Profile
Blog
Photos
Videos
Hola!
Saa sidder vi igen paa en intenetcafé her i Antigua. Der er sket en del siden sidst! Loerdag havde vi en rigtig god dag, foerst med undervisning og saa hos den familie, vi nu bor hos.
Alt er dog ikke gaet helt efter planen, da jeg (Anne) har haft blindtarmsbetaendelse og er blevet opereret siden vi sidst skrev. Natten til soendag fik jeg det vildt daarligt og soendag tog vi paa det offentlige hospital, da Laura der selv har haft det og kender symptomerne mente, at det kunne vaere blindtarmsbetaendelse. Vi havde heldigvis allieret os med Lauras soede spansklaerer, der klarede det praktiske med registrering osv.
Efter at have ligget paa en briks i 3 timer og faet lagt et drop med noget, jeg aldrig rigtig fandt ud af hvad var, kom laegen og sagde paa primitivt engelsk "Your blodtest was NOT good". Jeg skulle altsaa opereres, saa der var lidt panik i lejren. Laura gik ude paa den anden side af forhaenget og maette ikke komme ind til mig. Efter at have ledt laenge efter en telefon der virkede, fik hun ringet til vores foraeldre og forsikringsselskabet, der gav god for, at vi tog paa privathospital. Det andet var simpelthen for beskidt og for kaotisk, saa efter danske standarder ikke et sted, man helt havde tiltro til og slet ikke havde lyst til at blive opereret.
Saa var det bare fuld fart med tuk-tuk til privathospitalet. Vi naaede kun lige at komme indendoere, foer anne ligger sig ned, for ikke at besvime. tror selv at laegerne blev lidt forskraekket. De fandt i hvertfald hurtigt en koerestol, og koerte hende ind paa stuen. Efter en time var de klar til at fjerne blindtarmen, og Anne blev koert op til operationstuen. De havde ikke nogen elevator paa stedet, saa de skulle tage tilloeb til at komme op ad "bakken".
Jeg husker det som en rutschebane. Jeg blev koert ind i et alt for groent rum, fik noget vaeske i armen, taenkte paa jer derhjemme i dk, og det sidste jeg husker er nogle ord paa spansk, jeg ikke forstod, inden jeg fik masken paa og sov.
jeg sad nede paa vaerelset og ventede, da der kom en sygeplejeske, og spurgte om jeg ville med. Jeg troede at de tilboed med noget at spise, men de stoppede foran operationsstuen, og aabnede doeren. Der stod laegen saa og viftede med fangsten(blindtarmen), som jeg lige skulle se. Saa var jeg i hvertfald ikke sulten mere. 10 min efter kom Anne ned og saa kunne jeg sidde og kigge paa hende i et par timer indtil hun vaagnede. Jeg savnede lidt en bib-maskine, som fortalte hvis pulsen forsvandt, saa jeg kiggede en gang i mellem paa hendes bryst, for at se om det bevaegede sig.
Det hele gik godt efter omstaendigheder, og vi er nu en oplevelse rigere. Alle var helt utrolig soede og hjaelpsomme, saa det betoed meget. Desuden har jeg jo faaet mig et evigt minde fra Guatemala, og da vi nu begge er uden blindtarme, er der den bekymring mindre for vores foraeldre:)
Desvaerre har det aendret lidt paa vores planer, da jeg ikke maa koere med bus, foer vi skal tilbage til El Salvador. Vi tager nogle ekstra dage med spansk her i Antigua og haaber saa paa at kunne faa en forlaenget weekend, mens vi arbejder, saa vi kan faa set lidt mere af Guatemala og besoege familien vi bor hos.
Det var alt for denne gang. Haaber i alle har det godt!
Mange hilsner
Laura og Anne
- comments