Profile
Blog
Photos
Videos
Endelig er vi kommet til New Zealand (herfra kaldet NZ), og endelig kommer der en blog herfra! Siden sidst har vi klatret rundt paa bjerge, hoppet ud af fly, vaeret rundt og se steder fra Ringenes Herre og vandret saa vores ben har vaeret ved at falde af! Altsaa er der en del at skrive om, saa det bliver et laenegere oplaeg vi byder paa denne gang. Lige nu opholder vi os i Nelson paa NZ's sydoe. Men selvfoelgelig starter vi fra hvor vi sluttede sidst, nemlig vores afsked med Cairns. Det var lidt underligt at skulle afsted derfra, det var alligevel vores base i et par uger. Desuden var der en maegtig lagune, og saa er vi jo allerede glade. Paa den anden side var det ogsaa meget godt at komme videre. Vi havde glaedet os til at komme til NZ laenge, og efterhaanden var vi ogsaa blevet lidt rastloese i Cairns - og naar vi bliver det siger det lidt.
Altsaa gik turen videre fra Australien til NZ, fra Cairns til Auckland. Og vi siger det med det samme - NZ er fantastisk! Man kommer fra Australien og tror ikke det kan blive meget bedre. Det skulle vi saa hilse og sige at det kan! Her er man aldrig langt fra soer, bjerge eller historiske steder. Ej heller faar, som er alle vegne. Ogsaa paa vejene naar de skal til en ny mark, og der har de selvfoelgelig foersteret til at komme frem. Et billede i vores album viser det ret godt.
En anden grund til at vi allerede er glade for NZ er nok ogsaa, at vi har en bil og dermed en del mere frihed. Vi kan koere lige derhen hvor vi kunne taenke os, og lave lige det vi har lyst til. Det er lidt noget andet end at koere i bus med planlagte stop. Den nye frihed vaenner man sig forholdsvist hurtigt til! Ogsaa til at koere i venstre side af vejen, som jo foelger med her. Eneste aergelig ting er, at naar vi saa er blevet virkelig skarpe til det her, skal vi videre og vaenne os til det modsatte. I hvert fald hvis vi gerne vil overleve i trafikken. Vores naeste destinationer er jo L.A., den Dominikanske Republik med en masse bountystrande, og NY. Altsaa ville overlevelse vaere at foretraekke.
Efter at have hentet vores bil i Auckland og soerget for en GPS i forruden til os elendige stifindere, var det ellers bare at koere derudaf! Vores rute gik foerst med Nord og Cape Reinga, med Paihia i Bay of Islands som foerste stop. Her stoedte vi for foerste gang paa maoriernes kultur og historie, og vores foerste indtryk var umiddelbart, at maorierne har tilpasset sig vores indtog af deres land bedre end aboriginerne i Australien. Ud over det var vi har paa en vandretur ved at vandfald, og camperede ogsaa med udsigt til det paa vores roadtrips foerste nat. Ikke en daarlig start! Men hvad vi virkelig godt kunne taenke os her var at skydive. Man er vel ikke kommet til en af ekstremsportens hoejborge for ingenting! Vejret var dog ikke til det, saa i stedet tog vi videre til Cape Reinga, det nordligste punkt paa vores tur, og vist nok ogsaa paa NZ fastland. Det var en flot og lang tur til fyrtaarnet ude paa spidsen af kysten, men naar den lange tur er over 100 km paa samme vej=meget lille sandsynlighed for at fare vild, er det jo lige noget for os. Desuden er der for tiden ret voldsomme oversvoemmelser i det nordlige, saa vi fortryder ikke at vi tog derop foerst. Billeder fra turen findes i albummet.
Efter nord tog vi tilbage forbi Paihia igen, men der var stadig ingen blaa himmel og dermed ikke noget skydive til os i den omgang. Altsaa ind i bilen med os igen og videre til Matamata og Hobbiton til dem der er interesseret i Ringenes Herre. Det havde vi glaedet os maegtigt til, og vi blev ikke skuffede. Faktisk har vi koebt en bog med gps koordinater til mange af de steder der blev brugt til at optage filmene. Den er maegtig god, og paa grund af sygdom i guidestaben paa vores Hobbiton tur viste det sig, at det var forfatteren der skulle vise os rundt. Pretty cool hvis vi selv skal sige det. Da der var styr paa alle i rguppen blev vi elelrs opfordret til at tage vores evt. medbragte kostumer paa, og saa gik turen i gang. Foelgende ting laerte vi mens vi blev vist rundt paa nettet:
- Faarene der oprindeligt gik rundt paa markerne omkring settet blev skiftet ud med nogle andre fordi de saa for "moderne" ud. De ny indfloejne faar blev kaldt for deres stunt faar.
- 35% af alle dem der kommer til Hobbiton har hverken set Ringenes Herre filmene eller laest boegerne. De kommer i stedet forbi for at goere dem derhjemme misundelige.
-Traet over Bilbo Baggins hus er ikke hvad man normalt forbinder med et rigtig trae. For det foerste stod det ikke der oprindeligt. Det blev skaaret i stykker, nummeret og samlet hvor det staar nu. For det andet er bladene paa traet af plastik - 250.000 stk for at vaere mere praecis, malet af universitetsstuderende der havde brug for ekstra penge.
- Der er ikke noget inden i nogle af hobitternes huse, alt indendoers er optaget i Wellington. (Medmindre man spoerger den 7-aarige dreng der var med paa en af turene. I foelge ham bor Harry Potter helt sikkert i et af dem)
Alt i alt en maegtig tur! Og ikke helt saa anstrengede som det der fulgte, nemlig grottevandring i Waitomo Glowworm Caves. Eller rettere sagt, Christina skulle paa en 5 timers adventure tur nede i en af grotterne, Camla tog en guidet af de tre der er i omraadet. Billeder fra det meste kan ses i albummet, Christinas CD med hendes vil dog ikke vises her paa kilroys hjemmeside. I stedet skriver vi, at den inkluderede at rapelle og kravle op ad vandfald. Hun laerte ret hurtigt, at vandet i grotten var sindssygt koldt og Camla laerte, at man kan faa boeder paa 50.000 NZ dollars for at knaekke stykker af stalakit paa 5 cm af i grotterne. Aergeligt der ikke var nogen som havde fortalt det til den stakkels turist der var dum nok til at goere det og blev opdaget i lufthavnen. Og man faar ikke lov at beholde det man knaekker af, selvom man betaler boeden!
Endnu en god dag, og lidt mere action fyldt end tidligere. Og det blev kun til mere med vores naeste destination og planlagte aktivitet - nemlig skydiving ved Lake Taupo, Foerst og fremmest et virkelig flot omraade, hvor der bliver skydivet mest i hele NZ.. Og hvad synes vi saa om det? Det var taeskefedt! Selvom man foeler lidt smaatosset naar man kaster sig ud af flyet og bare regner med, at den professionelle man springer sammmen med har styr paa hvad han laver. Der findes billeder af det i albummet, foelelsen og den maade ens hjerne bare gaar i sort naar man vaelter ud af flyet i 4,5 km hoejde er svaer helt at give videre. Vi har dog hermed forsoegt :)
Skydiving var dog vand i forhold til det naeste vi begav os ud i. Nemlig at vandre turen der hedder Tongariro Alpine Crossing. Den er 19,4 km uden sideture, og skulle vaere en af NZ flotteste 1-dags vandreture. Den skulle vi selvfoelgelig ud paa, selvom det vel og maerke ikke bare er fladt terraen. Den hojeste stigning paa turen er 1,8 km hoej, og paa vej dertil er fyldt med loese lavasten, saa den er rimelig haard fandt vi snart ud af. Ud over selve ruten paa 19,4 km kan man tage flere sideture. Blandt andet op ad Mount Ngauruhoe, eller maaske bedre kendt for nogen som Mount Doom fra Ringenes Herre. Stigningen er over 2km, og der er ingen afmaerket rute op ad bjerget, saa det er bare at gaa op der hvor man synes der ser mest tilgaengelig ud. Derudover er bjerget en vulkan, saa loese lavasten var der igen nok af. Vi vil ikke kede jer med hele stigningen op, bare sige foelgende - det er den mest vanvittige/dumme ide vi nogensinde har faaet. Vi brugte 2 timer paa at komme op og 1 ned, og der var vi helt smadrede. Og der havde vi vel at maerke stadig 4 timer tilbage af ruten paa 19,4 km. Til gengaeld for anstrengelserne bliver man dog beloennet med den flotteste udsigt, saa det var absolut det hele vaerd. Da vi var nede igen forstod vi dog ikke helt, hvordan vi egentlig var kommet op. Der er billeder af bjerget i albummet, som maaske viser, hvorfor vi stod med den tanke. Vi naaede ogsaa vores shuttlebus ved slutningen af vandtretuen med en halv time til den afgik, saa det maa vel kaldes en succes at vi ikke missede den. Efter at have vandret op og ned i 10 timer var vi dog rimelig smadrede. Aldrig har vi foelt os saa gamle og i elendig form, vi havde simpelthen ondt alle vegne. Det var dog helt vildt fedt at kunne sige vi havde klaret den og ogsaa vaeret paa toppen af Mount Doom. Dagen efter turen lavede vi dog ikke det helt vilde. Vi var ret traette i benene, saa det eneste vi kunne svinge os op til var at koere til Wellington for herfra at tage faergen over til Sydoen.
Og det er saa her vi er nu, som skrevet i begyndelsen. Vi regner med i dag at tage videre til en nationalpark og gaa nogle flere ture. Dog ikke flere bjerge, Mount Doom var det foerste og sidste bjerg vi bestiger, det er helt sikkert :)
Altsaa zapper vi hermed ud for nu, naeste update bliver naar vi vores roadtrip her er ved at vaere slut!
- comments