Profile
Blog
Photos
Videos
Auroville - en vison in the making
Vi forlod vores guesthouse i Pondicherry efter en omgang indisk morgnemad og en samtale med en tysker omkring hendes tid arbejdende paa et boernehjem. Vi skulle afsted til Auroville; "a universal township in the making for a population of up to 50,000 people from around the world. There are currently around 2,160 people who are Aurovillians, from 45 different nations, of whom approx one-third are Indian." - hvad siger de saa... vi fik fat i en tuktuk (her kaldet ricksaw) og koerte afsted. Jeg taenkte mens vi koerte gennem gaderne hvordan vores syn havde aendret sig, vores maade, vores perspektiv at se tingene. Disse beskidte larmende gader gjorde ikke stoerre indtryk laengere, som var vi blevet imune over for deres bistre udséende og de haabloese skaebner som vandrede langs dem. Forstillede mig hvilket kulturchok man maatte foele hvs man lige var landet fra dejlige danmark - hvordan nye oejne, friske oejne, ville sé dét som mine nu rejsevandte oejne saa... Men det var ikke det - vi var paa vej til Auroville og dér kom vi soerme, saa dejligt kan det nu engang haenge sammen. Vi havde hverken booket sted at bo eller aftalt noget frivilligt arbejde, men vi marcherede frem - (paa naesten saedvaneligvis) i haab, nej sikkerhed(!), om at det nok skulle loese sig - til 'guesthouse booking'.
Jeg kan stadig ikke helt huske hvad denne meget venlige meget franske dame fortalte os, men vi hvert fald skrabet frem, at vi skulle komme tilbage kl. 15, og saa ville der "sandsynligvis" vaere et sted til os. Det var aabentbart febuar der er peak season, saa intet var alligevel sikkert - hvert fald ikke et sted centralt... Men vi kom tilbage kl. 15 - efter at have set 'Matramandir'; deres hellige bygning (dog absolut ikke "hellig", ikke i dén forstand, ingen religion hér) som var utrolig smuk - og fik navnet paa et sted som vist nok havde et ledigt rum, de kunne ikke lige faa fat paa dem i oejeblikket - men vist nok maatte goere det, saa vi snuppede vores rygsaek og gik dertil.
Der var ikke nogle ejer da vi kom dertil, men vi fik fanget gartneren og udspurgte ham om han ikke viste, om der var et ledigt sted. Det var der sagde han, og han havde til og med noeglerne, saa dem fik vi med det samme og saa foerte han os ellers frem. Foerte os frem til noget der mest af alt lignede en murstens iklo - vores egen lille hytte, Da doeren blev aabnet var vi begejstrede - nej et staerkere ord maa skulle daekke vores glaede; vi kom i en lettere ekstase. (vi skulle trods alt bo her et stykke tid, og den overgik alt fra de stroem- og myggenets loese rum til madrasserne i de franske madammers rum som var de tidligere omgivelser fra det forholdsvis korte ophold i Indien) Saa vi gjorde os til rette og pakkede ud - altsaa tog (alle) vores ting ud af tasken - for foerste gang i lang tid. Her virkede godt. Vi smuttede ud og fik noget aftensmad, men kom forholdsvis hurtigt tilbage forholdsvis traette, og selvom klokken kun var urimelig 20.30, lagde vi os i de halv haarde senge og laa.
- comments