Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle.
Så er det vidst på tide igen at opdatere jer om, hvad vi dog i alverden får tiden til at gå med.
Først vil jeg dog benytte lejligheden til at beklage, hvis ikke alle har fået en mail med vores opdateringer. Ingen af os ved hvorfor det er sket, og vi ved desværre heller ikke, hvordan vi løser problemet. Derfor har vi skrevet vores blogadresse på vores facebook-profil.
Inga Pirca, Cuenca og lille rundtur
Søndag nåede vi efter 10 timers minibustur til Cuenca. Selvom turen var lang, var den flot, og vi så en masse ting. Det første stop var ved Ecuadors ældste katolske kirke. Fra 1534, men holder sig godt. Den var lille, men stadig prydet med lys og en altertavle så glinsende, så du tror, det er løgn. Næste stop var for at se den smukke udsigt, som præger hele landet. Græsklædte bjerge og huse på de stejleste skråninger. Herefter gjorde vi holdt for at få noget frokost i en lille by. Restauranten var lille, men maden var god. Dette var bare et hurtigt stop, så vi fik ikke set byens statue på nærmere hold. Det næste vi herefter foretog os, var at besøge den gamle ruin Inga Pirca. Udefra ser det ikke ud af noget særligt, men når man hører dens historie, er det ret spændende at se. Ruinen er en hel landsby i sig selv: Et tempel for månen og et for solen, små huse, en begravelsesplads, en ækvædukt, bade, et coluseum samt "beholdere" til korn mm.Denne ruin er fra starten af 1500-tallet; inkaerne nåede kun at bo dette sted i 40 år, for i 1544 kom spaniolerne og invaderede landet. Herefter blev stedet næsten revet ned til jorden. Ingen ved rigtigt, hvem der gjorde det, men man mener, det er spaniolerne. Det er dog også en mulighed, at inkaerne selv gjorde det, for de var kendt for at ødelægge deres eget i andre lande. Efter dette interessante besøg satte vi kursen mod vores destination, Cuenca. Den nåede vi sidst på eftermiddagen. Camilla og Charlotte og undertegnede fik det største værelse, vi nogensinde har set: Der var tre enkeltsenge og én dobbeltseng, en fint bad og en KÆMPE terrasse, som alle de andre medrejsende misundte os. Mmeenn lidt fordele skal der også være ved at rejse tre sammen. Den lange tur havde gjort os trætte og sultne, og vi orkede ikke at gå de 25 minutter over til den gamle bydel. Vi besluttede sammen de andre rejsende derfor at gå i storcentrets food court for at indtage noget tiltrængt mad. Det var fastfood og ikke særlig ecuadoriansk eller backpacker-agtigt, men det var godt! Vi vendte trætte hjem i seng.
Mandag gik vi til den gamle bydel for at spise en fælles morgenmad. Turen dertil indebar 5 x 10 trappetrin i rap. Det lyder måske ikke af så meget, men trinnene var stejle og brede, så det gjorde det betydeligt hårdere. Vi nåede dog op for enden af trappen og vandrede mod den gamle bydels midte: En park med den gamle og den nye kirke. Vi spiste på en alle tiders restaurant og gik derefter ind i den nye katedral. Denne katedral er lidt besynderlig, idet dens to tårne virker små i forhold til kirkens størrelse og andre kirker af samme størrelse. Faktisk er tårnene små, for da man tegnede kirken, lavede man en regnefejl. Kirken kunne simpelthen ikke bære de tårne, der oprindeligt var planlagt. Inde i den storslåede kirke var der messe i gang, hvilket betød, vi ikke måtte fotografere dens enorme prægtighed og glansfulde ynde: Den ene smukke religionsfigur efter den anden, den flotte prædikestol, de sirligt udskårne skriftestole, de utallige flerfarvede vinduer, de fine hvide bedelys, det enorme alter og de hundredvis af bænke samt det hvælvede loft, granitgulvet og -væggene. Efter denne vores rundturs første seværdighed gik turen til det lokale blomstermarked. Vi gjorde lige en afstikker til en fotoforretning for, at jeg kunne få taget nogle pasbilleder til mit provisoriske pas. Vi skulle komme senere på dagen og hente dem. På blomstermarkedet fandtes alskens blomster i alle palettens farver til uhyre små priser: 6-7 kallaliljer til den nette sum af $1! Lige ved siden af markedet findes et nonnekloster. Disse nonner laver marmelader, naturmedicin og meget andet. Disse ting kan købes. Der er bare lige én ting: Man kan ikke se nonnerne sælge det. En af dem sidder bag en rund rullebar. Den kan drejes halvt, så man fortælle, hvad man ønsker. Nonnen sætter det på sin side af baren og kunden pengene på sin. Nonnerne lever i klostret og kommer ALDRIG ud. De har en gårdhave, hvor de dyrker deres produkter og de forarbejdes også derinde. Meget specielt.
Panama-hatten og Medicinmuseet
Efter dette besøg gik vi gennem det meste af byen ud til Panama-hattefabrikken. Denne hat er unik for Ecuador. Selvom navnet lyder noget andet, så stammer hatten faktisk fra Ecuador, men tidligere blev de fløjet til Panama og derfra sendt til resten af verden. Fabrikken er i dag en stor virksomhed med adskillige ansatte. Fabrikken fungerer også som museum, idet man kan gå rundt og se de ansatte arbejde, ligesom der også findes nogle små lokaler, der fortæller om fabrikkens historie og hattens tilblivelse. Ydermere er der også et show room, hvor de forskellige hatte kan prøves, ses, føles på og købes. De koster fra $15 og opefter. De laver også hatte på bestilling. Efter dette højst interessante besøg, havde vi resten af dagen fri. Tiden brugte vi på at hente mine pasbilleder - de var dog ikke færdige, da vi kom, så vi måtte vente 20 minutter på dem. Resten af dagen foregik med afslapning.
Tirsdag havde vi til klokken 13.30, før vi skulle videre mod Quito. Disse timer havde vi besluttet os at bruge på at udforske "Museo de la Medicina" - Medicinmuseet. Entré: $1. Det ligger i et hospitals gamle lokaler og rummer mange års medicinhistorie i form af afdøde speciallægers kontorer, bøger, apparater, hospitalsudstyr, medicinemballage, hjælpemidler samt mumificerede børnelig og fostre. Ganske interessant og spændende, men samtidig lidt klamt. Da dette underfundige besøg var overstået, gik vi hjemad og fandt noget frokost, pakkede vores ting og satte kursen mod Cuencas lufthavn for at flyve de 25 minutter til Quito.
Quito
Vel tilbage i Quito afleverede vi vores vasketoej og satte kursen mod det danske konsulat for at faa lavet et EU-noedpas/provisorisk pas til mig. Det tog adskillige kvarterer at faa udstedt et saadant, men gjort blev det. Efter dette besoeg vendte vi snuden hjem til hotellet. Charlotte havde det paa dette tidspunkt ikke saa godt, saa hun gik tidligt i seng, mens Camilla og jeg snakkede, saa tv og brugte lidt tid paa computeren. Apropos computer saa skrev Camilla med soennen fra junglelodgen. Pludselig sendte "han" et link og vupti: Camilla havde virus. Camilla spurgte ham, hvad det hvad, han havde sendt, og han forklarede, at han havde virus paa msn, saa det var en msn-virus, Camilla havde faaet sig. Camilla proevede alt, men lige lidt hjalp det.
Stempel, Verdens Midte og heste
Onsdag morgen tog Camilla og jeg til migrationsmyndighederne for at faa stemplet mit provisoriske pas. Da vi ankom viste det sig, at det var det forkerte sted, som konsulatet havde anvist os, saa vi maatte igen tage en taxa til den anden af byen. Her fandt vi det rigtige sted og fik stemplet mit pas. Det tog kortere tid at faa det stemplet end at komme frem og tilbage. Klokken 12.00 gik turen mod blomsterhovedstaden, Cayambe. Her blev vi indlogeret paa en fantastisk smuk og gammel hacienda fra 1500-tallet. Super rustik, men super charmerende! Vi fik en rundtur paa hele gaarden og herefter tog vi til den rigtige Aekvator. Med nye maaleapparater har man fundet ud af, at dette er mere praecist Aekvator end "El Mitad del Mundo". Torsdag morgen drog Camilla og jeg og de andre medrejsende, med undtagelse af Charlotte, da hun var sengeliggende, til Cayambes vulkan (som vi desvaerre ikke kan huske navnet paa). Turen derop tog ca. halvanden time paa nogle forfaerdelige daarlige bjergveje. Da vi langt om laenge naaede "toppen" var det hundekoldt og alt var enten hvidt eller graat. Vi begav os paa en haard tur laengere mod toppen, hvor vi flere gange maatte stoppe op og hive efter vejret, da luften paa toppen er meget tynd. Vi fik set sneen taettere paa og vendte hjem mod vores hacienda. Den naeste begivenhed var en tur paa hesteryg. Da der kun var seks heste og allerede fire besat, maatte jeg staa over og lade Camilla og Charlotte tage turen. Charlotte havde sovet, mens vi var vaek, saa hun var blevet frisk nok til at tage med. Turen var smuk, men konsekvensen var ondt i en vis del af kroppen (laes: numsen). Resten af dagen blev brugt paa postkortskrivning og afslapning ved poolen med en god bog.
Shopping i Otavalo og et vemodigt farvel
Naesten morgen skulle vi videre mod ét af hoejdepunkterne: Otavalo, der har Sydamerikas stoerste handvaerkermarked. Vores guide, Carlos, sagde, at det var billigst fredag, saa vi begav os alle 9 paa shopping paa markedet. Fredag er der dog ikke saa mange boder, som om loerdagen. Hvorom alting er fik vi brugt adskillige dollars, og pungen lettedes gevaldigt, men vores indkoeb var det hele vaerd! Loerdag morgen klokken 06.00 stod Camilla og jeg op for at se dyremarkedet, der foregaar fra 06.30-10.00. Allerede paa dette tidspunkt var der meget liv i byens gader, da folk var igang med at stille op til haandvaerkermarkedet. Efter lang tids forgaeves gaaen, gav vi op og tog en taxa til dyremarkedet; turen var paa ikke engang én kilometer, saa vi maatte grine ad os selv. Markedet var propfyldt med mennesker og dyr. Grisene og koerne havde det ganske udmaerket, men hoener, kyllinger, katte og hunde havde det skidt. De to foerstnaevnte blev holdt i benene med hovedet nedad og lagt i saekke eller SMAA bure. Mange af dem spillede doede for at undgaa at blive solgt. Katte og hunde fik en ubehagelig snor bundet om halsen og under benene, saa det dannede en sele - dyrene peb, saa de havde det ikke godt! Vi besluttede os paa baggrund heraf at vende hjem med morgenmad til Charlotte. Efter dette maaltid begav vi paa shopping igen. Markedet var ENORMT og omkring det mest centrale af det var gaderne spaerret for bilkoersel. Vi koebte lidt flere ting og saa flere turister end dagen forinden. De handlede tog pga. turisterne overpris: En amerikansk dame koebte en halskaede naesten magen til Camillas for 42 dollars, Camilla gav 12 dollars om fredagen! Saadan! Da tiden naermere sig afgangstid, tog vi hjem til hotellet og hentede vores ting, heriblandt vores nyindkoebte taske proppet til randen med varer. Vi vendte hjem med bus til Quito og tog alle 10 ud for at spise farvelmiddag. Tilbage paa hotellet sagde vi farvel til hinanden. Det var lidt vemodigt, da vi jo har gaaet op og ned ad hinanden de sidste 16 dage. Alle 9 sagde vi, at hvis vi ville, saa var folk mere end velkomne i deres respektive lande.
Afslapning i Quito
Soendag tilbragte vi til klokken 14.00 paa hotellet og tog til det hostal, hvor vi havde booket et vaerelse dagen foer. Dagens rest brugte vi paa at koebe lidt ind og tog om aftenen i biograften for at se "The Clash of the Titans" paa engelsk med spanske undertekster. Vendte efter en god oplevelse hjem i seng. Mandag brugte vi paa at goere de sidste indkoeb paa det lokale markedfaa og paa at faa ordnet Camillas computer. Hotellets manager var meget venlig og sendte os videre til hotellets computeroperatoer. Han kunne godt lave det, men vi skulle komme igen tirsdag. Vi vendte hjem og saa tv resten af dagen. Tirsdag hentede vi Camillas computer. Operatoeren havde vaeret i stand til at laegge vores billeder over paa tre cder, men han kunne ikke formatere computeren. Det maatte vi vente med til Danmark. Klokken 17.00 opdateredes vi om Galapagos og ser frem til at tage afsted klokken 06.30 i morgen tidlig.
Beklager, at det sidste blev lidt kortfattet, men jeg har ikke mere tid ved computeren, saa jeg slutter det lange blogindlaeg for nu, og vender tilbage, naar vi kommer hjem fra oerne.
Paa genskriv,
Mange knus fra Kristian.
- comments