Mi Vida en La Breña - Laura

I dag er der praecis 23 dage til, at vi skal pakke vores ting sammen og bevaege os ud af de el salvadoranske graenser. Sidste gang jeg skrev var jeg ikke super thrilled med min familie, men sidenhen er det kun blevet bedre.

Det har isaer hjulpet ,at jeg er blevet meget bedre til spansk. JEg tror simpelthen ikke, at de vidste, at der ville ankomme èn, som ikke kunne snakke spansk. Nu synes jeg bare, at det er dejligt at komme hjem til dem efter at have vaeret i COMUS. Norma og jeg er begyndt at have nogle virkelige interessante snakke, og hun er meget aaben om hendes liv og vil gerne fortaelle. Boernene er blevet, som nogle nye soeskende for mig. FOrleden dag kom jeg hjem efter moerkets frembrud. Anibal(paa billedet) og Leonardo(nabosoennen) laa saa klar til at forskraekke mig, da jeg gik forbi. Det er bare dejligt at maerke, at de glaeder sig til, at jeg kommer hjem og er der. De har meget saadan et rutine praeget liv, men det er nu dejligt at vide, at naar klokken slaar 6, saa spiser vi aftensmad og ser fjernesyn til klokken 8, hvor vi gaar i seng.

Lisandro er den lille baby i huset. Han er 4 maaneder nu, og meget sjovere end i starten. Den foerste maanede var han bare lidt som en dukke, der hele tiden laa i haengekoejen... og var syg... Jeg tror, at han er konstant syg, fordi hygiejnen naermest er ikke eksisterende i deres hjem. Naar han saa ligger der i haengekoejen uden ble(hvilket de ikke har raad til) med racerroev, saa loeber det lige igennem hullerne i haengekoejen. NOrma, som gaar meget op i naturmedicin, giver ham et plaster i panden og lidt te traes olie under naesen, og saa skal han nok live rask. Derfor fandt jeg ham ikke saa charmerende i starten, men nu er han min lille darling.. Hver gang der er et stille oejeblik, saa tager jeg ham gerne op, og leger tit-tit-boeh med ham. Faar han dog bare den mindste anstrengelse-tegn i hovedet ligger jeg ham hurtigt tilbage, for at undgaa en eventuel racerroev.

De andre boern saetter nok pris paa, at jeg laegger han tilbage, for saa kan vi jo holde tegnestue, lege med modelervoks eller hvis vi er heldige lave cashew noedder, som paa billederne, og der er jo alt noget, som passer mig...:-) Jeg kunne godt finde paa at tage dem alle med i min rygsaek.

Saa jeg har det utrolig godt sammen med mig familie, og isaer det med hygiejnen tog ikke lang tid at vaenne sig til. Det er da dejligt, at jeg ikke behoever at gaa ud paa toilettet for at spytte tandpaster ud, men kan goere det midt paa stuegulvet. Jeg behoever heller ikke gaffel eller bord for at spise laengere. Det gaar super med kloerfem i haengekoejen.

Derudover saa er det nok ogsaa godt at jeg er lidt af en dyrefreak. Det goer livet nemmere her. Jeg tror virkelig, at jeg kommer til at savne at dyrene ikke bare gaar rundt inde i stuen. LIge for tiden har jeg dog lidt proiblemer med en hoene og dens unge, som hele tiden vil sove paa mit vaerelse, hvergang jeg jager dem ud, saa ligger de der igen efter 5 min. De har saadan lidt et sjovt forhold til dyr. Fx var jeg hjemme ved kathrine i gaar. Deres onkel var foraeret dem en papegoeje unge.. "naaaaa" taenker man saa og skynder sig hen for at kigge paa den. Den er bare ikke saaa "naaaa" da den er lille bitte og lyseroed og slet ikke gamle nok til at vaere uden mor, men som de sagde, saa er det jo ikke nemt at fange den, naar den foerst kan flyve.

Det var alt for nu, da jeg skal naa bussen.

Ha det godt allesammen, tak for jeres beskeder og pas paa jer selv