Profile
Blog
Photos
Videos
Sooooo. I don't even know where to start!
Jeg har skydivet i dag. Fuldstændigt, absolut f***ing sindssygt. Jeg var parat til at dø, men hey - her er jeg i mit bedste velbefindende! Det var absolut fantastisk. Jeg tog afsted med 6 andre fra mit hostel (eller tidligere hostel, da jeg nu har en lejlighed midt i Waikiki, dog hænger jeg stadig meget ud dernede på Lemon Road fordi det er så awesome). Det skal i øvrigt siges, at jeg sagde ja til skydiving da jeg stod i min største brandert på Moose's i tirsdags. Flot. Dog havde Michelle og jeg snakket om det et par dage tidligere, så der var ligesom ingenting at gøre. Vi var omkring 5-6 kilometer oppe, og havde et frit fald på omkring 60 sekunder. Det var vildt. Det var oppe ved North Shore, så vi sprang faktisk ud over vandet og svævede ind mod bjergene. Det var endnu vildere. Jeg havde sådan set været semi-bange hele dagen, men det rammer virkelig først når de åbner døren, og bare kaster folk ud. Det var meningen at jeg skulle springe ud sidst, men i sidste sekund blev det ændret, så inden jeg fik noget at se mig om, var jeg på vej ned. Jeg når lige at skrige "love you Miss May" (Michelle). Mens vi var i frit fald, var det eneste jeg havde i hovedet "f*** JEG DØR". Det er jo ikke bare sådan et lille frit fald. Man styrter jo virkelig i døden, og snurrer rundt som en eller anden vaskemaskine. Men så trak min makker faldskærmen ud, og så var det bare sindssygt. Det var så fedt. Det skal jeg helt sikkert prøve igen!!! Det er så vildt. Man får det største kick af det, og det eneste man egentlig bare gerne vil have når man kommer ned er en øl. Så vi tog hjem til Waikiki, købte en masse øl og satte os ned og så solnedgangen på stranden.
De sidste mange dage har også været absolut fantastiske. Jeg har jo været her i lidt over to uger nu. Oahu (øen jeg bor på) er simpelthen så flot. Ligeså snart man kommer ud af Waikiki, så er der så smukt alle vegne (Waikiki er også en pæn by, hvis man ser bort fra alle de hjemløse mennesker). Lauren (dejlig pige fra Australien) tog desværre hjem i sidste uge. Men det fedeste er, at hun kommer og besøger mig i april/maj! YAYYY. Hun mener jeg har dårlig indflydelse på folk, hvilket jeg ikke forstår. Så til sidst blev jeg bare kaldt "bad influence" eller "trouble". Men det er sådan set også OK med mig, ingen fatter jo at udtale mit navn anyway. Seneste nyt er "Lærkuu" og "Lee". Det er nu meget sjovt. Det er i hvert fald en god ice breaker.
I sidste uge tog Michelle og jeg til Haunama Bay - og wooowwww, det var så flot. Der skal jeg hen igen. Det er basically et gammelt krater, så derfor er der disse kæmpe koralreve OVERALT. Man behøver sådan set kun at gå et par meter ud i vandet, så starter koralrevene. For ikke at nævne det vildeste marineliv! De vildeste koralfisk, blæksprutter, skildpadder, hajer og ja, hvis du er heldig, kan du også godt spotte en pukkelhval. Generelt er her vildt mange pukkelhvaler omkring de hawaiianske øer. Det er så sindssygt. Skal helt sikkert på en hvaltur snart. I Haunama Bay snorklede vi rundt i 3-4 timer. Man bliver totalt fænget af alt det liv under vand. Vi så jo parrotfish på næsten en meter.
Lørdag var dog endnu vildere. Michelle og jeg havde fået den sindssyge ide at køre øen rundt på en knallert. Folk troede vi var sindssyge, men det var den vildeste tur. Vi startede i Waikiki og kørte langs østkysten hele vejen til North Shore. Langs Windward (østkysten) er de flotteste strande, bjerge og alt hvad hjertet begærer. Vi stoppede nærmest hver kilometer for at tage billeder (skal nok putte dem op!!). På et tidspunkt støder vi ind i denne hawaiianske dude på sin knallert, som synes vi er f***ing sindssyge, for "selvfølgelig kan man ikke køre til North Shore på en knallert". Han synes dog det lød mega godt, så han fulgte med. Så vi havde vores egen lille lokale guide (hvilket var rimelig godt, da vi nok aldrig var kommet hjem til Waikiki igen). Man føler sig mega badass på sin lille knallert, hjelm, solbriller og bare cruiser langs kysten i det mest fantastiske vejr. Vi nåede til North Shore omkring 17-18 tiden. Det var vildt. Banzai Pipeline er jo sindssygt. Om vinteren, så er det det bedste sted at surfe i verden, fordi bølgerne er så gigantiske. Der starter en kæmpe konkurrence på onsdag i næste uge, hvor professionelle surfere fra hele verden kommer. Det skal jeg helt sikkert op og se. Man fatter ikke hvor kæmpe de bølger kan blive, tag lige og youtube det.
Anyways, vi endte med at have kørt på knallert i 12-13 timer. Det var vildt. Desuden var vi også ved at blive arresteret, da det er en state law at have briller på (men selvfølgelig IKKE en hjelm). Vi havde ikke fået briller på, så det var nær gået galt.
Folk hader virkelig politiet herovre. Det er så skørt. Men okay, de har virkelig også mange f***ed up love. FX så er alt gågang over en vej set som "jaywalking". Det er forbudt og du kan blive arresteret/få en bøde + rettergang (yay). Ved et fodgængeroverfelt, lyser der en lille grøn mand når du man gå. Den går dog hurtigt væk og starter at tælle sekunder (indtil der kommer en rød mand). Selvom den tæller ned fra 30 sekunder, så er det STADIG set som jaywalking, hvis du går over feltet hvis den tæller ned. Marijuna er de totalt ligeglad med (der bor en masse gangstere og ludere omkring hostellet), men man skal ryge cigaretter 7 meter væk fra en bygning. Hvis man går 7 meter væk fra en bygning går du ud på vejen, og bang - bøde for jaywalking. Alkohol på gaden er strengt forbudt. Dog hvis du putter en lille brun pose omkring (love those), så må du godt. Eller, nogle gange må du, andre gange må du ikke. Jeg tænker det kommer an på hvilken politimand. ELLER så tager man et par kaffekopper fra den lokale kaffebar, og så er det helt OK at drikke sig i hegnet på gaden (så længe folk ikke kan se hvad du egentlig drikker). Haha. Det er så skørt.
Og når politiet endelig kommer forbi, er det totalt ligesom man ser det på film. Jeg skulle i byen med en masse australiere, dog sad vi ude foran hostellet, da vi stadig manglende en. Lige pludselig kommer der en eller anden idiot råbende "POLICE POLICE POLICE". Alle løber bare i hver sin retning, totalt åndssvagt. Nå men min veninde Giovanna og jeg sidder på trappen, hvor der står en masse tomme flasker og dåser (og NEJ, det var ikke vores. Vi havde drukket det sidste på værelset) Så kommer der 3 politimænd hen til os med deres lygter, og går totalt amok og siger, at det vores flasker og om vi har taget coke. Jamen det er så dumt. De fandt dog også ud af til sidst at det hverken var vores flasker eller at vi havde taget coke. Haha. Men det er virkelig svært at tage seriøst.
Anyways, i går lejede Tom (australsk fyr) og jeg et par knallerter og kørte langs østkysten igen. Vi hikede op af Diamond Hill (krater tæt på Honolulu), som har en ret vild udsigt over Waikiki og Honolulu. Vi gjorde et stop ved Makapu'u Beach, den lækreste strand med rolige bølger (ikke nær så vildt som ved Sandy Beach) og sluttede af med at hike op af Koko Crater (kæmpe krater ved siden af Hanauma Bay). Det var fuldstændig åndssvagt, så hårdt det var at hike op af det krater. Det tog os cirka en time at komme til toppen (eller rettere, det tog mig en time - Tom var mega hurtig, haha). Vi nåede dog at komme derop inden solnedgang, det var helt vildt så fantastisk en udsigt man havde fra toppen. Man havde et 360 graders view over Oahu, og med solnedgang kan det næsten ikke blive bedre. Det var vildt!
Ellers har jeg været vildt meget i byen, og sovet den ud på Sandy Beach med Tom og Michelle. Tom tog hjem i går, og Michelle tager til Maui på mandag. Det er mega trist, men sådan er det jo når man backpacker rundt. Jeg vil SÅ gerne bare kunne rejse rundt ligesom de to, men ups, jeg har vist en uddannelse jeg skal i gang med...
- comments
Helle Pedersen Hold da op - sikke en oplevelse. Det er et fantastisk billede ! Det bliver haardt at skulle igang med uddannelsen ;) Rigtig god fornoejelse. Knus
Tine Friis Petersen Flot billede! Det bliver svært at starte på uni på mandag! Pas på dig selv, min pige.