Profile
Blog
Photos
Videos
Her er en sidste blog fra os i denne omgang. Vi har nu opholdt i USA i næsten fem måneder og vi har oplevet en hel masse, men bedst af alt har vi haft en rigtig god tur sammen hvor vi har haft en masse alene-tid, dvs. kvalitetstid uden én af os ikke skulle af sted til hvad vi ellers får tiden til at gå med i Danmark.
Efter vores tur til Jamaica med Kurt og Irene har vi fået ordnet det sidste med skolen og alt (interviews og karakterer) er forløbet til bedste forventning. De sidste par dage vi havde i Raleigh brugte vi til at få ordnet en masse praktiske ting som nogenlunde fungerede på samme måde som da vi ankom til Raleigh - bare omvendt. Bilen blev solgt, bilforsikringen afmeldt, skat af bil (nummerplade) afmeldt, forsikring til lejligheden er afmeldt, møblerne blev afhentet og alle de ting som vi var nødsaget til at anskaffe os da vi kom, køkkengrej mm er blevet smidt ud. Torsdag d. 18. December om eftermiddagen var vi klar til at forlade vores base gennem de sidste fem måneder til fordel for et kort éndags-ophold på et lufthavnshotel i Raleigh-Durham Int'l Airport (RDU) og senere et ophold på en uge over Jul i Miami South Beach i det franske kvarter på Clinton Hotel & Spa. Vi fik pænt sagt farvel til Raleigh og fløj sydpå mod Atlanta hvor vi skulle mellemlande og finde vores forbindelse videre til Fort Lauderdale Int'l Airport lidt nord for Miami. I RDU blev vi passet op af an frustreret pige som var ked af at hendes fly til Boston var blevet rykket til senere på dagen. Vejret i nord indbød på dette tidspunkt ikke til flyrejser, da en kraftig snestorm var under opsejling. Senere kom hendes veninde og undskyldte på pigens vegne da hun tilsyneladende havde været yderst beruset og nu ikke vidste hvor hun befandt sig…
Den knappe tid mellem de to fly betød, at vores bagage ikke kunne nå at komme ombord inden vi fløj det sidste stykke vej til sol og sommer. Men det gjorde egentlig ikke noget da vi nu var fremme og vi vidste at Delta flyver i pendulfart mellem Atlanta og Miami så vi ville hurtigt få bagagen leveret på hotellet. På den måde slap vi for selv at skulle bære de tunge tasker en win-win situtation. De ca. tredive miles til vores hotel blev tilbagelagt i en town car - nu var vi på ferie. Chaufføren fandt relativt hurtigt ud af at vi ikke var amerikanere og da han selv var fra Aserbadjan kunne han få afløb for sine frustrationer over amerikanere og USA generelt. Den fik ikke så lidt, men der findes få der kan være så åleglatte som Louise og jeg, så vi talte ham efter munden efter bedste evne.
Endelig ankom vi hotellet og så var det tid til afslapning, afslapning og mere afslapning. Dette var ikke overraskende formålet med hele denne ferie. Afslapning i vores terminologi består af masser af solcreme med duft af Hubba Bubba-tyggegummi, bikini, surf shorts og vores bøger og så af sted til enten stranden eller poolen - afhængigt af vejrforholdene.
Som sagt lå vores hotel i det franske kvarter i South Beach. Det betød, at vi befandt os blandt en masse huse og bygninger opført i den såkaldte Art Deco-stil. For os var det som om Al Pacino kunne komme rundt hjørnet i et let jakkesæt med halv-åben skjorte og brede flipper i bedste Scarface-stil. Det gjorde han nu ikke men vi blev i stemningen trods alt.
Vejret var en lidt blandet fornøjelse - en blanding af masser af sol lejlighedsvist afløst af en kraftig vind og overskyet vejr. Men på denne måde slap vi for at blive helt og aldeles solskoldet som man ellers godt kunne forestille sig vi kunne finde på. Der blev på denne måde ingen "dansker" i denne ombæring. Ellers gik ugen med at læse vores bøger, gå lange ture i byen og på stranden og generelt have slået "auto-piloten" til.
Julen holdt vi vedat sove længe, spise god brunch, læse ved poolen det meste af dagen og da det begyndte at regne rykkede vi vores liggestole ind i de opstillede cabana'er. Ret hyggeligt til de af jer der ikke var klar over at Louise og jeg elsker regn så længe vi ikke fysisk er ude i det. Julemiddagen bestod af en god gang sushi til vi knapt kunne gå. Men dejligt var det. Vi ved at der både venter et julemåltid hos Keld og Mette samt hos Kurt og Irene når vi kommer hjem, så vi går ikke glip af noget.
Nu er vi fløjet fra Miami. Stod op kl. 0330, fløj kl 0600 til Atlanta hvor vi er i skrivende stund og hvor vi har ca. ti timer der skal brændes af. Derfor sidder vi bl.a. og skriver til jer, læser vores bøger og kigger på de travle mennesker som er på vej i alverdens retninger i denne enormt store lufthavn - denstørste i verden.
Om ca. 26 timer er vi igen i Danmark. Det føltes næsten som var det i går vi tog af sted. Det er virkelig gået hurtigt herovre. Vi har indsnuset en masse kulturelle indtryk fra North Carolina og de andre steder vi har besøgt og vi vil, som vi har skrevet op til flere gange i forrige blogs, tage dem med i vores rygsæk af indtryk. Det har virkelig været dejligt at være sammen så meget som vi har været på denne tur. Det er interessant at iagttage hvorledes vi er kommet om end endnu tættere på hinanden end vi i forvejen allerede var. Men på trods af alle de gode oplevelser vi har haft i Raleigh, Wrightsville Beach, New York, Washington, Savannah, Virginia Beach, Jamaica, Miami samt alle de hyggelige timer i "Store Grå" på vej til eller fra de forskellige steder, så glæder vi os meget til at komme hjem til Danmark igen til venner og familie og specielt til at følge med i familie-forøgelsen i Sandberg-familien. Det ser vi meget frem til.
Vi ses om ikke så længe.
På gensyn til jer alle
Lulle & Kris
- comments