Profile
Blog
Photos
Videos
Pt befinder jeg mig i en 'disaster zone', da Hawaii er ramt af en tropisk storm. Tropisk storm inkluderer tonardo advarsler, oversvømmelser, vanvittige lynnedslag og selvfølgelig fuldstændig sindssyge mængder af vand. Til at starte med var det måske meget eksotisk og spændende, men når kloaksystemerne går i stykker og alt kloakvand ender i floden udenfor din bygning, så stopper den fornøjelse. Der er helt klart en eller anden hawaiiansk gud som er blevet pisse sur, for det her vejr er virkelig intenst. Jeg har aldrig i mit liv set så voldsomme lynnedsslag før eller en himmel så rød og lilla. I går aftes var vi alle ret bange, lynene slog ned i vejene ligeud for vores bygning (og vores bygning blev også ramt af lyn). Når bilalarmerne begynder at gå af pga så kraftige lynnedslag, så er det altså seriøst. Man skulle virkelig tro at 3. verdenskrig var brudt ud. En ting er lynene, en anden ting er bragene som kommer efter. Der kommer garanteret en del lyn og tordenvejr senere i aften, lige nu er gaderne bare oversvømmet. Nogle steder kan bilerne ikke komme frem, så hvad gør man i stedet på Hawaii? Man bruger da bare sit surfbræt til at transportere sig rundt på.
Anyway, i går aftes tog jeg ned til hostellet for at besøge mine venner fra Argentina og Brasilien, da de fleste tager hjem i morgen og på søndag. Vi skulle bare lige have et par øl og hygge, dog endte det i et kæmpe roomparty med underligt argentinsk te og popcorn over det hele. Det var fandme sjovt. Mennesker fra Sydamerika og Latinamerika er virkelig fantastiske og åbne. Ligesom vi vil byde hinanden på kaffe hjemme i DK, så byder man hinanden på 'mate', en form for te som man drikker af en pibe i en lille gryde. Det smager af grøn te, bare mere bittert. Så det hyggede vi os med indtil 15 mennesker crashede værelset og havde medbragt hawaiiansk øl, rom og cola. Så gik det mere eller mindre galt derfra, og ja, der er sgu nok en god grund til hvorfor mit hoved gør ondt i dag. :-)
Min norske veninde Kristine og jeg tilbragte weekenden på North Shore, jeg er totalt forelsket i det sted! Det er så smukt alle steder og atmosfæren er vidunderlig. Vi havde booket os ind på et hostel for en nat ved Pupukea Beach, så vi havde en hytte lige ud til stranden. Absolut fantastisk. Det gør det endnu federe, at du har pukkelhvalerne springende rundt ude i horisonten! Der er en konkurrence kørende for tiden på Pipeline for kvindelige surfere, det var ret fedt. Bølgerne var intet mindre end sindssyge, jeg forstår stadig ikke hvordan surfere tør kaste sig ud i de bølger. Om aftenen er himlen ved North Shore simpelthen så flot, det er ret anderledes fra Waikiki, selvom der også er de mest fantastiske solnedgange her. Lørdag aften endte vi i byen i Haleiwa, en stor surferfest med masser af martinis.
En ting som er ret stort herovre er "First Friday", som er en stor gadefest i Chinatown. Det er virkelig sjovt, jeg tog derhen i fredags med min norske veninde Helena. Vi endte på den fedeste natklub/bar med fede beats, masser af cocktails og flotte mænd. Chinatown har nogle ret fede alternative, hippie-atmosfære-steder, det er virkelig sjovt.
Man skulle måske tro at jeg ikke laver så meget andet end at kigge på lækre, lyshårede surfere og drikke cocktails, men det går ganske godt i skolen. Indtil videre har jeg kun fået 12 og 10 taller, så mine forældre kan være ganske rolige! Ha ha. International relations og international law er nogle virkelig fede fag, det er jeg virkelig glad for at jeg har valgt!
Nå ja, min gode brasilianske veninde Giovana kom jo også til Oahu for et par dage i sidste uge. Det var SÅÅÅ godt at se hende igen, hun er jo en del af den oprindelige hostel familie. Vi tog sammen med vores ven Kiko og et par andre argentinere ud for at kayake ved Kailua beach, fantastisk strand med det klareste tyrkisblå vand. Jeg kom dog rimelig meget til skade den dag. Jeg var ude i vandet, da en fyr prøver at surfe på et SUP (stand up paddle, altså man står ovenpå boardet og padler, ikke til at surfe på), går selvfølgelig galt for ham, så han fælder mig ude i vandet og jeg ender selvfølgelig med at få det lorte bræt i hovedet. Kæmpe bule i midt i hovedet, men okay, jeg skulle up til livredderne og have is på, de var da meget søde.......
Giovana og jeg kayakede bagefter ud til Flat Island, som er en lille ø udenfor Kailuas kyst. Det er ret så fedt at kayake ud til øen, da man skal forbi et kæmpe område med koraller. Og ja, der er tonsvis af skildpadder som hygger sig der. På vej tilbage igen jinxer Gi det vildt, og siger "oh its soo easy to get back to the beach", hvor der selvfølgelig kommer en kæmpe bølger, som får drejet vores kayak sidelæns, og vi ruller derefter ind hele vejen til kysten. Mit ene ben sidder selvfølgelig fast i et snor i kayaken, så jeg ender med store sår og blå mærker. En ting er at komme til skade, en anden ting er at underholde alle de mennesker, som også var på stranden. Fandme pinligt. Ha ha.
Den nemmeste måde at komme rundt på øen er helt klart at hitchhike (tomle). Så vi hitchhikede tilbage til Waikiki, for derefter at hitchhike videre til Koko Crater. Det var fandme sjovt, først blev vi samlet op af en hawaiiansk fyr i hans truck, så vi sad på ladet mens vi kørte langs kysten. Flot tur. Så blev vi smidt af ved Diamond Head, tog en bus lidt tid og endte i Hawaii-Kai. Vi kom dog hen til den forkerte side af Koko Crater, så vi hitchhikede igen og blev samlet op af en ambulance, som kørte os til stien, så vi kunne bestige Koko Crater. Ret sjovt at se folk ansigter, da vi steg ud af ambulancen og begyndte at gå med toppen af krateret. Flotteste, flotteste udsigt fra toppen af Koko Crater, hold nu op. Desuden er luften også helt anderledes. Vi glemte selvfølgelig alt om tid og sted, så da vi endelig var kommet ned igen var det totalt mørkt. Vi gik ud til den store vej for at hitckhike igen, og vupti, 30 sekunder efter bliver vi samlet op af 4 surfere fra North Shore. Virkelig sjove drenge! Gi skulle dog hjemme samme nat, så vi tog ned på hostellet og hyggede hele natten med pigerne fra Argentina, Eric på guitar og masser af mate. Det var virkelig hyggeligt. Gi er simpelthen sådan en fanstastisk inspirende person, hun er så god mod alle. Det var trist at hun skulle tilbage til Brasilien. Jeg fik dog et armbånd af hende som hun havde fået i Amazon junglen, det er frø fra en plante der kun frø hvert 5. år. Det er jeg meget glad for.
Min roomie Henriette har fødselsdag på lørdag, så der er kæmpe fest i lejligheden. Det skal nok blive sjovt. Dog glæder jeg mig VILDT MEGET til at jeg skal ud og dykke på lørdag sammen med Helena. På søndag står den på North Shore med Kristine og whale watching tour. I næste uge står det på surflektioner hver dag. Jeg skal simpelthen blive god. Åhhhh, hvor jeg glæder mig!!!!!
- comments