Hej alle sammen: )

Den sidste uges tid her i Queenstown har været fuldstændig vanvittig!

Torsdag den 24/3 skulle vi Skydive! Vi blev kørt ud til det lille flyvested. Spændingen var tydelig at mærke i luften - dette var hvad mange havde set frem til med frygt og forventning! Personligt var jeg mere spændt end bange. Da vi kom der ud skulle vi inddeles i de fly vi skulle med - selvfølgelig havde de lavet det sådan at jeg ikke skulle springe med nogen fra mit hold, og jeg skulle springe sidst - æv. Men alligevel var det lidt fedt, for nu følte jeg mig alene og skulle klarer det selv, det var kun et par min jeg havde den følelse indtil jeg fik snakket med de 5 andre der også skulle springe fra mit fly af. Endelig skulle vi til at af sted og hjerte begyndte at banke hurtigere da vi satte os ind i flyet. Vi lettede kort tid efter, og den fantastiske natur blev bare endnu flottere jo højere vi kom op! vi kom højere og højere op og pludselig var vi i de 15000 fods højde vi skulle springe fra - 4,5 km ! mig og min tandem master var gået først ind i flyet - det vil sige at vi skulle springe sidst ud. Jeg kunne se alle andre forsvinde ud af flyet - og pludselig sad man selv på kanten. Min kamera mand var klatret ud på vingen for at få de bedst mulige billeder. Så nu sad vi der på kanten af et fly i 4,5 km højde og vippede lidt frem og tilbage ind til han pludselig satte af. Kort tid efter bragede vi mod jorden med 200 km i mod jorden! Jeg kunne ikke se hvad der var op og ned til at starte med, og pludselig kom min kamera mand flyvende som supermand for at tage billeder, og pludselig var han væk igen - han gav os et lille skub så vi snurrede rundt - var fedt! Efter 1 min frit fald med 200 km i timen blev faldskærmen foldet - det var det hurtigste min i mit liv, det føltes som 5-10 sekunder. Men nu kunne man ånde lettet op og bare nyde den smukke natur. Jeg fik lov til at styre faldskærmen så vi lavede sådan nogle små rulninger i luften. Da vi skulle gik det fint, gik bare efter at lande på røven som jeg havde fået at vide jeg skulle, men jeg fik faldskærmen ned over hovedet - så det ser ret så komisk ud på min film!:D Men det var en ekstrem fed oplevelse! De andre fra holdet havde ventet på mig så var fedt at kunne nyde glæden med dem lige efter jeg var landet! - om aftenen skulle det fejres at vi havde gjort det!

Om fredagen blev der bare slappet af, lavet nogle praktiske ting, og hygget med film om aftenen

Lørdag den 26/3 gik turen til Milford sound. Alles forventninger var sky høje fordi vi havde betalt en del for den tur hjemme fra. Vi skulle køre i bus i 4 timer, hvor efter vi ankom til den havnen vi skulle sejle fra - et fantastisk syn af bjerge og vand mødte os! Milford sound er en fjord, der går ud til det Tasmanske hav. Det var utrolig flot med masser af bjerge og vandfald. selvom det kun var 15 grader varmt vandet, så kravlede os drenge og en enkelt pige op på toppen af færgen, og hoppede ned i vandet - det var rigtigt sjovt, men mega koldt! Vi var nu klar til mere eventyr, men båden skulle ligge stille derfra og så til dagen efter. Det var en rimelig stor skuffelse, for godt nok var der flot men vi havde nok alle forvente at der skulle ske noget mere, eller i det mindste hvert fald se forskellige dele af fjorden - men nej vi skulle ligge det samme sted der. Så om aftenen spillede folk kort, andre gik tidligt i seng. Jeg spillede kort, og var ude og forsøge at nyde naturen et par gange, men de høje bjerge gjorde bare sådan at der hurtigt blev mørkt, så var ikke noget at se. Da vi vågnede dagen efter var der ret så overskyet så selvom vi var stået op ved en 6-7 tiden kunne vi ikke se sol opgangen. Vi sejlede tilbage, hvor vi så lidt vandfald og så var turen slut. Denne tur levede desværre ikke op til sit rygte, eller sit prisskilt på over 2000 kr som vi havde givet hjemme fra. Naturen var utrolig flot, men den kan man se på langt billigere måder her nede hvor man får set langt mere forskelligt at se, og så bliver en båd tur bare aldrig det samme igen når man har været ombord på The Rock som jeg skrev om på min første blog. Men ja vi hyggede os og så noget flot natur så det er jeg glad for at have set, båden manglede bare noget charme og et glad crew. Efter at have kørt de 4 timer hjem igen, stod den på film hygge om aftenen igen - utrolig hyggeligt: )

Mandag den 28/3 - denne dato går når nok et stykke tid før jeg glemmer! Dette var nemlig dagen hvordet største og mest nervepirrende spring af dem alle skulle udføres - Nevis 134 meter bungy jump! Men der skulle lige ordenes noget vigtigt først - vi skulle synge fødselsdags sang fra en fra holdet hehe. Efter det gjorde vi os klar så godt vi nu kunne til at komme af sted - indtil vi fik at vide det var forkerte tid vi havde fået og vi skulle skynde os ned til butikken - pis! Vi skyndte os derned og vi nåede det heldigvis. Kort tid efter sad vi i bussen. Alle var ekstremt nervøse. Jeg havde sat mig op til at glæde mig til frygten, så jeg var mere spændt end nervøs. Kort tid efter skulle vi ud i det lille hus der hænger i 200 meters højde og gynger frem og tilbage i en tynd jern snor - klamt. Jeg troede jeg skulle springe som nummer 7 for det var det nummer jeg kom derud i, men nej nej - Marin your next! Jeg skulle springe som nummer 3! Så var lige kommet derud da jeg fik det at vide. Jeg tog en dyb indånding og havde besluttet mig for at springe lige med det samme jeg måtte. Så satte mig i stolen og blev gjort klar, techno musikken bragede løs ud af højtalerne og jeg følte mig godt klar til at springe. 1-2-3 Bungy !! og uden at tænke over noget sprang jeg med det samme ud i det. Jeg baskede en masse med armene på vej ned - den er god nok der er intet der holder fast i dig! Følelsen af at styrte frit mod jorden var overraskende fed! De 134 meter er så langt et fald at man når at tænke - nu må jeg da snart være der, hvor efter man så bliver slynget op i luften igen, ned igen og så op i luften. Her skulle man trække i en split så man vendte rundt så man havde benene ned af. Jeg kunne slet ikke få armene ned af glæde! Var så fedt! Så jeg nød udsigten hele vejen op igen. Det var utrolig fedt at det var overstået! Nu kunne man give de gode råd videre - spring med det samme uden at tænke. Mange ville have stået og gjort sig klar osv. Det skal man ikke - spring før man ombestemmer sig. Så jeg var utrolig glad for jeg var nummer 3 der havde sprunget, nu var det overstået, og nu kunne man bare nyde udsigten og være en del af det ekstremt fede fællesskab der er når der er så mange der skal bryde sine grænser - fedt! Vi lavede en gang cross fit da vi kom hjem for at få noget af alt det adrenalin ud af kroppen. Efter det fejrede vi fødselsdag og fejrede vores spring med en bytur!

I går tirsdag den 29/3 vågnede vi op kl 10 - endnu en fødselsdags sang skulle synges. Vi skulle hoppe bungy jump fra verdens første bungy jump. Så jeg jokede med at jeg var så træt jeg havde lyst til at hoppe ud fra en bro - sandt nok kort tid efter sad vi i bussen på vej mod broen. Det var en noget anden følelse af endnu mere spænding og forventning, nu havde man prøvet det før, så jeg glædede mig helt vildt. Der var et par stykker der skulle springe med fra holdet som ikke havde prøvet det før, så man måtte jo hjælpe dem så godt man kunne, for de var jo forståeligt meget nervøse. Mange af os havde taget vores Nevis t-shirt på som vi havde fået fra springet dagen inden. Det viste sig at den forpligtede! Os der havde den på skulle springe baglæns ned fra broen! Ham der skulle fast gøre mig spurgte om jeg ville have et OK spring, eller jeg ville have et f***ing badass jump!? Altså der kunne jeg da selvfølgelig kun svarer at jeg da skulle have et f***ing badass jump:pså den måde jeg skulle springe på var, at jeg skulle stå med ryggen til, hænderne foldet omkring halsen, kigge ham i øjnene, og så skulle jeg hoppe baglæns ud på benene og ikke hovedet så elastikken naturligt ville svinge mig rundt på et tidspunkt jeg ikke ville vide!! Den hed Kiwi elevator! Det var fuldstændig vanvittigt jeg anende ikke hvor jeg var og pludselig blev jeg bare svinget rundt så mit hoved kom ned af. Jeg ramte desværre ikke vandet som ellers lige skulle have toppet springet. Jeg syntes det var så fedt at jeg måtte hoppe igen! Så jeg købte et spring mere. Denne gang ville jeg være sikker på jeg ramte vandet, for dette er charmen ved dette spring at man kan få hovedet under vandet. Så denne gang sprang jeg normalt på hovedet forlæns, og kort tid efter var halvdelen af min krop under vandet og jeg blev svinget op igen. Så jeg kom op var jeg utrolig glad for jeg havde taget spring nummer 2, for det er bare noget helt specielt at blive dyppet under et bungy jump. Så var endnu en utrolig fed, og ekstrem flot dag! Man er bare helt smadret efter at have adrenalinen oppe at køre så meget, så vi fejrede fødselsdag med chokolade kage og is, ellers stod den på endnu en hyggelig film aften.

Så i dag onsdag den 30/3 ligger jeg bare og slapper af på værelset, i dag skal der bare slappes af med is i parken, og laves nogle praktiske ting, og sunde sig over den vildeste uge i ens liv! For den næste uges tid bliver lige så vild! I morgen skal vi ud og lave canyoning som er at man hopper fra klipper, klatrer i vandfald rappeller, og alt mulige andre sindssyge ting i en bjergflod. Fredag står den på canyon swing, som er en kæmpe gynge hvor man kan hoppe ud på over 70 måder - regner med 3 spring hvor et af dem af at side på en stol og vippe baglæns ud fra klippen - bliver vildt! Om aftenen er der herre aften. Lørdag er der fælles grill og tema fest, søndag skal vi sprunget Bungy jump i over 400 meters højde! Man falder kun ja nogen siger 34 andre 47, men ja ikke særlige meget, men det fede er man er spændt fast omkring maven så man kan løbe ud og lave alt muligt mærkeligt i luften! Glæder jeg mig helt vildt til! : )

Så har det utrolig fedt her i Queenstown, hvor jeg får oplevelser for livet som jeg aldrig nogensinde vil glemme!

Mange adrenalin pumpende hilsner fra fantastiske New Zealand! : )