Profile
Blog
Photos
Videos
Idag begiver vi os mod Kandy. Først med tuktuk til dambuella og derefter bus i 2,5 time.
Igår havde vi bestilt privatchauffør gennem hotellet, som sjovt nok viste sig af være ejerens bror. Efter en traditionel srilankansk morgenmad (indebærer selvfølgelig curry, ris og noget stærkt kokosstads), kørte vi afsted kl. 8.30.
Før Polonnuruwa gjorde vi stop ved et spicemarket i dambuella. Her fik vi rundvisning, duftede til de forskellige urter, prøvede creme og meget mere. I Sri Lanka bruger de traditionelt urtemedicin, og vi synes oplevelsen var en af de bedste so far.
Efter rundvisningen købte vi noget af det, vi havde prøvet, bl.a. en hårfjerningscreme, som skulle kunne fjerne hårene på vores ben for altid - vi får se. Vores chauffør kendte rundviseren, så vi fik 25% rabat - alle kender vist alle her.
Efter Spice garden kiggede vi på silke, men måtte skuffe de ellers så villige pinkklædte ekspedienter. De forstod slet ikke, hvorfor vi ikke ønskede at ligne prinsesser i deres traditionelle dragter, som gerne er røde, lyserøde eller lilla med en masse guld og bar mave.
Nu gik turen til ruinerne i Polonnuruwa. Det var flot men hurtigt overstået. Hvad der til gengæld ikke var hurtigt overstået var turen på posthuset, hvor vi blot skulle sende en pakke hjem til Danmark. Vi forstod ikke, hvad der blev sagt i over den halve time, som det tog, men vi har begge indtryk af, af Srilankanerne nogle gange, før tingene lidt mere besværligt end nødvendigt - det var pakkens nøje indpakning i hvert fald et bevis på.
Efter denne oplevelse bad vi chaufføren finde et godt sted med srilankansk frokost - og det fandt han. Aldrig er vi blevet så mætte, omgivelserne var hyggelige og servicen fantastisk. Der hang bananklaser ned fra taget til den åbne restaurant, på væggene stod hilsner på alle verdens sprog, og vi satte også vores.
Maden stod linet op i stengryder over blus og så var det ellers bare at tage for sig. Vi var godt mætte, og blev derfor meget overraskede, da der fulgte 3 desserter efter. Vi betalte vores dyreste måltid so far, 1700 rupee (81,5 danske kroner i alt), og fik en klase bananer med hjem.
Vi måtte betale 7500 rupee for de 6,5 time med privatchauffør.
Vi sludrede lidt med hotelmutter, som mente, at vi vel skulle hjem og giftes snart. I Sri Lanka kan man ikke flytte sammen eller få børn, før man er gift.
Vi spiste os mætte i hendes hjemmelavede mad, som hun lærte os, hvordan vi spise rigtigt på srilankansk vis. Hun behandler Sofie og jeg som hendes egne børn, og hun får nok en krammer idag.
Farvel fra en balkon med udsigt til en hvid Buddha i 30 graders varme ☀️
- comments
Lisbet Åh piger! Jeg ville ha elsket at se jer i fine pastelfarvede etniske folkedragter - men hvad! I får vel chancen igen et sted?
Sofie Ja, det kunne jeg godt forestille mig. Når vi får chancen igen, så skal vi helt sikkert dokumentere med billeder :)