Profile
Blog
Photos
Videos
Hola - og deromkring stopper vores spansk kunnen. Men velkommen alligevel til vores blog :)
Vi har nu været på tur i lidt under en uge, og ingen af os har hjemve endnu. Vi ankom her til Buenos Aires i fredags, hvor vi stod til at skulles hentes af vores organistation, som vi er taget ned for at hjælpe(organisationen hedder L.I.F.E. og hjælper, i korte træk, børn og unge, som ikke har samme adgang til skolen som andre argentinske børn). Det havde de imidlertid frosset helt ud, men efter en times ventetid i lufthavnen, var vi på vej. Vi blev hentet af den kvindelige stifter, Lily, som på vejen in til Buenos Aires også gav og en masse gode råd omkring byen generelt. Dette gjorde hun ganske godt - dog havde hun svært ved at styrer bilen, i en kombination med at andre folk også kørte af #%&")! til, hvilket gjorde at vi så vores liv passere revy en par gange på vej ind til byen. Dog kom vi frem i et stykke og uden en eneste skramme på bilen (mirakuløst!). Vi blev indkvarteret i vores dele lejlighed, sammen med de to tyskere, Stefan og Malte samt spaneren Daniel. Det er en ret stor lejlighed og vi har et dejligt stort værelse med en lille balkon. Vi var pænt ramt af jetlaget, og gik tidligt til køjs. Dagen efter gik der seightseeing i os(dog uden egentlig at vide hvad vi skulle kigge efter). Vi kendte begge til obelisken, men ikke meget andet, så vi brugte meget af dagen i Buenos Aires' centrum. Om aftenen tog vi i byen med Daniel, som var vores "apartment-mate". Daniel er homoseksuel, og noget bedre kendt i byen end os, så vi skulle med på "homo-cafe" og "homo-club". Dette fordi Daniel overbeviste os om at der mere eller mindre ville være en fordeling på 50-50 af kvinder og mænd. Fordelingen i virkeligheden var nok 95-5 i mændenens favør. Da vi ankom til clubben, skulle vi hilse på ejeren, som Daniel kendte. Dette foregik ved at række hånden ind over baren for at hilse på - MEN imellem en mands ben (en mand der dansede på baren), imens han var igang med at færdiggøre sit stripshow. Altså ved at fremvise "pakken"... En situation vi ikke havde set os selv i. Det var en aften med masser af sjove tilbud fra andre fyre, men ikke desto mindre en VIREKLIG sjov aften! De efterfølgende dage lavede vi ikke meget, bortset fra at fare vild i byen. Det må jo også være en måde at lære byen at kende på :) I går var vores første arbejdsdag. Vi skulle mødes med koordinatoren af dagens projekt, David, ved kontoret. Derefter skulle vi tage nogle forskellige busser ud til selve stedet. Dette var ca. en times kørsel fra BA centrum, og jo længere væk vi kom, jo fattigere blev der. Vi havde registreret os selv ind på School Support programmet, som skal lære de mindre børn de basale elementer i skolen. Såsom, hvordan bogstaverne skal vende, og forskellen på store og små bogstaver. Der var også opgaver af matematisk karakter, og børnene blev tildelt opgaver efter niveau. Der var også tid til lidt fodbold ude på gaden. Dette var dog ikke så meget en gade men grusvej kombineret med en muddervej. Hertil skal elementerne: døde katte, vilde heste, smadrede bildøre samt en masse skrald placeres på vejen. På vej ud til vejen skulle døren lige åbnes, og lige ved siden af døren sad en dejlig stod rotte. Børnene havde dog ingen problemer med det, fordi det selvfølgelig var deres hjem, så hvorfor skulle vi så have det? Det var en rigtig god oplevelse at være derude, selvom de kommunikative problemer gjorde det svært for os. Børnene var dog meget glade, og vi sluttede det hele af med varm kakao og småkager(hvilket også var en af årsagerne til at børnene kom der).
I dag var det en lidt anden opgave der ventede os. Vi skulle til en anden slags ghetto. En af de mere hårde. Vi mødte igen koordinatoren samt de andre frivillige, ved kontoret, ligesom vi gjorde dagen før. Derefter blev vi transporteret derud af en taxa. Da vi kom derud, kunne vi ikke få lov til at gå ind i selve området, uden en lokal. Selvom vores koordinator havde været der mange gange, og sagtens kunne finde vej til stedet, måtte vi ikke selv gå derind. Dette har været af sikkerhedsmæssige årsager, og det var på samme tid også en "organisatorisk lov". Da vi kom der ind, gjorde vi lokalet klar til at fejre fødselsdag. Det er et ugentligt event, som lokker mange børn og unge dertil. Vi havde klistret papir til bordene, så børnene kunne tagne/male, der var fundet sakse og karton frem, så der kunne klippe og klistres samt en masse andre forskellige aktiviteter. Det hele blev afsluttet med to kager med lys i efterfulgt en spansk fødselsdagssang. Endnu en gang var det meget sjovt at være med, selvom vores manglende spansk gjorde at vi var nød til at overlade meget arbejde til de andre frivillige. Dog er kropssprog noget helt andet, og når børn skulle svinges, løftes eller løbes efter - SÅ VAR VI DER! Efter eventet blev vi endnu engang fulgt ud og vi kunne tage hjem. Så nu sidder vi igen på værelset - klar til at slå hoved i "off-mode" med et dejligt afsnit Prison Break ;) Adios!
- comments
Jesper Bo Lyder sku godt nok :) Det skal helt klart nok blive en stor oplevelse for jer!
Sandie Risgaard Vistisen Hehe.. Fabelagtigt!! Skønt at I hygger jer, ser frem til fortsættelsen..:)
Overby Hej Michael Scofield og Sara Tancredi.. (Så kan i selv vurdere hvem der er hvem... hehe..) Det lyder til at i har fået en go start på turen... Glæder mig til at følge jer her på bloggen... Chiiil..