Profile
Blog
Photos
Videos
Hey allesammen!
Vi har nu vaeret i Laos ;) Det er et fantastisk land. Alle menneskerne er utroligt afslappede og tar alt med ro. De kommer altid for sent og man ved aldrig helt hvornaar de kommer og henter en - de kan sagtens komme 1 time for sent. Busserne er utroligt langsomme og vi er fremme 1-2 timer forsinket afhaengigt af hvor lang turen er. Tilgengaeld er de utroligt flinke til at hjaelpe og det er utroligt nemt og afslappende at rejse i landet. Maden er god og naturen er smuk.
Luang Prabang :
Efter at have krydset graensen til Laos tog vi bussen til Luang Prabang den naeste dag. Det er en stille og rolig by hvor man kan gaa rundt og se templer, marked og lige udenfor byen ses rismarkerne og fiskerne side om side langs med floden. Vi lejede cykler og cyklede de 30 km hver vej for at se vandfaldet - det var utroligt smukt! Turen derhen var haard, men hjemturen var ikke saa slem. Det var ogsaa en meget smuk cykeltur med bjergene og rismarkerne.
Vang Vieng :
Efter nogle dage i Luang Prabang tog vi bussen til Vang Vieng, der er den ultimative tubing-by. Det er tubing, der tiltraekker alle turisterne til denne lidt ellers afsides by. Vi tog ud for at tube og havde en helt fantastisk sjov dag! Man saetter sig i en badering og flyder ned ad floden. Ved kanten kan man stoppe ved en masse barer, der saelger alkohol og mad. Her kan man ogsaa svinge sig ud i floden fra platforme hoejt oppe. Vi moedte ogsaa en som vi bagefter tog ud og fik pizza sammen med - det var rigtig hyggeligt.
Dagen efter tog vi paa en kayaktur hvor vi ogsaa saa 2 grotter elephant cave (med en sten der ligner en elefant) og water cave (hvor man kan tube ind i grotten - sjovt!).
I Vang Vieng, der bare faa aar tilbage ikke var andet end en flaekke kan man nu finde massevis af barer og restauranter (bla. med tv, der viste friends ;) ). Vi havde en rigtig sjov tid i Vang Vieng!
Vientiane :
Vientiane er en stor, osende storby. Vi saa triumfbuen (og var oppe paa den), men ikke meget andet. Vi gik rundt og spiste laekker mad - der er mange franske restauranter og bagerier, og man kan tydeligt maerke den franske indflydelse paa byen. Derefter tog vi en sovebus videre til Paxe. Det var skoent at kunne ligge ned selv om der ikke var ret meget plads!
4000 Islands :
Da vi kom til Paxe tog ti en minivan og en baad direkte videre til 4000 Islands, Don Det (oeen vi boede paa). Dette er et meget stille sted, hvor der foerst lige er kommet elektricitet, som dog slukkes kl 22. Det er et utroligt charmerende og smukt sted! Vi tog en kayaktur hvor vi foerst sejlede hen og saa det lille vandfald (som faktisk var ret stort). Derefter sejlede vi videre hen for at se delfinerne! Det er en meget sjaelden art af delfiner og vores guide sagde at der kun er 29 tilbage. Der er 2 slags (forskellige farver) den ene slags findes paa Cambodia-siden (sort), den anden findes paa Laos-siden (hvid-graa) - det var en rigtig sjov oplevelse at se disse fascinerende dyr! Vi spiste frokost paa en lille oe hvorfra vi ogsaa kunne se delfinerne komme til overfladen for at faa luft. Bagefter sejlede vi lidt mere hvorefter vi blev koert til det store vandfald. Det var kun 15 m. hoejt, men tilgengaeld utroligt bredt og dermed sydoestasiens stoerste vandfald.
Derefter tog vi bussen til Siam Reap, Cambodia.
1000 tanker fra os til alle jer ;)
- comments