Profile
Blog
Photos
Videos
Kaere alle sammen.
Saa blev det tid til at forlade New Zealand og tage til Beijing i Kina.
D. 21 marts tog vi flyet fra Auckland til Beijing, en flyvetur paa 13 timer! En forudbestilt taxachauffoer tog imod os i lufthavnen. Han sagde ikke et ord, hverken hej eller noget. Vi kunne ikke spaende os i taxaen, hvilket er meget normalt i Kina. Vores foerste indtryk af Kina var beskidt! Flere steder ser man folk cykle rundt paa slidte cykler med et stort lad med diverse skrammel bagpaa. Flere koerer rundt med masker pga forureningen. Som fodgaenger skal man virkelig vaere forsigtig, for de har ingen rettigheder paa vejen. Vi ankom til hotellet, og ikke engang receptionisten kunne engelsk! Vi havde ellers en hel masse spoergsmaal! Dem tog vi med hotellets manager nogle timer senere, efter vi havde faaet lidt soevn. Det var fantastisk at bo paa dobbeltvaerelse, efter vi i 2,5 mdr har delt vaerelse med andre hver nat. Saa gik vi paa opdagelse i Beijing. Efter vi havde haevet lidt penge ville vi koebe ind, men vi maatte ikke faa frugt med igennem kassen - hvorfor ved vi ikke, for der var ikke nogen der kunne engelsk! Hmm.. Herefter fandt vi jordens hyggeligste cafe gemt vaek bag taette vinduer i en gyde. Denne cafe endte vi med at besoege rimelig ofte. Bagefter tog vi ud i "Summer Palace" - et omraade der ligger omkring en soe med forskellige kinesiske templer og boder. Og her startede vores stjernestatus - foerst blev vi stoppet af nogle unge fyre, der ville have et billede med os, bagefter var det nogle aeldre damer, der hvinende hev os i armene for at faa taget billede med os. Og saadan fortsatte det resten af tiden i Beijing. Alle steder raa glodede de, som var vi fra en fremmed planet, stikker et kamera ud af bilruden eller bare proever i skjul at tage billeder af os, mens vi gaar forbi! Hele tiden. - Tilbage til hvor vi kom fra :) Da vi skulle hjem fra "Summer Palace" blev vi straks "overfaldet" af en masse maend, der ville koere os hjem i deres "privattaxa", saa vi skyndte os vaek fra udgangen for at finde en rigtig taxa. Men dem, vi fandt, gad ikke at koere os, saa vi gik i en times tid. Endelig fandt vi en bus- taxaholdeplads og vi gik hen til en rigtig taxa. Her forhandlede han pris for at koere os hjem, hvilket var lidt underligt eftersom der jo er taxameter i taxaen. Vi gik med til et beloeb og fandt ud af hvorfor forhandlingen. Vi blev taget med af et aegtepar der ville koere os i deres "privattaxa"!! Vi gik med til det, eftersom der ogsaa var en dame med, og taxachauffoererne gider aabenbart ikke koere taxa i Kina! Hjem kom vi, og vi spiste aftensmad paa den hyggelige cafe og pakkede til en 2-dagestur til Den Kinesiske Mur dagen efter.
D. 23 gik turen til muren. Vi fik serveret morgenmad paa hotellet og her virkede saa tomt. Vi har ikke set andre, og der var kun gjort morgenmad klar til 4 personer. De store tasker laaste vi inde paa hotellet, og saa gik vi ud og haevede flere penge. Her kom der en mand hen til os og spurgte, om det var vores navne, der stod paa hans seddel - ja det var det. Saa kunne vi saette os ind i bilen. Det var altsaa vores turguide. Han hverken praesenterede sig, eller sagde noget til os paa koereturen, og vi var kun Rikke og jeg paa turen, vores chauffoer og engelsktalende guide. Saa det var lidt underligt. Kinesere virker generelt som et ret lukket folkefaerd, og saa tror de alle sammen, at vi kan snakke kinesisk!!
Vi koerte i 2 timer, indtil vi kom til en lille landsby for foden af muren. Det ser rigtig flot ud, som muren smyger sig paa toppen langs bjergene, over 6000 km lang. Vi skulle bo hos en "farmer" i et fint vaerelse. Vi gik 1,5 time op ad bjerget af veje og smaa stier, og vores kondi er stadig fantastisk!!! Der er masser af noegne traeer, sten og sand, hundekoldt (5-10 grader) og is paa de fleste soeer, ikke ligefrem saerlig smukt, naar man lige kommer fra New Zealand, men alligevel har det sin egen charme. Vi gik en times tid paa muren og det var lidt uvirkeligt, men utroligt. Vi fandt ud af, at vores guide hedder John, da vi spurgte ham, og vi vil naermere kalde ham vejviser, for det var virkelig ikke meget, han fortalte, med mindre man spurgte. Meget af tiden snakkede han i tlf med sin kaereste. Men han var flink og rar. Han fortalte os bl.a., at om sommeren gaar der ca 10.000 msk paa muren om dagen. Vi kom tilbage til landsbyen omkring kl. 14, og typisk havde vi valgt at lade kortspil og boeger blive hjemme paa hotellet, for dem troede vi ikke, vi ville faa brug for. Men vi fik tiden til at gaa med at se noget kinesisk "Voice- Kinas stoerste stemme", sove og bare chille. Farmer-parret lavede kinesisk mad til os, og vi spiste med vores vejviser og chauffoer. Vi forsoegte at spise med pinde, det gik da okay. Der bliver hoejlydt smasket, slupret og boevset ved bordet i Kina, det var lidt svaert ikke at komme til at grine. De spytter ogsaa rigtig tit paa gaden.
Det var ret koldt om natten, selvom vi havde varme aircondition taendt, men vi fik sovet. Til morgenmad fik vi igen kinesisk mad med pinde, bl.a. vandede ris og ristede peanuts. I dag skulle vi ud paa hvad der viste sig at vaere en graenseoverskridende, hvis ikke ogsaa livsfarlig tur paa en anden del af muren. Det stykke af muren, vi skulle gaa paa, snoede sig op af det stejle bjerg. Muren var saa faldefaerdig, at der ikke var nogle "kanter" paa muren, altsaa forsoegte vi at gaa paa midten af muren for ikke at blaese ud over siderne. Der var meget vind, saa vi turde ikke staa oprejst, af frygt for at blaese ud over siderne, og muren var saa stejl at bare et forkert fejltrin og man kunne falde baglaens hele vejen ned ad den stejle mur. Da vi endelig kom op paa toppen var der flot udsigt, og vi var glade - men nu skulle vi jo ned igen!!! Muren snoede sig ned paa den anden side af bjerget, og her var der heldigvis knap saa meget vind, saa vi holdt hinanden i armene og gik stille og roligt ned igen. Herefter gik turen tilbage til hvor den startede, altsaa hotellet i Beijing. Paa vejen saa vi et knallertstyrt og et giga giga giga langt tog, som kun kinesere kan finde paa at koere med. Da vi kom tilbage til Beijing, saa vi Olympia Stadion og svoemmehal, og vi spiste paa den hyggelige cafe. Paa cafeen var der svoemning i baggrunden paa TV'et og sjovt nok fra olympia svoemmehallen, vi lige havde set. Vi shoppede lidt og koebte ind og fandt ud af, at man skulle faa nogle damer til at veje frugten, inden man maatte tage den igennem kassen. De fleste ting i Kina er slet ikke saa billige, som man gaar og tror, fx er frugt dyrere i Kina end i Danmark. Det er svaert - hvis ikke umuligt - at finde sko og noget toej i store nok stoerrelser.
D. 25. marts skifter Danmark til sommertid, men her i Kina har de ikke sommer- og vintertid, og selvom Kina ligger fordelt over 4 tidszoner er det kun Beijing tid, der taeller i hele landet.
Vi ville tage til den Forbudte By. Vi koebte en billet meget billigt ved indgangen, men det taenkte vi ikke yderligere over. Her inde var et virar af mennesker, der dansede, sang og spillede hoejt musik. Vi gik op og saa et palads med en stor Buddha figur. Kort tid efter kom vi til udgangen og saa, at indgangen til Den Forbudte By laa lige foran os, bag en stor mur og en voldgrav! Hov: hvad vi troede var Den Forbudte By viste sig blot at vaere en park. Vi betalte denne gang en god sum penge for at komme ind. Vi brugte nogle timer i Den Forbudte By, som er det sted hvor Kinas tidligere kejsere boede, den er kendt som Den Forbudte By, fordi hvis man forsoegte at traenge ind til kejseren palads, fik man hukket hovedet af. Vi saa masser af flotte templer. Derudover saa vi nogle boern, der gik rundt med hul i bukserne, saa de til enhver tid kan saette sig og lave en lort :s Da vi skulle hjem, kunne vi enten vaelge at koere med privattaxa eller med de taxaer, der ikke gad koere. Saa vi valgte en tuk-tuk. Det er saadan en cykel med plads til 2 passagerer bag paa. Hjulene var godt nok ved at eksplodere paa cyklen men chauffoeren koerte stolt afsted. Et helt busstoppested begyndte at vinke til os. Det var lidt faretruende at koere i den vanvittige trafik, men vi overlevede en meget sjov og anderledes tur tilbage til hotellet. Vi spiste en sidste gang paa den hyggelige cafe, inden vi tog ind og saa et verdensklasse akrobatik show (China national acrobatic troupe) hvor kun de smaa, smidige kinesere er i stand til at udfoere saa mange ufattelige akrobatikoevelser. Alt fra ringe,cykler, vifter til paraplyer, gaa-paa-line snor og bolde blev taget i brug. Da vi skulle hjem, var det igen umuligt at faa en rigtig taxa til at koere, enten gad de ikke eller ogsaa var de halvblinde og kunne ikke laese adressen. Saa vi valgte en privattaxa og kom sikkert hjem.
D. 26. marts gik turen saa til Ho Chi minh i Vietnam. Vi skulle flyve 2 timer til Shanghai hvor vi skulle vente 6 timer paa flyet til Ho Chi Minh, og lufthavnen virkede helt oede. Men vi kom sikkert frem, og her er der i forhold til Kina meget varmt :)
Beklager der ikke er kommet billeder ind endnu, men det virker ikke, saa i har lidt til gode.
- comments
Kirsten Hej Laura og Rikke :) Hvor er det fantastisk at læse om alle jeres oplevelser i Kina. Det lyder så spændende (Noget måske lidt for spændende, men det er nok fordi jeg ville ønske det var mig ;) Det bliver fedt at se bileder, og glæder mig til at høre jer fortælle mere :) Fortsat god tur piger. Knus og kram fra Kirsten.