Profile
Blog
Photos
Videos
Vi sov lidt længe også tog Annie og jeg afsted til makroøkonomi. Det var heldigvis også ret spændende denne gang, så vi er stadigvæk glade for dette fag. Det kunne måske ende med at vi blev helt gode til det ;b
Efter makroøkonomi tog vi bussen hjem, hvor vi ordnede en masse praktiske ting inden turen til Vegas. Vi begyndte alle at pakke og jeg fik brændt tre CD'er, så vi nu havde 5 cd'er som vi kunne høre på turen.
Det blev tid til aftensmad og vi spiste det alle meget hurtigt, da vi egentlig var lidt sent på den. Vi skulle nemlig nå til undervisning. Annie og jeg skulle starte på ejendomshandel. Da det var vores første lektion håbede vi på at vi var færdige før tid, så vi hurtigt komme afsted til Vegas. Dette var dog ikke tilfældet. Tvært imod.. Vi var faktisk senere færdige, så drengene måtte vente på os. Det klarede de dog også. Vi kørte hjem. Fik lige en bolle og fik ordnet de sidste praktiske ting, pakkede bilen og kørte så ellers til Vegas. En laaang tur var forude.. Vi var nogle der sov det meste af turen - selvfølgelig ikke Peter, eftersom at han kørte.
Da vi kom til Vegas, blev vi modtaget af det smukkeste syn. Vegas var fuldstændig lyst op over alt. Der er liv i den by døgnet rundt, så på trods af at klokken var 2.30, så der nærmest ikke et lys slukket. Det så rigtig flot ud.
Vi fandt vores hotel. Vi skulle denne gang bo på Riviera. Lidt under standarden fra sidst, men prisen var så også en del billigere. Vi fik hvad vi betalte for og bestemt ikke mere. Da vi havde fået vores værelser, gik vi egentlig bare direkte i seng..
- comments