighed til, end vi havde. Men flot det var den, og man kunne nogle gange hoere hvordan den bevaegede sig, det loed lidt som lav torden.
Efter turen ud til gletscheren gik vi en tur i omraadet, og saa vores foerste vilde flamingoer (som vi efterfoelgende har set i tusindvis af).
Da vi foerst ankom til byen, gik vi en tur ud for at koebe hue og vanter, fordi det simpelthen var noedvendigt, og endte saa med at stoede ind i vores danske rejsearrangoer fra Jysk Rejsebureau, hende som har hjulpet os med at faa sat vores rejse sammen. Hun er ogsaa ude at rejse nu, men vi havde ingen anelse om at hun var i El Calafate samtidig med os. Hun anbefalte os at tage til en lille by der hedder El Chaltén som kun laa 4 timers koersel vaek, saa der tog vi hen om aftenen efter vi hvade set gletscheren.
El Chaltén er en meget lille by omringet af bjerge, som ogsaa ser ret mange turister. Det eneste der faktisk var at lave i byen, var at vandre i de omkringliggende bjerge, saa selvom vi ikke er vildt glade for trekking, tog vi hver isaer vandrestoevlerne paa og begav os ud i naturen. Jeg tog en 6 timers vandretur (3 timer ud og 3 tilbage) til en lille gletscher som laa oppe i bjergene, og Lina som har doejet med sit knae, tog en 2 timers vandretur ud for at se et vandfald. Da vi kom tilbage var vi begge ret traette og faerdige, og egentligt klar til at tage videre, for to dage i traek med vandring syntes vi ogsaa var lige lidt for meget. Vi havde da ogsaa faaet af vide at bussen til Bariloche, vores naeste stop, gik kl 4 samme nat, men da vi gik hen for at koebe billetter fik vi af vide at det foerst var dagen efter den gik kl. 4 om natten (byen er saa lille at bussen videre kun gaar 2 gange om ugen). Saa vi endte med at sove en ekstra nat i byen, for vi havde ikke rigtigt andre muligheder. Heldigvis var vi ikke alt for presset af tid, saa det gik nok, men andendagen i El Chaltén blev mest af alt brugt paa afslapning, for ingen af os orkede en vandretur mere (andet end til koebmanden). Natten til onsdag kom vi saa endelig med bussen til Bariloche, en 27 timers bustur, som var alt andet end fornoejelig, fordi bussen var langt under den standard vi var blevet vant til, plus to naetter i en bus er lidt for meget efter min smag. Men vi overlevede og ankom torsdag morgen i Bariloche, som der kommer mere om i naeste blog.
- comments