Profile
Blog
Photos
Videos
Den 14. april gik venezuelanerne til stemmeurnerne.
Efter de officielle tal vandt Maduro med 50,66 %, mens Capriles fik 49,07 %. Et resultat Capriles ikke ville godkende, og han forlangte omtaelling af stemmerne.
Men i gaar tog Maduro alligevel ceremonien og blev Venezuelas praesident. Men det er ikke til at sige hvor meget fusk og korruption, der har vaeret i forbindelse med valget. I hvert fald naar det kommer til, hvad jeg har hoert indtil videre.
Derudover protesterer folk. I gaar kl. 5 og 8 gik folk ud med kasserollerne og lavede larm. Det er en form for ikke-voldelig protest, som de kan goere brug af. Det andet der skete, var blot 15-20 min koersel fra lejligheden, paa Altamira plads, var folk gaaet ud for at protestere. Inklusiv nogle af mine venner. Senere paa aftenen begyndte militaeret at smide taaregas og skyde mod folk, hvilket efter ritzau har resulteteret i 7 doede og 61 saarede.
Det var meningen, der skulle vaere en protest foran CNE i morgen, men eftersom Capriles ikke vil opfordre til voldelige protester, har han aflyst det.
Militaeret har alligevel faaet lov til at aabne ild mod folk, der protesterer.
Derimod bliver det sandsynligvis endnu en aften med larm fra kasseroller.
Min skole er aflyst paa ubestemt tid, pga. situationen. De vil give besked, naar skolen aabner igen. Dette betyder endnu flere dage indenfor.
Men det er imponerende, det er jo ikke en kamp, fordi Capriles er sur over, at han ikke er blevet praesident, men en kamp om at have et demokratisk valg, paa demokratiske principper, uden snyd, uden korruption, uden en regering, der tvinger folk til at stemme paa et bestemt parti og meget meget mere.
Jeg haaber virkelig, der kan komme bedre tider for Venezuela, for der er saa mange ting, der skal rettes op paa. Og gad vide om Maduro er i stand til at goere det? Jeg tvivler.
Paa den mere personlige front, saa lader det til at flere af mine venner nu i hoejere grad overvejer, om de skal flytte fra Venezuela, for at studere i andre lande. Indtil videre flyter Chesy til USA, Andie kigger efter et sted, hun har lyst til at bo og kan faa raad til, og ellers saa flytter hun med sin far til Panama, naar han har fundet et job der. Og selv min soester, om hun vil det eller ej, er noedt til at proeve at indstille sine tanker til, at det kan ske, at hun bliver noedt til at flytte til Mexico for at studere, naar hun kommer hjem fra Ungarn. Det er selvfoelgelig kun en haandfuld, og nogle vil selvfoelig blive. Men det er stadig flere end jeg kender i DK, og det er ikke med tanken om et stort eventyr, og at det kunne vaere sjovt at proeve og leve i et andet land. Det er simpelthen, fordi de ikke har haab her, og oensker en nemmere hverdag. Jeg oensker mine venner det bedste, og jeg krydser inderligt fingre for deres sikkerhed, naar de gaar ud og protesterer. For som ung i Venezuela, saa kaemper du for din politiske overbevisning.
- comments