8.4.
Vi blev vækket af telefonen kl. 4.55. For dælen det var tidligt. Det var mørkt endnu, men op skulle vi.
Vi pakkede vores ting til dagens tur, fik morgenmad og kørte til et udsigtspunkt, hvor vi skulle se solen stå op over Uluru. Bagefter skulle vi gå omkring den. Turen var heldigvis kun ligeud på en flad grussti, så denne gang var det et noget bedre terræn, end vi hidtil havde oplevet. Og så så vi den første kænguru og glæden ville ingen ende tage. Vi nåede endda at få et billede af den. Ca. halvvejs omkring den kæmpe hellige sten, så vi malerier i en form for hule. Det var malerier, som aboginerne havde lavet. Vi haltede meget bag de andre, for Tania var ved at blive træt og det var djævlevarmt. En vandflaske er simpelt hen et must her.
Langt om længe var vi rundt om stenen og vi fik et stykke frugt og igen en masse vand. Så var der en guidet tur på ca. tre kvarter, men den måtte vi springe over, for Tania orkede ikke mere, men det er der vel ikke noget at sige til. 10 km i 30 gr. varme syntes vi faktisk var godt gået af sådan en 10-årig pige. Klokken var blevet omkring halv tolv.
Turen gik videre til "The Cultural Centre", hvor man kunne se forskellige ting, som aboriginerne havde lavet. Det var alt fra malerier til arbejdsredskaber. Selvfølgelig kunne man også købe noget. Der var også mulighed for at læse historier ( opsat på væggende) om, hvorfor Uluru var hellig for dem og de derfor var meget kede af, hvis man klatrede op på den. (Der var den dag lukket for et climb, da der var for meget vind). Vi måtte desværre ikke tage billeder her. Udenfor sad 2 kvinder og malede. Den ene havde 2 børn på ca. 1 og 2 år, som kravlede/løb rundt mellem alle turisterne. Mens moderen malede, passede bedstemoderen på børnene. Den ældste morede sig med hele tiden at løbe ind i souvenirbutikken i håb om at få en slikkepind. Jeg må sige, at selv om det drejede sig om at sælge for de 2 kvinder, gjorde det en anelse indtryk på mig, hvordan de levede. De sad der på jorden og malede, mens ungerne halvbeskidte rendte rundt. Jeg ville ikke bytte.
Efter besøget tog vi videre til vores lejr for at få nogle wraps. Herefter gik turen videre til Watarrka National Park(Kings Canyon), hvor vi skulle overnatte. Turen var knap startet, før guiden kastede bussen ind til siden og sagde at alle skulle gribe deres telefon/kamera og komme ud. Han havde set en lille djævleøgle ( ved ikke hvad den rigtig hedder), som nu blev genstand for mange fotos. Den er sjælden at få øje på i naturen, så det var faktisk en god oplevelse, hvilket nok bedst kan forstås af os.
Turen gik videre og ca. 3 kvarter senere gjorde vi holdt ved et meget primitivt toilet - godt vi havde håndrens med - og endnu en stor sten kaldet Air Connor, eller som aboriginerne kalder The Great Wall. den er 30 km i omkreds mod Ulurus 10 km.
På modsatte side af p-pladsen var der et udsigtspunkt, hvor man også kunne se en kæmpe saltsø, som dog næsten var udtørret. Temp. var nu oppe på ca. 35 gr. og det var virkelig hot i solen. Vi drejede fra mod Kings Canyon Resort, som vi skulle møde om 165km. Senere var der et kvarters pause, hvor vi alle blev sendt ud i buschen for at samle brænde til aftenens bål. Det var ikke så fedt at gå ude mellem alle krybene og vi fik da også nogle frø ned i støvlerne, som stak helt vildt. Turen gik videre og endelig ankom vi. Fra hovedvejen, var der ca. 10 min. kørsel ind i bushen. Vi fandt vores telt, smed bagagen ind og skaffede nye soveposer og igen en swag til mig. Så gik alle i gang med at lave aftensmad. Jan, Tania og jeg hentede vores brænde, som var spændt fast ovenpå traileren og gik i gang med tænde bål. Det var faktisk Tania, som lavede det hele på fantastisk spejdermaner. Så slæbte vi nogle klapstole ud, så vi senere kunne sidde omkring bålet.
Denne gang blev der serveret kyllling i honningsovs med ris og grøntsager. Det smagte mums. Vi var dødsultne.
Efter maden tog vi et dejligt brusebad - åh det var lækkert. Herefter sad vi lidt omkring bålet og gik så i seng.