Profile
Blog
Photos
Videos
Saa kom vi til Queensland - solskinsstaten som den ogsaa bliver kaldt. Vi har dog ikke set meget til solen, saa indtil videre er vi ikke helt enige. Det skal nu ikke faa os ned med nakken nu naar vi er kommet til Brisbane, vores foerste stop i Queensland.
Brisbane vender vi tilbage til, inden da var vi nemlig i Byron Bay og Surfers Paradise. Begge byer er kendt for surfing, solskin og fest, og man maa sige, at de lever op til deres ry. Barerne kaemper en brav kamp for at netop deres sted bliver backpackere og surferes pitstop, saa der er nok at vaelge i mellem. Baade i Byron Bay og Surfers Paradise boede vi faa minutters gang fra stranden, som vi gjorde flittigt brug af. Gratis glaeder er der ikke mange af her, saa dem der er soerger vi for at udnytte. Byron og Surfers, vi takker mange gange for al den dejlige sol, vi haaber at der ogsaa kommer lidt til Brisbane inden vi tager videre!
Efter at have brugt det meste af vores tid i Byron og Surfers paa at slikke sol, var vi klar til at komme videre igen. Her i Brisbane bor vi paa et hostel, som mest af alt minder om et hotel. 5 etager, hvor hver er opkaldt efter en del af Australien. Vi bor i "The Rainforest"... Gaet tre gange om vi havde foretrukket "The Beach"! Der er swimmingpool paa taget, som vi jo desvaerre ikke har faaet afproevet endnu. Udsigten fra taget kan man se i albummet. Helt sikkert vores favorit hostel indtil videre!
I Brisbane har vi indtil videre tjekket Queensland Museum of Modern Art ud, Brisbane State Library (gratis internet!) og den indre by, hvor vi har shoppet ved Queen Street Mall og slappet af ved South Bank.
I gaar var vi i Australia Zoo, krokodillejaegeren Steve Irwins Zoologiske have. Saa nu kan vi sige at vi har kaelet koalaer, klappet kaenguruer og fodret elefanter. Se billederne vi har lagt op :) Vi kan vist godt sige, at vi er vilde med koalaer, selvom Christina fastholder, at hendes australske yndlingsdyr er naebdyret. (som der dog desvaerre ikke var nogle. Vi saa i hvert fald ikke nogle!) Men vi er nu ogsaa fans af baade kaenguruer og echidnaer (et myresluger agtigt pindsvin).
Som I nok kan se paa billederne stod det ned i staenger under hele vores besoeg i Australia Zoo, og vi var fuldstaendig gennembloedte da vi tog hjem. Det var heldigvis ikke saa slemt fordi det stadig er varmt, men Camillas spejlrefleks var bestemt ikke tilfreds med regnen, og da vi skulle hen og fodre kaenguruer havde det ikke lyst til at tage flere billeder. Laes: kaput. Og hvis man kender til Monty Python, ligesaa doed som papegoejen fra "The parrot sketch." Vi proevede at skille det ad, tage batteri og memorykort ud, toerre af og meget andet, men det var hverken til at hugge eller stikke i. Vi kunne ikke en gang faa det til at taende. Lige praecis paa vores tur til Australia Zoo havde vi ikke taget vores ekstra lille digitalkamera med, saa stemningen var en lille smule dyster paa det her tidspunkt. Men hvordan har vi saa alligevel uploadet billeder fra turen? Magic! Efter at vi var kommet os over det foerste chok, besluttede vi os for at proeve at toerre de enkelte kameradele ved hjaelp af haandtoerren paa det naermeste toilet. Der gik en time, hvis ikke mere, men efter lidt startproblemer kom det saa ogsaa til at virke. Tada! Saa koebte vi et boerneregnslag til kameraet (vandet var nemlig ogsaa gaet igennem kameratasken), og siden da har alt vaeret godt :)
I morgen, d. 26 januar, er det Australia Day, Australiens nationaldag. Der foregaar derfor mange forskellige ting her, bla Australia Day Festival og andre events, saa det skulle ikke vaere svaert at finde paa noget at lave.
Af andre begivenheder kan vi fortaelle, at noget af vores mad er blevet stjaalet. Vores aeg, som vi ellers havde glaedet os til at lave til scrambled eggs i morges, er blevet aeggenappet! Vi haaber at dem, som snuppede dem braendte dem rigtig meget paa! (Her skal det maaske lige naevnes, at det maaske er os selv, som har glemt at putte dem ned i vores madtaske. Men vi kom frem til at aeggenapning er mere sandsynligt... :))
Det var det for denne gang! Vi regner med at planlaegge vores tur til Fraser Island i de kommende dage, det samme med dykning i Cairns og en tur til The Whitsundays. Vi bliver ruineret, men hold op det bliver fedt :)
- comments


