Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi kommet ud af byen - endelig! Vi stod op kl 4:30 imorges, og begav os mod Colombo Railway Station, for at tage toget mod Habarana. Vi var ved at være godt trætte af Colombos kaos og de tilråb og blikke, der kom fra hver eneste mandlig person (rotterne vi så på vej til stationen hjalp ikke ligefrem på det). Kl 06:00 begyndte den 6 timers lang togtur, og det var en blandet fornøjelse. Vi sad i en lille togvogn, der bumlede helt vildt! Tror aldrig Laura og jeg har oplevet noget lignende og nogle gange blev vi nærmest kastet rundt i sædet, men det var jo også en del af oplevelsen. Derudover gik der jævnlig mennesker frem og tilbage, som solgte frugt, drikkevarer og sågar hele måltider, som man fik serveret i en lille pose. Udsigten beskrev meget godt Sri Lankas mangfoldighed, for inde i Colombo var der høje bygninger og store områder af slum, men så snart vi kom lidt ud af byen, bar det tydeligt præg af en meget frodig og smuk natur. Palmer, buske, træer og blomster så langt øjet rakte. Indimellem var der dog også landsbyer af små skurer, bygget af hvilke materialer der nu var at finde runde omkring, med små haver og tørresnorer.
Efter 6 stive timer ankom vi endeligt til Habarana (med noget forvirring undervejs, for de skilter nemlig ikke på særlig mange af deres stationer, meget smart) og tog en tuktuk til vores værelse. Det viste sig at være det hyggeligst lille familiedrevne hotel, som ligger lige uden for Sigiriya.
Efter vi blev indlogeret på vores værelse, satte vi kursen mod Lions Rock. En gammel ruin fra et kæmpemæssigt fort, som en af datidens konger fik bygget på toppen af et 200 meter højt bjerg med stejle sider. Efter de 1200 skridt til toppen og smukke monumenter undervejs, var vi godt trætte, da vi nåede toppen. Hele ruinen var et imponerende værk, med en fantastisk udsigt, og en frisk gåtur var lige hvad vi trængte til.
Vi har lige besluttet at blive her på hotellet en nat til, og tager mod Polonnaruwa, Sri Lankas 2 største by, imorgen tidlig. Men først skal vi have noget at spise!!
Ha det godt så længe,
Knus og kram fra Laura og Sofie!
- comments