Profile
Blog
Photos
Videos
Det er ikke fordi, det foeles som om, der sker saa meget for tiden. Selv om der sandsynligvis sker en masse i byen og Venezuela.
Men det var naesten rart med de indedage, en lille ferie, kan man naesten betragte det som. Dagene gik med at laese, se film, spise, sove og slappe af paa bedste vis. Selv om tanken om at vaere indenfor de samme fire vaegge gjorde situationen mere klaustrofobisk, end det egentligt var. Men det er vel tanken om ens mistede frihed, der rammer en?
Dog tog vi til Higuerote om loerdagen! Det var saa skoent, og det var noget man kunne kalde ferie. rigtig badeferie. Og jeg blev solbraendt, godt og grundigt solbraendt, saa jeg nogle steder er ligesaa roed som en tomat, eller hvis jeg skal beskrive farven helt praecist, saa var det samme farve som Aeblerne Pink Ladies, tror jeg nok de hedder. De aebler der er lyseroede. Puh det gjorde ondt i nogle dage, og var helt svulmet op. Maaske skulle jeg vaere lidt mere omhyggelig med solcremen.
Jeg tror, jeg bedre kan lide stranden ved Higuerote end ved Choroni. Men maaske var det ogsaa fordi jeg var ude at bade sammen med Gabriela, hvor er det skoent, at have en soester man kan have en masse spas med.
Man kan ikke sige, at man tager til stranden for at slappe af og faa ro, eftersom den ene bil eter den anden var linet op med hoej basmusik bragende ud af bilens hoejtalere. Men naar man foerst havde accepteret det, saa var det ok sjovt, at staa og danse i boelgerne, der skyllede ind over en. Og til tider gav en, en lille smule panik, naar der kom fem store boelger i streg, og du ikke havde tid til at faa synet tilbage. :)
Om aftenen slappede vi af i den dejligt varme swimmingpool, der var det sted vi boede. Soendag tog vi hjem.
Saa jeg er tilbage i Caracas. Jeg kan godt lidt savne at komme til at se andre steder af Venezuela, isaer Angel Falls og det omraade, men jeg begynder at blive lidt bange for, at det ikke vil ske. Mest af alt fordi jeg ikke ved, om turen med AFS vil gaa dertil, eller om vi skal besoege et andet omraade. For ikke at glemme at naevne, at turen er blevet aflyst, ligesom turen for udvekslingsstudenter til Caracas, pga. situationen i Venezuela. Turen med AFS laa nemlig oven i dagen, hvor de skal stemme om hvem der skal vaere praesident. Saa turen er flyttet til maj eller juni. Der virker saa laenge til!! Jeg havde virkelig glaedet mig til den tur, men det gaar nok.
Men af samme grund kommer jeg heller ikke til Margarita i ferien, fordi Andies far arbejder med Caprilles valgkampagne, saa han kan ikke koerer os til Margarita. Oev. Det kunne ellers have vaeret supersjovt, eftersom nogle af vores andre venner ogsaa skulle afsted!
Men nogle positive ting..
I dag har jeg tilbragt stort set hele dagen med Andie. Vi moedtes ved 10-tiden, spiste frokost, shoppede og ellers snakkede om alt hvad der roerte sig. Suuuper laekkert. Isaer naar orkesterdelen var lidt tam i dag, jeg ved virkelig ikke hvorfor, men det var som om, der naermest ikke var nogen violinister og ingen bassister, saa vi var saa faa, og saa var undervisningen omkring en time forsinket. Og der gik rygter om, at vi ikke havde undervisning. Men pludseligt saa skulle vi spiller. Anyways, det gaar jo nok alt sammen. Vi spiller stadig Beethovens 5. symfoni, og jeg ville oenske, at vi snart skulle spille koncert. Eller at jeg snart kan faa en cello med hjem, saa jeg kan oeve, saa jeg kan foele, at jeg rykker mig. Selv om jeg sikkert stadigvaek har rykket mig siden jeg kom til Venezuela. Det formoder jeg da, naar jeg spiller fire gange om ugen og jeg har faaet mere haard hud paa fingrene, og kan spille flere toner end foer?
Hvilket minder mig om, hvis far og mor laeser dette, saa maa de gerne minde mig om, naar man kan melde sig ind i musikskolen.
Det gaar bedre med det spanske, jeg begynder at kunne bestille og shoppe uden at gaa i panik over ikke at forstaa hvert enkelt ord. Saa det gaar da fremad. Ligesom Andie i dag pressede mig til at spoerge om alt, hvor kortautomaten var (ATM, jeg har glemt ordet paa dank), hvor meget det kostede med taxaen, om han havde et kort med numrene til taxaselskabet, om nogen havde en saks, saa jeg kunne bruge mine elastikker med det samme og bestille mad paa cafeen, samtidig med at faa pigerne i toejbutikken til at snakke langsommere og gentage sig selv, saa jeg kunne forstaa, hvor meget jeg skulle betale. Saa jeg tror, det har vaeret en laererig dag.
I morgen er en almindelig torsdag, kl. 9 traditionel harpe, hjem 11.30, Afsted til orkester 14.30, soloundervisning kl. 17, og hjem ved en 18-19 tiden. Saa det er en lang dag med ret meget undervisning. Men det er jo ogsaa godt nok, jeg glaaaeder mig bare til at have en cello, saa jeg maaske kan droppe harpeunderivsningen og faa ekstra cellotimer paa den anden musikskole. Det ville vaere fedt!
Fredag lader det til at jeg skal paa pub med Christian, det glaeder jeg mig til! Hvis det bliver til noget... hvad jeg har laert her, er at umiddelbart saa bliver det man aftaler foerst ikke altid en realitet. Saa jeg maa vente at se. Men det bliver godt, at se lidt mere af Caracas natteliv.
- comments