We're baaaack! Efter vist nok den laengste pause vi har haft mellem blogs, men vi er jo paa eventyr, saa vi haaber i kan baere over med os :) Vi er nu i Cairns, men inden vi kom hertil havde vi et par stop paa vejen som vi hellere maa fortaelle om foerst.

Sidst vi skrev var vi paa vej til Magnetic Island (herfra kaldt Maggie) fra Airlie Beach. For at komme til oeen skal man med faerge fra Townsville, saa det var der vi skulle af med bussen. Vi havde valgt at tage en bus om aftenen for at spare penge paa overnatning (oekonomisk ansvarlige husker vi vel nok :)), men ogsaa bare for at komme til Maggie om morgenen dagen efter. Det betoed saa ogsaa, at vi ankom til faergen klokken halv 1 om natten - som faergen sejlede klokken 6.20. Og hvordan faar man omkring 6 timer ved et faergeleje midt om natten til at gaa? Man sover selvfoelgelig :) eller proever i hvert fald. Lidt blev det da ogsaa til, og turen til Maggie tog kun 20 minutter, hvilket var en dejlig afvigelse fra vores normale transporttider paa mange timer.

Paa oeen boede vi paa et hostel i Horseshoe Bay, stort set tvaers over oeen fra hvor faergen havde lagt til. Alligevel tog det ikke mere end en halv time at komme med bus dertil. Det fortaeller lidt om oeens stoerrelse, og mange lejer derfor scootere til at komme rundt - og det skulle vi selvfoelgelig ogsaa! 3 dage havde vi paa Maggie, og den foerste gik med at kigge os lidt omkring og finde ud af, hvor vi nu var havnet. Og maaske naaede vi ogsaa lige paa stranden :)

Paa vores 2. dag var det scootertid! Vi lejede to hos et resort lidt laengere oppe af vejen, og saa var det ellers bare at suse derudaf! I forhold til vores vante transportform, spaerret inde i en bus, var det rart til en forandring at faa vind i haaret og selv kunne bestemme hvor vi ville hen. Som sagt er oeen ikke specielt stor, saa det tager ikke saa lang tid at komme rundt, men det goer det ikke mindre sjovt naar det er paa scooter. Og man bruger en del tid alligevel - der er nemlig mange flotte udkigspunkter. Damen vi lejede scooterne af fortalte os ogsaa om et sted med smaa vandfald og soeer, saa der skulle vi selvfoelgelig ogsaa hen. Hun afmaerkede det paa et kort til os, og saa skulle det jo ellers vaere let at finde. Ogsaa netop paa grund af oeens stoerrelse skulle man ikke tro det muligt at fare vild, men jo - Camilla og Christina Vinter kan altid fare vild :) Som naevnt synes vi jo det var maegtig skaegt at suse rundt paa vores nye koeretoejer, saa lidt ekstra tid paa dem gjorde nu ikke noget, og efter et stykke tid fandt vi da ogsaa stedet og blev absolut ikke skuffede. Tjek albummet for at se billeder derfra, og udsigten fra forskellige udkigspunkter rundt omkring paa oeen.

Maggie er ogsaa kendt for at huse en hel del vildtlevende koalaer. De skulle blandt andet opholde sig i et omraade omkring et gammelt fort, hvor der ogsaa er mulighed for en vandretur. Saa selvfoelgelig skulle vi ud at se, om vi kunne spotte nogen. Vi tog afsted omkring kl. 18 sammen med tre andre piger fra vores vaerelse, saa vi kunne se solen gaa ned fra det hoejeste udkigspunkt paa ruten. Men inden da haabede vi selvfoelgelig at se nogle koalaer. Turen tager omkring halvanden time at gaa, maaske lidt mere naar det er fem piger som gaar den. Paa vejen op saa vi dog ingen koalaer, og heller ingen af de andre vi moedte havde set nogle. Til gengaeld saa vi den flotteste solnedgang da vi kom op til toppen. Vi endte med at nyde udsigten i et stykke tid, saa det var ret moerkt da vi begyndte at bevaege os nedad. Ikke de bedste vilkaar for koalaspotning, men nogle af dem vi havde moedt tidligere provede at goere os en tjeneste - de havde nemlig paa stien med pinde skrevet "koala" med en pil pegende ind mellem traeerne. I mellemtiden var koalaen forsvundet, men vi kunne alligevel ikke lade vaere med at smile over den soede gestus :)

Sidste dag paa Maggie gik med at suse mere rundt paa vores scootere og laere mere om Australiens dyreliv. Ved vores hostel laa nemlig ogsaa en lille dyrepark med blandt andet krokodiller, slanger og fugle. Og selvfoelgelig koalaer, man kan ikke kalde sig for en dyrepark her, hvis man ikke har koalaer :) Saa selvfoelgelig indeholder albummet billeder af os der holder diverse doedsensfarlige dyr. Og ogsaa det stik modsatte, der var nemlig den soedeste wallaby unge!

Saa var vores tid paa Maggie slut, og scooterne blev meget noedigt afleveret, saa vi kunne komme tilbage til Townsville og derfra videre til Mission Beach, vores sidste stop inden Cairns. Mange tager dertil for at skydive, da det eftersigende skulle vaere det bedste sted at goere det i Australien. Vi har dog besluttet os for at vente med det til vi kommer til New Zealand, saa for os blev det et afslappende stop paa vejen til vores sidste destination i Australien. Og hvad er mere afslappende end at se film under aaben himmel, med popcorn og cola i massevis? Filmen var godt nok elendig, men at kigge paa stjerne var ikke en daarlig erstatning.

Vi brugte 2 dage i Mission Beach, men i den korte tid vi var der laerte vi alligevel, at irlaendere er smaatossede. De er derfor nu den nationalitet der er oeverst paa vores liste (ja, vi har den del lister :)) over "skoere rejsende vi har moedt indtil videre". Hvad de taenker om os springer vi let hen over. Hvis nogen kommer forbi Tyskland maa de forresten gerne informere os om, om folk er begyndt at immigrere derfra og til Australien. Det vrimler i hvert fald med dem her, og naar selv tyskerne vi moeder siger at her er mange tyskere, saa maa der vaere noget om snakken!

Efter Mission Beach kom Cairns, og det er her vi er nu. Som vi tidligere har skrevet her paa bloggen, var noget af det vi glaedede os mest til at lave her at dykke ved Great Barrier Reef. Da vi tog hjemmefra for snart et stykke tid siden havde vi snakket om at tage dykkercertifikat naar vi kom hertil, men sidenhen har vi ombestemt os. For det foerste har vi ikke raad til det - forholdsvis godt argument for ikke at goere det. For det andet synes vi selv vi fandt noget bedre, baade i forhold til vores midler, men ogsaa hvad vi bedst kunne taenke os. Vi endte nemlig med at tage paa en 2-dages tur med 5 introdyk. Introdyk betyder, at man faar en kort men grundig gennemgang af det man har behov for at vide , uden at skulle igennem de foerste pooldyk, teori i massevis og en simuleret drukning under vand. Desuden inkluderede dykkene en guide, som vidste hvor alle de gode steder at spotte fisk, og alle de andre ting man kan se under vand var henne. Altsaa paa mange maader ren win-win hvis man spoerger os. Derudover er det forholdsvist svaert at finde vej under vand, svaere end vi troede kom vi til at finde ud af i hvert fald. Men man kan selvfoelgelig argumentere for, at naar man med vores elendige stedsans har problemer over vand, bliver det ikke meget bedre under :)

Altsaa kom vi afsted paa en 2-dages tur med 5 dyk. Paa vejen ud til revet fik vi vores korte men grundige instruktion af vores instruktoer. Og saa var det ellers bare paa med alt udstyret og tid til at dykke! Her skal det lige noteres, at de iltflasker godt nok er tunget at baere rundt paa, men i vandet kom vi da. Selvom det var lettere sagt end gjort for Camilla. Turen ud til revet tog lidt over halvanden time og boelger var der rimelig mange af=gode forhold for soesyge at goere sit indtog, paa trods af indtag af soesygepiller. Heldigvis var det vaerste gaaet over til vores foerste dyk. Vi var blevet delt op i grupper a 4, og vores var first one up. Det foerste dyk er altid det svaereste, da der er mange ting man lige skal vaenne sig til. Men det var stadig helt fantastisk! Og nu kom det med, at vores foerste dyk ikke var i en pool med rent faktisk ved Great Barrier Reef os til gode - da vores instruktoer havde forsikret sig om, at vi kunne huske det vi lige var blevet instrueret i paa baden, saa var det bare at svoemme derudaf! At dykke er noget af det fedeste, isaer naar det er et sted som Great Barrier Reef man goer det. Det er helt sikkert noget vi ville anbefale alle som kommer her forbi at goere. Se nogle af grundene i albummet, hvor der er billeder taget med et undervandskamera vi havde lejet til anledningen. Det er svaert at fange motiver under vand, men vi har proevet at give oplevelsen videre saa godt vi kunne :)

Den foerste dag havde vi to dyk fra den baad vi kom ud til revet med, og paa vores allerfoerste dyk saa vi en skildpadde. VICTORY! Da vi saa nemo'er ikke laenge efter var vi klar til at lave saltomortaler under vand. Dory'er saa vi ikke nogen af, men saa saa vi en hel masse andre fisk, flot koralrev og en enkelt haj. Det var helt surrealistisk endelig rent faktisk at dykke et sted man kun har hoert og laest om... Og set i Finding Nemo.

Efter vores 2 dyk paa den foerste baad skulle vi over til den baad vi skulle vaere paa for natten og den naeste dag. Her havde vi dagens sidste dyk, og vores nye instruktoer var lige saa god som den foerste. Paa denne her tur var det kun os der var med, saa vi foelte os vaeldig priviligerede. Desuden saa vi endnu en skildpadde, saa alt i alt en rigtig god dag.

Efter aftensmaden var det sidste dyk for dem med certifikat, nemlig et natdyk. Det kunne vi jo af gode grunde ikke vaere med til, og det var vi lidt aergelige over, da sandsynligheden for at se hajer om natten er stoerre end ellers. Men det viste sig at dagen alligevel ikke var slut for os - der var nemlig arrangeret noget for de af os der var tilbage paa baden. Da dykkerne var sendt afsted fik vi at vide, at vi ogsaa kunne faa lov at svoemme med hajer. I hvert fald saadan halvt. Vi maatte nemlig ikke svoemme frit rundt i vandet, men platformen man hopper i vandet fra naar man dykker kunne saenkes ned i vandet, saa vi kunne tage snorkeludstyr paa og alligevel faa lov at se hajerne helt taet paa. Saa efter at have faaet strenge ordre paa at holde fast i platformen blev vi saenket ned til hajerne. Det lyder noget mere dramatisk end det var. Vi laa jo netop paa platformen sammen med 10 andre, og hoerte hinanden blive smaaforskraekkede naar en haj kom lige forbi ens ansigt. Naar nu vi ikke kunne dykke var det en rigtig god erstatning at halvsnorkle med hajerne i stedet :)

Ud over dykningen i sig selv var der selvfoelgelig en del andre hoejdepunkter paa turen. Et af dem er vi naaet til nu - nemlig kahytterne paa baaden. En ting var, at vi havde en kahyt beregnet til fire helt for os selv. Tommel op allerede der. Men det blev endnu bedre, da vi saa hvad kahytten var udstyret med. RIGTIGE DYNER! En absolut god dag sluttede helt fantastisk med hajhalvsnorkling og udsigten til at kunne sove med noget andet end et lagen.

Et andet hoejdepunkt var maden! Som de fleste efterhaanden ved faar vi ikke saa meget ordentlig mad naar vi selv skal staa for det. For det foerste er vi elendige til at lave mad, for det andet er det lettere at lave kopnudler! Altsaa er det naar vi er afsted paa ture, at vi faar ordentlig mad igen. Og det gjorde vi saa sandelig paa her, saa nu er vi tanket op igen.

Paa turens 2. dag vidste vi godt, at der ville vaere et dyk kl. 6.30 om morgenen. Vi havde dog hoert det som, at man skulle skrive sig paa en liste hvis man ville dykke saa tidligt. Saa da de andre rundt omkring paa gangene blev vaekket trak vi dynerne laengere op over hovedet. Hvilket vi saa ikke fik lov at goere saerligt laenge fandt vi ud af. Vores egen instruktoer kom nemlig og bankede paa og spurgte hvor vi blev af. Saa maatte Christina (der havde tabt kampen om at blive under dynen og i stedet maatte op og aabne doeren) forklare ham, at det altsaa var meget tidligt for to danske piger at staa op - og isaer dykke. Men da han argumenterede med, at det var det bedste tidspunkt paa dagen at dykke og at alle de andre var ved at hoppe i vandet, maatte vi jo alligevel op. Det sidste argument bruger han garanteret ogsaa tit - for hvem vil gaa glip af noget? :) Altsaa kom vi selvfoelgelig op og afsted paa vores 4 dyk, hvilket vi ikke fortroed. En stor fisk besluttede sig nemlig for at svoemme med os paa hele turen. Bedst som man troede den var vaek kom den igen stille og roligt svoemmende, og det var da meget hyggeligt :) se album for billede af fisken der godt kunne lide at holde os med selskab.

Vores sidste dyk paa turen foregik et nyt sted,. Selvom vi var aergelige over at vaere naaet til det sidste dyk, kunne vi nyde tiden under vandet paa en anden maade, fordi vi efterhaanden foelte os rigtig godt tilpas i vandet. Vores sidste lokation var fyldt med koralrev paa 8-10 meters hoejde. Ret imponerende i forhold til, at nogle koraller bruger et halvt hundrede aar paa at blive saa store. Og med fare for at skrive for meget om Finding Nemo, saa er det altsaa den bedste maade at forestille sig, hvordan det ser ud. Der er nemlig anemoner og alle mulige andre slags koraller, der hver huser smaa byer af fisk, som svoemmer rundt og passer sig selv mens de lader os observere. Godt nok var der ingen fisk der talte, men det havde ogsaa naesten vaeret for meget af det gode :)

Foer vi vidste af det var vores sidste dyk overstaaet, og vi kunne tulle rundt paa baden resten af tiden, og snorkle hvis vi ville. Det viste sig dog at 5 dyk passede os perfekt. Ligesom med surfing er dykning nemlig haardt arbejde - i hvert fald for os ikke-i-saa-god-form-danskere. Saa vi var godt traette da vi kom op fra det sidste dyk. Den staerke stroem vi skulle svoemme i mod for at komme tilbage til baaden havde heller ikke gjort os mindre traette. Altsaa fremgaar det vist ret tydeligt, at det sidste af vores tid paa baaden gik med at skappe af, og turen tilbage til Cairns gik med at sove. Men hvis ikke det fremgaar tydeligt nok af det vi indtil videre har skrevet understreger vi det lige her (og paa forhaand undskyld sproget) - det var en pisse fed tur! :)

Saa nu befinder vi os i Cairns, vores sidste stop i Australien inden vi skal videre til New Zealand d. 5. marts. Vi prioterede dykkerturen ret hoejt og brugte derfor en del penge paa den. Det betyder saa, at vi har mattet vaelge noget andet fra, men som en hollaender sagde til os maa det jo bare vaere vores undskyldning for at komme tilbage en anden gang. Og det goer vi gerne - forhaabentlig er dollarkursen her dog blevet lavere til den tid :) Men resten af vores tid her kommer til at gaa med at bruge saa faa penge som muligt, og at slappe af og slikke sol ved lagunen. Og som en fra vores gamle gymnasieklasse skrev den anden dag, huskede hun det som om, at det er noget vi goer meget godt. Og det maa vi nok give hende ret i! Saa vi har fundet et godt hostel at vaere resten af tiden her. For tiden regner det lidt, men saa kan man altid lege med den store grand danois/hest som ejeren her har. Den er helt vildt soed, men den har formaaet at skraemme os begge to et par gange, naar den kommer gaaende og pludselig puffer til en fordi den vil kaeles. En grand danois kan skubbe ret haardt skulle vi hilse og sige!

Sumsum - vi har det godt og glaeder os til New Zealand og naeste kapitel af vores eventyr. Vi er i forvejen ikke saa gode til at opdatere bloggen jaevnligt, men det bliver nok kun vaerre i naeste maaned, da vi der har lejet en bil og regner med at bo i den, og derfor nok ikke kommer i naerheden af internet saa tit. Forestiller vi os i hvert fald, men nu maa vi se. I hvert fald undskylder vi paa forhaand for mangel paa jaevnlige updates :)

Det var vist alt for nu, saa vi zapper hermed ud. Naeste update bliver fra New Zealand!

Naar jo, lige til sidst - vi havde jo ogsaa foedselsdag for ikke saa laenge siden, saa tak for alle tillykkerne, det var soedt af jer at taenke paa os :)

PS. Vi kan informere om, at der er enormt mange flagermus i Cairns. Og flagermus stinker. Bare lige lidt ligegyldig bonusinfo. Slut for nu!