Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Alle:)
Så har jeg endelig tid til at skrive lidt igen. Vi har i dag den 9/3 og kl er lidt i 22 her i New Zealand. De sidste par uger har været vanvittige. Den 26/2 og 27/2 var vi på dykkerweekend, hvor vi skulle gøre vores Open Water Diver Certifikat færdigt. Det var første gang vi var ude og dykke i det åbne hav, det var en fantastisk oplevelse endelig at komme ned på først 6-7 meter og herefter ned på 15 meter som vi var første dag. Vi så en masse fisk som vi svømmede med. Om Søndagen den 27/2 tog vi ud i samme område, hvor vi dykkede i 18 meters dybde - det maximale man må med open water diver certifikatet - det var i fantastiske omgivelser, hvor vi spiste frokost på en bounty ø, inden vi skulle dykke igen. At dykke er ubeskriveligt - stille og fred fyldt og på samme måde ekstremt spændende og flot - det skal prøves! Om aftenen fik vi alle overrakt vores diplomer - vi var nu open water divers og det skulle fejres med en masse øl!:D
Jeg havde nu fået rigtig blod på tanden for dykning, så jeg besluttede mig allerede for, med det samme, at jeg ville udvide mit certifikat til Advanced Open Water Diver, som betyder jeg må dykke helt ned til 30 meter, så det meldte jeg mig til om aftenen mens vi festede med dykkerne.
Fra den 28/2-30/2 havde vi undervisning i Maori. Det oprindelige folk i New Zealand. Det var utrolig spændende og lærerigt. Vi skulle danse Hakaen, som er deres krigsdans. Jeg blev valgt til leder, så jeg måtte gå forreste og råbe for, og danse forrest. Onsdag den 30/2 skulle vi så ud på en skole for at blive optaget i deres kultur og danse for dem. Ud over det skulle pigerne synge danske sange og drengene skulle holde taler. Jeg var leder så min rolle var at blive udfordret af Maori lederen ved at holde øjenkontakt lige meget hvad ellers ville jeg blive slået med deres stav. Vi stod alle klar til at køre da vi pludselig fik at vide at de havde gået forbi hinanden og aftalt sportsdag den dag!! - SKUFFELSE! Skuffelsen var stor for os alle sammen. Men vi måtte jo få det bedste ud af dagen, så vi tog rundt at så andre Maori steder. Højdepunktet var at vi stoppede alt trafik i en Maori by og udførte Hakaen! Det var utrolig grænseoverskridende! Rygterne gik utrolig stærkt i byen, og pludselig i lørdags fik vi et opkald fra brandchefen der sagde han så det, og at det rigtig er ulovligt, men han syntes det var så godt at han ville hyre os!:D haha vi kunne desværre ikke da vi skulle videre på det tidspunkt han ville have os, men man måtte bestemt sige vi redede dagen!:) Jeg fik vores maskot onsdag den 30/2 efter vi havde danset på gaden, for at have gået forrest som leder, og vende alle de sure miner til noget godt. Så den ros var jeg utrolig glad for at fåJ Lørdag den 5/3 lykkedes det at få stablet en lille maori velkomst på plads, hvor vi sang sangene holdte talerne og fik danset igen foran 6 maorier, hvor en af dem var vores lærer der inviterede os hjem til hende. Så har lært utrolig meget af mødet med Maori kulturen! Vi har danset hakaen alle mærkelige steder vi kunne komme til, blandt andet på "vores" diskotek pippi, hvor Maori dørmanden ryddede hele danse gulvet fordi de ville se vores dans! Herefter har vi lavet det alle steder vi stort set har været.
Nok om Maori;) - Torsdag den 3/2 var vi på en hel dags surfer tur, hvor vi lærte at surfe. Det var utrolig fedt! Jeg kom op og stå på boardet mange gange så var rigtig fedt!
I fredags den 4/3 skulle vi så i gang med at dykke igen! Turen stod til poor knights som er på top 10 over verdens bedste dykkersteder! Det var så utrolig flot! Både alle de klipper og grotter vi dykkede omkring, men vigtigst af alt livet under vandet! Vi dykkede ind i en grotte hvor der var utrolig mange store blå fisk som man blev helt omringet af - UBESKRIVELIG FLOT! Vi havde 2 dyk her, så kom op på 6 dyk på dette tidspunkt. Lørdag den 5/3 stod den så på vrag dyk! Vi skulle dykke ned til Canterbury Wreck! Et over 100 meter langt krigsskib - det var helt fantastisk! Ikke mindre end fuldstændig vanvittigt! Vi dykkede ned i styrhuset, vi kunne tag gamle telefoner som stod på dækket og lade som om vi ringede. Vi satte os på dækket på 30 meters dybde og så var der en der lavede en professor terning som vi optog - fuldstændig vanvittigt dyk! Dem havde vi 2 af her ved vraget. Det sidste dyk var stille og roligt ved en 12 meters dybde hvor vi skulle lærer vores sidste "skill" inden vi kunne kalde os advanced open water diver, nemlig navigation. Vi skulle selv svømme rundt med kompas for at lærer det - mig og min dykker buddy lavede øvelsen i første forsøg, og efter et håndtryk undervand af vores divemaster kunne vi nu kalde os Advanced Open Water Diver! Glæden var ekstrem og vi kravlede op på taget af båden og håbede i vandet for at fejre det!:) glæden forsatte og vi festede igennem om aftenen for at fejrer det, og fordi det var sidste aften vi var i Paihia.
Søndag 6/3 gik turen sydpå mod Waitomo. Det tog 7 timer eller sådan noget - jeg tog det som min første fridag så jeg lå på gulvet af bussen og sov stort set under hele turenJ - da vi kom frem lavede nogle af drengene og vores leder cross fit, som er 20 min træning med alle mulige øvelser på en legeplads med armbøjninger kropshævninger osv. - dette har vi efterhånden gjort mange gange i ugen når vi lige havde en 30 min inden vi skulle spise eller lign. efter det tog vi en tur i poolen og spillede høvdingebold om aftenen - hygge.
Mandag d. 7/3 skulle var vi i Lost World. En 7 timers grotte tur 100 m under jorden! Dette var fuldstændig sindssygt! Vi startede med at rapelle 100 m ned i et "tyndt" reb. Her efter skulle vi kravlede i vandfald, gå i mørke med vand op til halsen, springe ud fra klipper og bare ligge og nyde alle de små orme som lyste op som stjerner i loftet - ubeskrivelig flot. Om aftenen gik turen videre fra Waitomo til Rotorua.
Tirsdag den 8/3 - det vil sige i går kunne jeg ENDELIG sove længe. Det var skønt, men fridage bruger jeg stadig ikke her nede, så kl 13 30 gik turen til Hobbiton - der hvor de har optaget The Shire fra Ringenes Herre (der hvor Hobbiterne bor og nr 1. starter og nummer 3 slutter) Det var utroligt at se alle de detaljer og hvor gennemført det er. Jeg har taget masser af billeder derfra, men jeg har skrevet under på jeg ikke ligger dem på nettet, så dem må i se når jeg kommer hjem, men det var en utrolig fed og uvirkelig oplevelse at se.
I dag onsdag den 9/3 har 22 af os været ude på White Island, som er New Zealands største aktive vulkan, her gik vi med sikkerheds hjelme og gasmasker da der ryger helt vildt derude. Det var en kæmpe oplevelse at se. På vejen hjem svømmede omkring 40-50 delfiner med båden, det var et fantastisk flot syn at se dem springe langs båden i den kæmpe fart. Men dagens program var ikke overstået endnu - den skulle stå på White river rafting! Det var utrolig fedt med et 7 meter højt vandfald der gik lodret ned. Turen var ikke særlig lang, men var utrolig flot, og ja med vanvittige vandfald.
I aften holder vi alle "byfriaften" så vi ligger alle rundt omkring på værelserne og i fællesstuen og slapper af, og prøver at bearbejde alle de ekstremt mange indtryk.
Jeg har forsøgt at lave den umulige opgave at beskrive de sidste par uger, men de har været ubeskrivelig fede, men nu har i en lille ide om hvad vi har lavet hernede:)
Mange sommerhilsner fra New Zealand! - håber i alle har det godt!
Hilsen
En glad Martin:)
- comments
Henning Klausen Levende og interessant beskrivelse! Ærgerligt at I ikke kom til at danse for brandchefen.....