Profile
Blog
Photos
Videos
Efter den tidligere omtalte flyvetur fra Fortaleza, ankom vi til Rio de Janeiro i strålende solskin. Rio er en by med masser at byde på - alt lige fra kilometerlange strande, fattige favelaer til ekstrem passion for fodbold og byen er endda hjemsted for et af verdens syv nye vidundere. - Og vi oplevede det hele...
De første par dage var vejret helt i top, og vi valgte derfor at starte ud med at udforske strandene hvor vi boede, Ipanema og Cobacabana. Som tidligere nævnt ankom vi hertil midt i helligdagene sammen med tusindvis af andre og vi var da også langt fra de eneste der havde planlagt at nyde solen og fridagene ved strandkanten. Det var derfor en tætpakket Ipanema Beach der mødte os torsdag eftermiddag, og tiden gik især med iagtagelse af de mange forskellige folk omkring os. Småtykke mænd i Speedos og småtykke kvinder med endnu mindre tøj, et par blege (sikkert britiske) turister, pumpede se-mig-og-hvor-super-lækker-
Rio har i alt omkring 1100 favelaer - områder hvor fattige folk lever sit eget liv og områderne er oftest styret af narkobosser. Disse små samfund fungerer mere eller mindre afskåret fra bylivet og er ofte utilgængelige i bil. 20% af Rios 14 millioner indbyggere bor i favelaerne. Da favelaerne derfor er en stor del af den brasilianske kultur besluttede vi os for at tage en guidet tur rundt i byens største favela, Rochina. Turen var ganske speciel og gav os et godt indblik i hvordan livet i en favela er. Flere gange på turen fik vi besked på ikke at tage billeder af hensyn til vores egen sikkerhed, da narkobanderne ikke ønskede at få hverken området eller personer fotograferet. Hvis billederne kommer ud (eksempelvis trykt i en avis), kan man være sikker på at blive fundet og sikkert også dræbt. Så vi gjorde pænt som guiden sagde. Turen bød desuden på et besøg hos lokale kunstnere som viste livet i favelaerne gennem deres kunst, samt en børnehave sponsoreret af firmaet som vi brugte.
Sammen med vejrudsigten besluttede vi os for en dag med godt vejr til at tage på en fuld-dags tur rundt til byens største turistattraktioner. Men vejrudsigten svigtede os fælt. Så da vi stod med 360 graders udsigt over Rio de Janeiro for foden af den verdenskendte Kristus-statue, var det med en halvflad fornemmelse, da både Hr. Jesus og os selv var omringet af lavtliggende grå skyer der begrænsede udsigten ret meget. Dog var selve statuen ganske imponerende.
Herefter var det afsted til fodboldstadionet Maracana, som kan prale af tidligere at have huset over 200.000 tilskuere til en enkelt kamp. Maracana går en travl fremtid i møde med både OL og fodbold-VM de kommende år. Derfor er det midt i en kæmpe renovering, hvilket også prægede udsigten over banen og tribunerne. Kæmpestadion mødte byggeplads, men selve stadionet med dets årlange historie, var klart et besøg værd.
Efter en køretur gennem kvarteret Santa Teresa var næste stop var midtbyens enorme katedral, hvis overvældende størrelse ikke kunne opveje det halvfærdige udseende både udvendig, men især indenfor.
Dagen sluttede på en af byens mange stoltheder, 'Sukkertoppen', hvor udsigten klart overgik formiddagens, selvom det stadig var præget af de kedelige grå skyer og udsigten var igen lidt begrænset og ikke så flot som det ville have været i godt vejr. Men man kan jo ikke altid være lige heldig.
En af turens højdepunkter var lokalopgøret mellem to af Rios største fodboldklubber, rivalerne Flamemgo og Fluminense. De to mødtes i en semi-finale og vi havde heldigvis fået billetter til denne storkamp søndag aften. Vi kunne ikke have fået en bedre fodboldoplevelse, end hvad vi var vidne til denne aften. Det skulle da lige være hvis vi havde undgået et 20-minutters strømsvigt midt i første halvleg, men det tog vi som en oplevelse. Vi havde fået plads sammen med Flamengo-tilskuerne og vi kan mildest talt sige, at ulve-supporterne på SAS-arena kan godt pakke sammen når det kommer til opbakning af holdet. Stadion var fyldt med sang, skrål, sambadans og -trommer, kæmpe flag, balonner, utilfreds piften af dommeren og tusindvis af traditionelle rød-sorte Flamengo trøjer. Vi fik spændning og oplevelse for alle pengene, men det startede skidt da "vi" kom bagud midt i første halveg. Men hvad gør man så? Man synger bare endnu højere end før, og hjælper holdet op ad bakke. Flamengo tog supporten til sig og fik da også hjemmepublikumet til at eksplodere, da de udlignede sent i anden halveg. Et vanvittigt brøl fløj gennem luften, og stemningen steg efterfølgende til det dobbelte. 1-1, og da det var semi-finale skulle der jo findes en vinder, hvilket skete i en nervepirrende straffesparkskonkurrence. Begge hold scorede og brændte, og efter nogle ekstremt nervepirrende spark kunne vi endelig udbryde i glædesskrig da Flamengo scorede sejrsmålet. Puha for en kamp! Vi havde dog forventet at se holdets helt store stjerne og verdens tidligere bedste fodboldspiller, Ronaldinho, i aktion, men af ukendte årsager var han ikke med. Ugen efter kunne vi dog se ham løfte pokalen i TV efter Flamengo havde vundet finalen over Vasco da Gama.
Hvad har vi ellers lavet? Nåå jo, vi var ude at se et specielt kunstsykke i området Lapa. Umiddelbart skulle man ikke tro at en trappe skulle være fascinerende, men denne trappe var noget helt specielt. Tildækket af farvede fliser fra hele verden og mosaik med diverse motiver på denne enorme trappe gav et vildt indtryk da vi stod midt i det. Vi så endda en flise hvorpå der stod "God Jul". Kunstneren lover, at hvis man sender ham en flise, vil han gøre den til en del af værket - sjov ide. Et sted der klart fortjener et besøg, hvis man er i byen.
Ind imellem alle disse oplevelser var vi et smut på Ilha Grande, en ø 200 km syd for Rio. Det kan I læse meget mere om i blogindlægget omhandlende denne lille afstikkertur.
Der er efterhånden ikke andet end et lille døgn til vi vender snuderne hjemad til Rugbrødslandet efter lidt over 4 måneder i Sydamerika.
Taskerne er pakket og klar. Nu mangler vi bare at i morgen bliver strålende solskin, så vi kan nyde vores allersidste dag ved den dejlige Copacabana Beach. Så krydser vi ellers bare fingre for at turen hjem bliver 100% smertefri, men mon ikke når det hele foregår under europæiske vilkår?
Det har været en helt igennem fantastisk rejse gennem Sydamerika. Vi har lært så mange ting om andre mennesker og kulturer. Vi glæder os rigtig meget til at komme hjem og fortælle om alle vores mange vidunderlige oplevelser.
Tusind tak til alle dem der har fuldt med og sendt søde hilsner på bloggen. Det har virkelig betydet meget for os med alt den opbakning hjemmefra.
Her stopper Lea & Lars' eventyr for denne gang. Vi vender nok snart tilbage, hvis altså økonomien tillader det...
- Beklager de manglende billeder fra Rio, men de tekniske problemer forfoelger os aabenbart ligemeget hvor vi befinder os i denne verdensdel!
- comments