Hej med jer!

Vi er nu kommet til Vietnam, Ho Chi Minh City (Saigon). Det er en kaempe by med omtrent 8 millioner indbyggere og 5 millioner scootere. Da vi ankom omkring kl. 20 fandt vi et guesthouse og gik en tur paa cafe. Her fandt vi ud af at oeverste etage af cafeen er en minibiograf med rigtig biografskaerm og det hele.

Dagen efter tog vi hen og saa Saigon River og Majestic (hotellet hvor Thomas og co. boede for 5 aar siden). Derefter tog vi hen og saa Reunification Palace, som er praesidentpaladset (der er blevet efterladt som det saa ud dengang). Det er ogsaa stedet hvor tanken koerte ind i muren hvorefter Saigon overgav sig i 1975. Det var rigtig spaendende at se. Derefter tog vi til Remnants War Museum, der viser vaaben, torturmetoder og ofre fra krigen. Det fik virkeligt en til at undre sig over hvad et menneske kan faa sig selv til at goere ved et andet. Der var de mest grusomme billeder og torturmaskiner! De overlevende tilfangentagende lignede ikke laengere mennesker - hvis de var saa heldige at have lemmer tilbage var de saa fordrejede og haeslige at det maaske ville vaere bedre bare at faa dem skaaret vaek (lemmerne blev braekket og hamret 7-10 cm lange soem i). Ikke nok med det - der blev efterfoelgende foedt en masse handicappede boern pga. giftige kemikalier brugt under krigen. Puha - det var lige til at blive syg i sjaelen over. Om aftenen tog vi i cafe-biografen og saa The Da Vinci Code.

Den naeste dag tog vi en halvdagstur til Ci Chi Tunnels. Det er et 250 km langt tunnelsystem, der ganske enkelt er genialt konstrueret. I tunlerne er der koekkener, sovesteder osv. Vietnameserne byggede dette tunnelsystem med en primitiv, lille skovl og en kurv til at baere jorden ud i Saigon-floden. Det er meget inponerende! De byggede ogsaa faelder (normalvist brugt til at fange dyr) til at fange soldaterne med. Der er tre nivauer hhv. ca. 3, 6 og 12 meter dybe. Der blev konstrueret lufthuller ca. hver 20. meter for at de kunne overleve i tunellerne. Cu Chi var en stor succes for vietnameserne og efter at have set dem maa man tage hatten af for kreativiteten, taalmodigheden og ingenioerarbejdet selv om krig er en grim ting! Vi proevede at kravle i tunellerne - de var meget smaa og moerke (man var noedt til at gaa paa hug nogle steder). En meget spaendende, men ogsaa lidt klaustrofobisk oplevelse. Da vi kom tilbage gik vi i cafe-biografen igen ;)

I morgen skal vi en heldagstur til Mekongdeltaet ;) Det bliver rigtig spaendende - det vil I komme til at hoere mere om naeste gang :D

Mange kaerlige tanker og kram fra os til jer !