Profile
Blog
Photos
Videos
Tidligt torsdag morgen rullede bussen ind i Cusco, og vi var dermed ankommet til vores naeste destination. Som vi efterhaanden er blevet vant til, stod der folk og hev i os med det samme vi traadte ud af bussen. Alle fiskede efter turister til deres hostels, og endnu engang blev vi fanget i deres net. Stedet hvor vi skulle bo de naeste par dage, var dog ganske nydeligt, og vi fik det til en forholdsvis god pris. Ned med noget morgenmad, og saa fandt vi os ellers til rette. Resten af dagen og fredag med gik med at udforske byen, som var utrolig hyggelig og summede af god stemning.
Loerdag bestemte vi os for at tage paa et lokalt marked taet ved vores hostel, og hvilket et af slagsen! Vi fandt markedet i en enorm hal, og blev ganske overvaeldet af stedets stoerrelse. Hallen og alle de smaa boder var pyntet op i andledningen af karneval, hvilket gav en ekstra god stemning. Markedets boder boed paa alt ligefra slagtere og friske frugter til haandstrikkede peruianske troejer, farverige blomster og masser af smaa spisesteder. Den fredelige summen som markedet var omkranset af, blev pludselig afbrudt af hoej musik og et ordenlig menneskemylder vaeltede ind af markedets porte. Vi opsoegte loejerne, og fandt ud af at det var et politisk optog forud for valget i April. Folk var eldevilde efter at se og give haand til den storsmildende kongreskandidat. Efter at have spurgt os lidt omkring om den fornemme herre var meget populaer, fik vi blot svaret: "Noooo..".
Planen for soendag var at tage ud og se Sacsayhuamán, en af omraadets mange ruiner med tilhoerende spaendende historie. Saadan skulle det dog ikke gaa, da vi paa vejen blev moedt af karnevalsoptoget, som straks stjal vores opmaerksomhed. Ligesom karnevalet i Lima var folk klaedt ud i deres fineste toej, syngende og dansende gennem byens gader. Et betagende optog, som endte ud i en stor parade paa Plaza de Armas. Vi betragtede den flotte fest et par timer, hvorefter den lille sult traengte sig paa og vi fandt os et supermarked, hvor vi kunne faa os en lille snack. Hvad vi fandt derinde havde vi paa ingen maader forudset, og vi blev fuldstaendig chokerede da vi rundede en af kioskens gange og der foran os stod det mest utrolige vi havde set siden vi tog hjemmefra… RUGBROED! Hvem havde forestillet sig det? Efter utallige gange at have beklaget os over at vi savnede det kaere danske broed, fandt vi det nu pludselig lige for naesen af os, og vi troede ikke vores oejne. Skal da lige love for at kurven hurtigt blev fyldt op med gode sager!
Fyrvaerkeri, kanoner, vandballoner og vandpistoler er aabenbart normalt til karnevalet i Peru. Derudover gik alle rundt med hvad der bedst kan beskrives som en skum-spraydaase, og sproejtede hinanden til. Lars skulle selvfoelgelig vaere med, men efter en meget god start endte han dog som den store taber, da 3 boern pludselig overfaldt ham og svoebte ham ind i den hvide skum. Sjovt var det dog alligevel, men det skulle vise sig slet ikke at vaere slut. To hvide "gringoer" er aabenbart de sjoveste ofre for karnevallets spas og loejer. Da vi synes at vi havde faaet nok, vendte vi tilbage til vores hostel, men boernene paa vejen synes ikke festen var slut. Vi hoerte pludselig en pige raabe: "Al gringitooo!" (Paa den hvide udlaending!), hvorefter Lars fik klasket to kander koldt vand ned ad ryggen.
Vi kom dog hjem og fik os den laenge ventede rugbroedsmad, og pludselig var alt godt igen. Vi ser nu frem til et af rejsens stoerste eventyr i morgen, den 4 dage lange vandring af Inka-stierne til Machu Picchu…
- comments