Profile
Blog
Photos
Videos
Nå men vi må hellere få opdateret hvad vi nu engang bruger vores liv på, så Henning ikke bliver ked af det og så min mor ikke går ned med stress. Efter vores sidste blog oplæg tog vi dagen efter på arbejde med David, en fyr fra Tyskland, vi er begyndt at se en del til. Just another day at the office! Da vi kom hjem fra arbejde som typisk er omkring kl. halv 8 fik vi handlet og lavet noget aftensmad, og da vi følte vi ville prøve noget nyt spiste vi… groft spaghetti! Vi havde bare planlagt at slappe af, men sådan blev det ikke. Steffan som vi bor med havde inviteret en masse mennesker over til en fest. Dog starter deres "Predrinking" først kl. 11 hernede og man tager ikke i byen før halv 3 ca! En rigtigt fed aften hvor der kun blev snakket engelsk, eftersom folk var fra 7 forskellige lande! Rasmus valgte at tage med dem i byen, mens min Nej-Hat var solidt plantet. Mest pga. En finansiel krise, der viste sig at være et klogt valg for mig i forhold til den følgende lørdag!
Fredag sov vi vores alkohol ud og kravlede ud af krattet, da vi vågnede ved en 2-3 tiden! Den dag er i mit hoved ret blank, og kan vel kun tro at den dag var vores liv nedern og pinligt. Så der skete ikke meget! Så blev det lørdag! Og Rasmus ramte de 21 år! Og som den gode sjæl jeg er, sagde jeg han måtte bestemme hvad vi skulle lave. Men desværre havde den tidligere oplevelse fra bøsse-turen gjort et uhyggeligt indtryk på Rasmus der ønskede sig en tur til, men der satte jeg foden ned! Vi havde en rolig lørdag-dag, og om aftnen havde vi en lille fest hos os selv, sammen med Steffan, Malta og en af Maltas venner. Hvorefter Rasmus og jeg gik hjem til David for at fortsætte! Vi blev hurtigt 10-12 mennesker i lejligheden og der var godt gang i den. Senere tog vi til Terassas - som var et diskotek, med 9 forskellige områder at danse. Områderne var mega store i sig selv, så jeg nåede kun at se 3 af dem i de timer vi var der. Der var masser af lysshows, høj musik og masser af mennesker - super fedt sted! Jeg stod på et tidspunkt og snakkede med 3 piger, da 2 af dem vender sig om til Rasmus, giver ham elevatorblikket, og spørger ham om han er bøsse… Undskyld Rasmus, det skulle med. Hvad Rasmus svarede, siger historien intet om, men jeg tror han svarede måske. :P Jeg havde medbragt 250 pesos, hvilket svarer til omkring 300 kr, jeg kom hjem med en 50´er der var revet over i 2 med kun den ene halvdel! Hvad jeg havde købt vides ikke. Men hvis nogen ved det må de gerne fortælle mig det. Jeg blev rigtigt fuld så jeg bailede som sædvanligt og tog en Taxa hjem alene, mens Rasmus først kom hjem kl. 10! Så mig og Rasmus har styr på hinanden, og ved konstant hvor vi er! Så der er tydeligvis ingen grund til bekymring!
Søndagen gik stort set med at sove, og slappe godt og grundigt af, mens Prison Break kørte imens. Om mandagen var det den første træningsdag på turen, da vi to dage tidligere havde købt et træningskort til en måned i et lokalt træningscenter. Det var nedern.. tror jeg tilbragte 15 min derinde for at finde ud af jeg var blevet en svans.. Så jeg gik hjem igen! Mens Rasmus blev der lidt længere. Vi fik vasket alt vores tøj, og handlet ind til de næste par dage.
Tirsdag tog vi på arbejde med David. Arbejdsdagen var dog lidt mærkelig, da vi følte os lidt i overskud. Ingen af børnene havde egentlig brug for os, så arbejdsdagen blev mere brugt til at snakke om vores videre færd, de næste måneder frem. Lidt mærkeligt, men det må man jo tage med, når vi ikke taler hinandens sprog. Da vi kom hjem snakkede vi med Daniel, om en butik, hvor det ville være muligt at købe fake Apple ting. Så onsdagen blev brugt på en dejlig gåtur. Vi fandt dog aldrig butikken, men fik set en ny del af byen, og fik også fundet os nogle højtalere til computeren. God lyd = god film! Om aftenen fik vi set hele tre film på computeren via mine imponerende streaming skills. Hvilket godt kan skyldes Bennys gener! Vi startede ud med Super 8, så Captain America, og så Insidious. Hvor Rasmus dog lå med ryggen til hele tiden fordi han var bange. Om torsdagen skulle vi på arbejde med David igen, og vi var begge lidt skeptiske i forhold til arbejdet, efter tirsdagens besynderlige oplevelse. Dog gik denne dag fremragende. Alle børnene fik lavet helt vildt meget, og de ville os meget gerne. Efter arbejdet, havde vi aftalt med David at vi skulle ud og spise. Vi fandt en hyggelig restaurant, som David foreslog og fik bestilt tre stykker kød. Det var første gang vi fik, det jeg ville kalde for mad, så det var rigtigt fedt, og hyggeligt! I dag skulle vi have været med en bus rundt i hele byen men da vi vågnede kl. 13 og sov tre timer over os blev dette ikke en realitet. Vi endte derfor med at stene med Steffan, tage ned og træne og nu sidder jeg så her og skriver, mens der er Friends på tv´et og Rasmus er på toilet. Så alt er som det skal være!
- comments
Overby Nej hvor i bare hygger hva..:)