Profile
Blog
Photos
Videos
Hej!
Så er det efterhånden tre uger siden i sidst har hørt fra mig, og flere har spurgt efter et nyt blogindlæg, så her er det!
Jeg har haft meget travlt med skolen og mange arrangementer i weekenderne, så det er lige med at finde tid til at få skrevet.
Men jeg får prøvet lidt af hvert. Som sagt så var jeg jo til bryllyp, og ugen efter var jeg så til begravelse hos Bobs stedbror der havde kraft. Meget mærkelig oplevelse når man aldrig har mødt brudeparret eller personen der skal begraves...
Jeg har også været til statefair (et slags kræmmermarked) og så var jeg til husker harvest day i onsdags, det var meget sjovt - jeg fik set en masse traktorer og "farmerstuff." Det var rigtig hyggeligt på trods af at det selvfølgelig regnede rigtig meget lige netop den dag.
Skolen er efterhånden blevet lidt mere overskuelig, selvom der godt nok er mange prøver! I fredags havde jeg tre prøver - American government, geogrephy and science. Nogle af de fag der er sværest sammen med math. Umiddelbart er det ikke det vi laver i fagene der er svært, men mange af de udtryk de bruger, som jeg ikke er vant til.
Jeg har det rigtig godt med min senior klasse! Selvom jeg kun har to fag sammen med dem, så betegner de mig alle sammen som en del af klassen, så det er rigtig dejligt. Og de tre piger der er i klassen er rigtig søde.
Vi har haft en del fridage de sidste par uger bl.a. pga. labor day. Den ene dag brugte vi så på at stå på jetski sammen med Averys gode veninde og hendes familie. Det var virkelig sjovt!! I lørdags var Avery og jeg og en masse andreudvekslingsstudenter fra EF til Huskers football game. Det er det største football team i Nebraska, der var 90,000 tilskuere alle klædt i rødt og hvidt. Det var en virkelig fed oplevelse og jeg tror efterhånden jeg forstår reglerne lidt bedre...
Det var omkrig 35 grader, så forstår slet ikke hvordan de kan spille i den varme, vi havde det rigeligt varmt bare på tilskuerrækkerne!
Det går også okay med volleyball... jeg har første kamp på torsdag! Jeg ved ikke ligefrem om jeg ser frem til det. De går virkelig meget op i sport her, hele familien kommer og ser alle kampene, selv når det er på udebane, og der bliver sunget nationalsang og det hele.
Den her uge har det været homecoming week - en uge hvor man klæder sig ud og laver forskellige sjove ting i skolen og efter skolen. Tirsdag var "old person day" onsdag var "disney day" torsdag "school spirit day" og fredag var "friday 13th"
Det var meget sjovt og meget anderledes. Tirsdag aften skulle hver klasse vise et lille skuespil for forældrene - vi fremførte en volleyball kamp, hvor drengene var klædt ud som piger, det var meget sjovt og så sluttede vi af med et bonfire formet som et D for Dorchester highscool. Det var rigtig hyggeligt, og man mærkede virkelig sammenholdet i klassen.
I går var det så homecoming dance, en fest der er lidt mindre formel end prom, men ellers nogenlunde det samme. Det var seniors der stod for oppyntning, og vi havde valgt temaet Hollywood.
Det endte med kun at være os seniors tilbage, men det var nu meget hyggeligt! Vi tog hjem til Olivia da det sluttede, hvor vi havde bonfire (det bruger de meget her.)
Noget de unge synes er rigtig sjovt er at "cruise" så kører de rundt i deres biler med vinduerne nede og hører høj musik. Og byerne er jo ikke ligefrem de største, så man føler sig lidt dum når man kører forbi de samme ting 5-6 gange uden nogen grund. Men de synes det er virkelig fedt, og de gør det tit fredag eller lørdag aften...!
I sidste uge stod jeg for aftensmaden, jeg lavede frikadeller! Tror godt de kunne lide det - de spiste det i hvert fald....
De har også smagt lakrids. Det er vidst kun Julie der kan lide det, men hun synes alligevel piratos er lidt for stærke.
Jeg er begyndt at savne mindre ting fra derhjemme... Jeg savner rigtig meget, at jeg selv kan planlægge hvor jeg går hen og hvornår. Jeg er virkelig afhængig af alle andre, når jeg ikke kan køre bil. Det bliver rent luksus når jeg kommer hjem og selv kan gå op til byen En af dagene gik Julie og jeg en tur, dvs. vi gik et godt stykke op ad grusvejen, og så vendte vi om og gik tilbage... Jeg har snakket med dem om at cykle en tur, da de faktisk har cykler, men tror ikke helt de forstår hvorfor og hvor jeg vil cykle hen - jeg tænker der ikke er så mange muligheder!
Fordi jeg er senior, så for jeg lov til graduate i slutningen af året! Det glæder jeg mig virkelig til. Jeg har graduation d. 17. maj, så der er jeg helt færdig med skolen, så jeg får en dejlig lang sommerferie!! Ifølge EF kommer jeg højst sandsynligt hjem i slutningen af maj/starten af juni.
Det er så dejligt at i gider følge med i min hverdag! Det betyder virkelig meget, og jeg elsker at få beskeder og hilsner fra jer!!!
Jeg håber alting stadig går godt hjemme i Danmark.
Mange hilsner fra majsmarkerne <3
- comments
Berith Lundquist Dejligt at høre fra dig, nu lyder det som om tingene er ved at falde i hak derovre
Annette Pedersen Hej Laura godt af høre du har det godt og af du oplever så meget ha drt rigtig godt vh jarl og Annette
Hanne Davidsen Dejligt med nyheder fra Friend og omegn :-) og billeder af dig i kjole med pallietter - det sætter jo helt nye standarder for din tøjstil fremover. Knus fra mor
Helle Hyggeligt at høre om din hverdag, langt væk. Godt at du trives. Fra 1. december skal jeg bo på Lauravej i Valby. Så må du komme og besøge mig til sommer. Knus Helle
Lisbeth Hej Laura Du oplever da alligevel noget...og ret så varierede arrangementer du deltager i. :) Jeg ser for mig Katedralen næste år indføre nye festlige dage - nu med udklædning Yes!!! Skønt du får svinget køkkengrejet....måske du skulle prøve, om frikadeller kan steges direkte over bonfire....? Har du fået nogen nye fede opskrifter med majs? Kh/Lisbeth
solveig Det er så fedt at kunne "læse " din glæde ved at opleve. Sikke mange store og små oplevelser. Også sjovt at se din " total make over ". Vi glæder os til at se dig i kjole m pallietter til sommer her :) mange knus fra os 5. Solveig