Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har set en kaskelothval:-)
Nå men før vi nåede så langt, så skulle vi lige rejse fra Nordøen til Sydøen, og vi glædede os helt til at komme videre fra Wellington efter nogle kølige dage. Vi tog færgen over d.15/2 i strålende solskinsvejr, og vi havde fået at vide, at det skulle være en af verdens smukkeste indsejlinger, og det må vi sige ja til! For hold da op hvor var det flot! Vandet var helt turkist og grønne bakker på begge sider den ene mere frodig en den anden kravlede ned i vandet, mens køer græssede på toppen. Sejlrenden var smal, og derfor følte vi og helt opslugt af fjordlandskabet! Vi følte os næsten helt hensat til de gamle Storebæltsfærger, da færgen vi sejlede med var dansk fabrikeret fra 1989!
Vi tog Queen Charlotte Drive mod Nelson og sikke et fantastisk godt valg, da den ene mere fantastiske fjord afløste hinanden, og vi sov på en campingplads med hjulene i vandet i bunden af en smuk fjord. Men er der vand, er der sandfluer, så myggesprayen fik lige en ordentlig omgang:-)
Efter Nelson slog vi os ned i Mapua et par dage, og det var Anders, der havde fundet en fantastisk flot lokaliseret campingplads, hvor man med glæde måtte være nøgen –ja vi deltog altså ikke i glæderne, men dem, der valgte at være nøgne, var også +50 og halvfede, så der kunne vi ikke rigtig være med –he he! Til Westport kørte vi langs Buller floden, og fortsatte videre sydpå mod Punakaiki, hvor vi så pandekagesten og lufthuller! Det er sten, der ved vandets og vindens erosion er blevet slebet i lag, så det ligner pandekager stablet oven på hinanden, og i mellem disse stenformationer er der blevet skabt nogle luftfyldte huller, som luften presses ud af, hver gang en bølge slår ind mod klipperne, så det giver et ordentlig drøn. Vi kørte øst på igen gennem Lewis Pass og endte lidt tilfældigt i Hammer Springs en lille bitte flække midt i ingen mands land, som tilfældigvis ligger lidt tættere på jordens indre end andre steder, og der dermed var termiske pools, som vi nød godt af efter en meget lang køretur. Det var fantastisk og med pool temperaturer på 36 grader og op, var det bare skønt:-)
Dagen efter kørte vi til Kaikoura i øsende regn, og det var ikke helt ufarligt, da vi igen skulle krydse nogle bjerge, men pga. regnen var store og små sten skredet ned fra bjergsiderne og lå som forhindringer på vejen. Da vi kom til Kaikoura begyndte det lige så stille at klare op, og vi gik i gang med at undersøge mulighederne for at komme du og se hvaler. Vi troede, vi skulle med en båd ud og se de store dyr tæt på, men det kunne ikke lade sig gøre, da de ikke tog passagerer med under 3 år –snøft, vi havde kørt så langt for at se hvalerne. Men Camilla så en plakat med flyvning hen over hvalerne, og efter lang tids overvejelse ringede vi og fik grønt lys til, at vi alle kunne komme afsted –JUHUUU, og drengene fløj gratis med endnu mere juhuuu! Så vi bookede flyveren til søndag, så vi kunne se sælkolonien lørdag.
Sælerne ligger lige udenfor byen og soler sig, så de var helt vildt tæt på, og alligevel langt fra da, da de jo er vilde dyr, som ikke bliv er fodret af en dyrepasser kl.13 hver dag! Det var sjovt at se, og som Silas efterhånden siger ”Nu har jeg set det, hvornår kører vi mor?”
Vi vågnede søndag i total tæt tåge, og tænkte F…, og kiggede på hinanden, for hvad er plan B? Anders ringede kl.12 for at høre om flyene kom på vingerne, og vi måtte ringe igen, da de endnu ikke havde været oppe at flyve. En time efter var det strålende solskin og de sædvanlige 25 grader, så afsted med os! Sikke en lille flyver, plads til 6 passagerer, så det var meget intimt. Vi fløj i lang tid, og vi var næsten ved at opgive at se hvaler, trods 95% chance for at spotte dem! Endelig sagde vores pilot kig frem til højre, nu kommer han op til overfladen, og der var han! En kaskelothval på 16 meter og 32 ton, men det er kun en teenager i kaskelotverdenen! Det var fuldstændig fantastisk at se, og hvor er de bare enorme, man kan slet ikke rigtig forstå det! Piloten fortalte, at der kun er teenage hanner ud for kysten, ja de har ikke spist blæksprutter nok, og vandet er for koldt til damerne! Det er helt vildt at mellem 100 og 200 meter ud fra kysten, går det lige ned til en dybde på helt op til 2 km, og derfor holder hvalerne til her! Sikke en oplevelse og efterfølgende legede Silas flyver og skal være pilot, når han bliver stor:-)
Hav det dejligt i det kolde sneede nord, vi har det skønt alle fire i det fantastiske syd for ækvator
- comments