Profile
Blog
Photos
Videos
Der er ikke længe til!
Jeg har netop fået at vide, at jeg skal bo i Venezuelas hovedstad, Caracas. Hvilket jeg i k k e havde forventet, eftersom det lød på AFS, at de kun i få tilfælde sendte folk til hovedstaderne. Men nå, ja.. det er så der jeg skal bo.
Spændende, jeg håber at Caracas, er en by jeg kan føle mig tryg i. Vi får at se.
Derudover har jeg også fået navnet på skolen at vide, Fundacion Musical "Simon Bolivar". Så ved jeg det, selv om det på nuværende tidspunkt ikke siger mig så meget. :)
Men det føles dejligt at vide i hvilken by jeg skal bo, og at jeg har fået en værtsfamilie.
Der er jo ikke længe tilbage, og allerede i morgen siger jeg farvel til familien. Så der skal pakkes færdigt i aften, selv om jeg synes der er meget der mangler!
I morgen tager jeg til Randers og besøger højskolen. Jeg savner skolen og alle kammeraterne, der gik der. Så det bliver rart og måske lidt vemodigt at se skolen igen. Dog er jeg glad for at kunne sige hej og farvel inden jeg rejser.
D. 9. går turen til Hillerød, hvor jeg skal være sammen med Royal indtil jeg rejser. Det er virkelig dejligt, og det bliver helt sikkert hyggeligt!
Men det er altså ikke rigtig til at fatte, at jeg siger farvel til Hvirvelgård i morgen. I morgen!
Generelt føles alt det her med at sige farvel til folk meget underligt. Måske også fordi det hele er i etaper, og det er jo ikke fordi man ikke kommer hjem. Eller det regner jeg da stærkt med at gøre. ;)
Men jeg vil sige farvel for denne gang, jeg vender snart tilbage.
- comments