Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi Rotorua på anden dagen, og vi bliver her nok et par dage mere! Hvad er Rotorua? Ja i nogle guide bøger står der helvede, men det er altså fordi, at jordens indre ligger så tæt på overfladen at flere områder i byen syder, bobler, koger og sprutter døgnet rundt og indhyller byen i en ildelugtende dunst! Det er fantastisk, og Silas er fuldstændig vild! Vi gik en tur i en park i går og der var et utal af kogende mudderpøle og boblende søer, det ene mere fantastisk end det andet. Den ene sø var så stor at vores tanker blev ledt hen på den Blå Lagunde på Island. Det er helt vildt fascinerende at være i nærkontakt med jordens indre midt inde i en by!
I slutningen af januar tilbragte vi et par dage i Coopers Beach hos Finn og Charlotte, og endnu en gang tak for alt! Det var skønt at bliver forplejet lidt og dejligt at få ideer til gode spots her i NZ af nogle garvede kendinge. Nordkysten er skøn, og vi nød det fantastiske vejr og de lange hvide sandstrande. Vi tog op til det nordligste punkt på NZ, Cape Reigna, som var billedskønt, og Stillehavet og Det Tasmanske Hav mødes her på toppen, så derfor kan der i lidt dårligere vejr være noget barskt her på toppen. Ifølge Maori kulturen er Det Tasmanske Hav symbolet for manden og Stillehavet symbolet for kvinden, og når to køn mødes så sker der altid løjerJ Det var flot, men det var også en meget lang tur at køre, da vi kørte 104 km den ene vej for at vende om og køre 104 km den anden vej, men nu har vi været der!
Vi havde tog to overnatninger i Ahipia, så vi kunne få shoppet lidt tøj mm i Kaitaia, vi fortsatte sydpå mod Auckland. På vej sydpå tog vi en omvej, hvor vi var nødsaget til at tage en lille bitte færge over Hokianga Harbour, hvilket var vildt hyggeligt. Herfra kørte vi ind Waipou Forest, hvor vi så et gigantisk Kauri træ, som er NZ's nationaltræ. Det er 58 meter højt, 13,7 meter i diameter og over 2000 år gammelt, det var dybt fascinerende, da der også voksede andre træer i kronen. Vi overnattede en enkelt nat i Pahi, hvor campingpladsen lå på havnemolen. Det var et flot sted, men også lidt skummelt, men det mest fantastiske var tidevandet, som stortset blotlagde hele havnen, og det enorme fig træ som stod midt på havnen. Den næste dag ville vi bare på den anden side af Auckland, og vi kørte næsten 400 km på en dag, hvilket er langt med to børn i bilen, men de klarede det fantastisk. Vi havde to overnatninger i Waihi Beach på en top-10-holiday med legerum, legeplads, pool og spa og 100 meter til stranden -supert lækkert sted men også meget poppet, men Silas nød det i fulde drag og fik leget med nogle udenlandske jævnaldrende.
Så sådan endte vi her i Rotorua, hvor vi i dag har set Te Puia, som er et stort område med NZ's største geyser, som sprøjter 30 meter op i luften, kogende mudderpøle og ildelugtende røgskyer. Vi joker med at Silas hele tiden slår prutter, men nej det er jo vulkanerne, der prutter! Der var også en kiwifugl, så nu kan vi da prale af at vi har set den, godt nok i fangenskab, da det er et natdyr og yderst sjælden.
I dag tog vi også en "gondola" op på Monut Ngongotaha, hvor vi havde en skøn udsigt over Rotorua og området! Det var det hele værd.
Håber alt er vel i DK, for det er det her i New Zealand!
Dejlige sommerknus fra os alle 4
- comments