7.4.
Stod op kl. 5.30 for at gøre os klar til turen til Ayers Rock. Vi blev hentet af en forubestilt Shuttlebus, som skulle køre os til lufthavnen. Han kørte som en brækket arm, så vi var i lufthavnen noget før vi regnede med. Vi fik vejet vores tasker og de store tasker tjekket ind. Så skulle vi igen igennem et sikkerhedstjek og smide det meste af tøjet. Det var en vagt med humor, der tog imod os og han spurgte Jan, om han havde noget eksplosivt med i bagagen. Da han sagde nej, grinede vagten og sagde "good" og så fik vi lov til at gå til vores gate, hvor vi sad ca. 1 t før vi skulle boarde flyet. Vi fik udleveret headsets, så vi kunne høre musik og der var skærme, hvor den kedelige sikkerhedsinfo blev fortalt. Flyet lettede med et kvarters forsinkelse. Da vi var kommet op i den højde, hvor vi skulle ligge, blev der en del uro, fordi en ung pige var blevet dårlig. 2-3 stewardesser var omkrin hen de og de 2 passagerer, som sad ved siden af, blev bedt om at flytte sig, så hun kunne komme til at ligge ned. Hun fik klude på panden, men snart kastede hun op og det blev hun ved med ret længe, så stewardesserne fløj frem og tilbage, først med papirsposer, senere med en stor indkøbspose. Ind imellem skulle de også servere frokost. Den bestod af en vegetar wrap med karry, ikke lige min smag og med juice og vand til. Under turen blev der vist film. Skråt ud for mig sad der en MEGET kraftig dame og det så herregodt ud, når hun skulle op fra sin plads og ind igen. Endnu længere stod en far og vuggede sit lille barn i næsten 1 1/2 t - imponerende.
Stewardesserne fløj stadig frem og tilbage til den unge pige, denne gang med en iltflaske. Det virkede en anelse dramatisk. Efter landingen steg vi på en shuttlebus til Desert Garden Hotel, som var udgangspunkt for vores tur. Da vi kom til hotellet ventede vi et stykke tid indtil vores guide (Jason) kom. Vi var faktisk lige ved at tro, at bussen var smuttet fra os, idet hele stedet var som en myretue, da der ankom 3 busser på én gang. Nogle skulle indkvarteres på hotellet, andre skulle videre på tur. Vi var de eneste, der skulle med herfra, resten blev samlet op undervejs til Kata Tjuta(Valley of the Wind) - en anden bjergformation lige så imponerende som Uluru. 36 bjergtoppe. Vi vandrede temmeli læne på ujævne stier, trapper og stenskråninger. Det krævede mega meget vand, da temp. var omkring 30 gr. Det havde regnet dagen før. Ingen blev benmusklerne prøvet af og nu kunne vi rigtig mærke, at vi var i live - avs. Efter en gåtur omkring en del af bjerget, kørte vi til Uluru og så aftensolen gå ned. Efter solnedgangen blev der serveret et glas vin og nogle snacks. Så gik turen til den lejr, hvor vi skulle overnatte. Vi tog et tiltrængt brusebad, vores tøj var vådt at sved fra yderst til inderst. Så var der aftensmad. Den slap vi for at lave, det var 4 unge mennesker og guiden, der havde klaret det.
Der blev serveret grillet kænguru, bøf og pølser lavet af kamelkød med salat, ris med grøntsager og noget andet ubestemmeligt tilbehør.
Herefter var det tid til at indrette os i teltene. Det var bøælgmørkt, så vores pandelamper kom til sin ret. Der var kun 2 senge i teltene, så vi lånte en svag, som jeg sov i på gulvet. En swag er en form for kæmpesovepose, som egentlig bruges til at sove ude i det fri i. Den kan lukkes helt, så der ikke kommer dyr ind. Inde i swagen ligger man så i sin egen sovepose. Det var små telte, så vi bøvlede længe med at få plads til al vores oppakning. Vi faldt i søvn kl. ca. 23 godt trætte.
Jeg kunne faktisk ikke helt lade være med at tænke på, hvad der muligvis kravlede rundt omkring mig der på gulvet, men faldt heldigvis i søvn inden jeg nåede at tænke tanken til ende.