-Halløj Halløjigen alle sammen: )

Torsdag 11/3 tog vi fra Rotoruatil Nationalpark. På vejen stoppede vi nogle steder og gik i en park fyldt med termiske gejsere, og vi så de fik en gejser til at gå i udbrud. Om aftenen ankom vi til National park. Her brugte nogle af os drenge, og vores leder Jimmy, aftenen på at klatre på nogle store klatrer vægge der var på vores hostel. Det var rigtig fedt at prøve, men også rigtig hårdt. Vi havde udsigt til Mount Doom på det værelse jeg boede på (bjerget fra Ringenes Herre).Folk havde startet med at se Ringenes Herre mens vi klatrede, og den så vi resten af da vi var færdige - alle skulle være helt klar over hvilket bjerg man havde muligheden for at bestige dagen efter:

Fredag den 12/3 var vi på verdens bedste 1 dags vandretur - Tangarrio Crossing. Jeg stod op kl 5 30 - mit vandre tøj var lagt frem, min morgenmad var gjort klar, og min taske var pakket, så jeg behøvede ikke mere end 30 min inden bussenkørte kl. 6. Efter en halv times kørsel var vi fremme. Det var koldt fra morgenstunden af, så jeg havde alt vandre tøjet på + min jakke. Det første stykke på routenvar forholdsvis flade, så vi fik hurtigt tilbage lagt en del kilo meter. Langtsomt begyndte solen at stå op, og hver gang man kiggede bagud kunne man se enlyserøde dyne af skyer. Det begyndte hurtigt at blive varmt, og jeg fik stor glæde af mine vandrebukser der hurtigt kunne lynes af til shorts. Jeg havde en vanddunk med en slange i som sad fast ved min højre arm, så jeg hele tiden kunne drikke vand uden at tage tasken af - jeg blev hurtigt enig med mig selv om, at det var de bedste 100 kr jeg havde givet i mit liv. Jeg måtte ligge ud i et højt tempo, da nogle af os havde sat os for at bestige Mount Doom fra Ringenes Herre, så vi skulle være seneste ved bjerget kl 9 for at kunne nå at bestige det + selve Tangarrio Crossing, så er på 19,4 km ! Da vi kom til foden af bjerget, skulle vi alle samles. Det var nu fårene skulle skilles fra bukkene. 18 personer ville forsøge dette, mens resten forsatte videre. Vi havde planer om at optage en lille sjov scene fra Ringenes Herre, hvor jeg skulle spille frodo, så ringen var i en kæde om halsen : ) Det var utrolig stejlt på Mount Doom. Vi var nede på alle 4 med tasken på ryggen meget af tiden mens vi langsomt bevægede os op af de rå klipper. Vi holdte mange små pauser mens vi nød den fantastiske udsigt: Det var helt stille , luften var tynd og man kunne kun høre sin vejrtrækning, synet af bjerge i alle størrelser med to store søer som giver genskær af solen. Denne fredfyldte stilhed, blev hurtigt efter fuldt af grin og hygge da folk fik vejret igen til at snakke. Efter to timer var vi ved at nå toppen. På dette tidspunkt gik jeg forrest, det var med at finde den vej man troede man bedst kunne få fodfæste - mange sten faldt ned, og nogle enkelte gange var folk længere nede ved at blive ramt, men der skete heldigvis ikke noget, og man tænkte sig mere og mere om hvor man satte hænder og føder. Jeg kunne se jeg var på vej op af den "forkerte stigning" til sidst, men jeg ville op på toppen da det var en flot spis hvor jeg forventede man kunne se alt - jeg fik ret, jeg fik et 360 graders syn ud over det hele - fantastisk! Jeg fik lidt ned igen, og begyndte den sidste stigning for at komme op på Mount Dooms top, som lå i samme højde, og endelig var vi på toppen af Mount Doom! Efter 1,5 time som er ret godt gået. Bjerget er en gammel vulkan, så der var et kæmpe krater ned. Udsigten var helt fantastisk! Der var små klippe toppe lige omkring - en af dem jeg havde stået på. Nu var det tid til at filme! Vi lavede scenen hvor ringen ryger ned i Mount Dooms lava - hold kæft vi havde det sjovt, griner hver gang jeg ser klippene. Når den er redigeret ligger vi den ud så i kan se den. Det var heldigvis meget lettere at komme ned end op. Vi gik ud til siden hvor der var meget sand og løse sten, her kunne vi langsomt glide nede af. Mange syntes det var utrolig ubehageligt, men jeg syntes jeg havde fundet en god rytme og efter 20-30 min med fuld koncentration, var vi endelig nede igen. Dette var ikke en del af de 19,4 km så vi havde stadig 2/3 del af turen tilbage, selvom vi klart havde gennemført den største udfordring på turen. Vi var alle helt oppe og køre og vi gik og nød solen, mens vi nød det store rød brune bjerg vi lige havde besteget.Vi kom forbi en masse lava klipper, og endnu mere fantastisk udsigt, men også søer der var så flotte at de lignende noget fra en Bounty ø, og kort tid efter kom der ørken, alt dette lå inden for få kilometer og man kunne se alle de kontraster fra de forskellige toppe vi kom op på - var helt fantastisk! Man troede man havde set alle kontraster, men nej - kort tid efter dykkede der en masse skove, frodige bjerge, og en masse vand op. Solen skinnede stadig og himlen var helt blå. Vores leder havde gået turen 2 gange før, en gang var der så meget sne og tåge at han ikke kunne se de bjælker vi gik efter, ikke engang de søer vi gik lige forbi, og anden gang havde der også været meget skyet - vi havde det perfekte vejr med blå himmel når man kigger op, og små skyer under en der danser mellem bjergene. Vandreturen sluttede af med omkring 3 km inde i en jungle lignende skov, med små vandfald. Ens ben var ved at være godt tunge og ømme, og det var en dejlig lettelse da stigen drejede af og vi stod på parkeringspladsen - 3 min før vi skulle være der. Vi havde under hele turen prøvet at time det så vi fik maximalt ud af det, og det passede perfekt. Dette var helt klart et af mit livs største oplevelser!

I dag lørdag den 13/3 gik turen videre fra National Park, til Wellington som er New Zealands hovedstad. Det var en 6 timers togtur. Men selv ikke sådan en togtur kan man køre uden at se utroligflotte bjerge, får, vand klipper og meget mere. Det var som om det var en guidet tur da der hele tiden var en over højtaleren der fortalte hvad vi så, selvom det var et helt almindeligt tog. Vi ankom til Wellington kl 19. vi vidste der var en Rugby kamp der startede kl. 19 så vi syntes det var ret uheldigt vi ikke var der lidt før så vi kunne se den - troede vi! Det vidste sig at det var kl 19 30 kampen startede i stedet! Vi skyndte os at finde vores hostel og vi tingene op på værelserne hurtig at klæde om, og så bestilte vi taxa til de 16 der var friske! Vi var klar over vi kom meget for sent til kampen, men dette var eneste mulighed på turen for at se en kamp, da der er pause fra den hjemlig liga, det var en kamp lige som Royal League hvor de bedste fra forskellige lande mødtes. Vi skyndte os af sted, vi tog en taxa med en mand som havde disko lys i sin bil, og sagde der var en af os der skulle spille vi havde et dårligt knæ så han kunne sætte os af lige foran stadionet, så vi måtte støtte en fra holdet så det lignende - det var sgu en oplevelse i sig selv at køre med ham:D haha. Men ind på stadionet kom vi. Vi os drenge kunne de basale regler efter at have spillet det tidligere på turen, ellers anede vi intet om det, men der skulle heppes igennem på hjemmeholdet - var utrolig sjovt! Bagefter fik vi autografer af spillerne og billeder med dem, selvom vi ikke kendte en eneste af dem!:D en rigtig sjov oplevelse, som jeg er rigtig glad for vi gjorde! Efter det tog vi i byen og gav den max gas!

Så i dag den 14/3 ligger vi udmattet på vores værelse og hygger, vi har fridag i dag, så er dejligt at kunne tage det lidt med ro, men vi skal ud og se Wellington by her engang har vi besluttet os for : )

Håber i alle har det godt der hjemme!:)

Masser varme og glade hilsner fra New Zealand! : )