Profile
Blog
Photos
Videos
Hej venner!
Undskyld at der er gået så lang tid sidste blog. Vi har haft så travlt og slet ikke været på computeren i meget lang tid pga. vores lille roadtrip nord på og så har vi ellers bare været i beach house.
Turen nord på var fantastisk. D. 6. jan. pakkede vi Christina og Kristians grå lyn og kørte ellers bare der ud ad. Vi kom forbi Candyland, hvor Christina og jeg fik stil vores trang til saltlakridser, mmmh! Vores første overnatning blev lidt udenfor Piha på en grøn campsite med en løbene å, hvor Daniel senere på aftenen prøvede på at fange en ål uden held og i stedet blev bidt i foden af en sulten ål.
Næste dag kørte vi kun i ca. 1 time, da solen skinnede fra en skyfri himmel. Vi endte på Shelly Beach, hvor vi slog vores telte op. Resten af dagen blev brugt på at slappe af, bade ved stranden, spise frokost og læse Harry Potter, som Kristian og Christina var helt besatte af det meste af turen, hihi. Om aftenen var der den smukkeste solnedgang, jeg nogen sinde af set. Jeg har taget billeder af den, men som min fotolærer Bent altid siger om solnedgang "Man skulle ha' været der selv for rigtig at kunne se, hvor smukt, det er":
Om morgen pakkede vi alle vores ting sammen igen og fortsatte vores rejse videre nord på. Vi kørte det meste af dagen og endte først ved vores campsite omkring kl. 19 ved Kai Iwi Lake. Endnu en flot campsite lige ned til en sø. Vejret var stadig utrolig flot, så vi tog en svømmetur i søen, hvor vi fik vasket vores hår, dejligt! bagefter lavede vi pastasalat og hyggede indtil aftenen faldt på.
Næste morgen vågnede vi tidligt, både pga. af varmen i teltet og fordi det blæste helt vildt meget. Vi pakkede sammen og fortsatte atter vores tur. Vi kørte af en scenic route og endte med at tage en færge, som sparede os for at køre en 2 timers omvej. Turen med færgen tog kun 10 minutter, så det var hurtigt overstået. Her efer kom vi igennem byen Kaitaia. Her boede Nigel lige da han var blevet uddannet dyrelæger. Vi spiste frokost og kørte videre.
Efter en time eller to nåede vi Cape Reinga, det nordligste punkt på hele New Zealand, wuhu! Det regnede en del, da vi nåede frem, så vi gik ikke helt ud på spidsen, men vi fik da en fornemmelse af at være på det nordligste punkt på New Zealand. Vi tog en masse billeder, vendte bilen og kørte syd på igen, hvor det gode vejr ventede på os. Vi tog en smuttur ud til 90 mile Beach, (stranden, som er 90 mil og føler hele den vestlige kyst af nord øens top). Sikken strand! Sandet var utrolig varmt og vandet glitterede i solens stråler. Helt fantastisk syn.
Vi overnattede vi Cave Kari Kari, Maitai bay på en hyggelig og stille camp meget tæt på vandet.
Næste dag kørte vi videre syg på, og endte med at skulle med en færge igen, da vi nåede til Bay of Island. Et utroligt smukt område med flotte huse, gader mm. lige ud til det smukkeste blå vand, jeg nogen sinde har set. Færgen tog vi fra Paihia til Russel, de flotteste 5 minutter jeg har haft på en færge. Vi kørte videre og fandt en holiday camp en times kørsel fra Auckland. Her fik verdens mindste lille stykke græs at slå to telte op for 16 dollars hver. Det var udmærket for en enkel nat.
Så nåede vi Auckland, hvor dagen blev brugt på at fiske rigtig lækker frokost, shoppe gaver til dem der hjemme og være en tur oppe i Sky Tower, som er 320 m og giver dig et udsyn 80 kilometer udover Auckland og omegnen. En rigtig dejlig dag. Meningen var, at vi skulle ha' sovet i telt en mere nat, men vi besluttede os alle for at køre direkte ud i sommerhuset, så der ankom kl. 20.
Tiden i sommerhuset har vi brugt på at være ved stranden hver dag, sejle i kajak, spille gofl(for drengenes vedkomne) hygget med familiespil og slappet af. En af dagene gik vi ud til en ø ved navn Clark's Island, som er en ø, der ligger lige nede ved stranden. Når der er lavvande, kan man gå derud og så gå op på toppen af øen og kigge ud over det blå vand, så smukt.
I dag er det så blevet onsdag. I formiddags sagde vi farvel til Kristian og Christina, som lige nu sidder i et fly på vej hjem til Danmark. Det har været så hyggeligt at have dem her og dejligt at ha' nogen der hjemmefra, man kan snakke dansk med og snakke om danske ting med.
På fredag kl. 15:40 er det så vores tur til at flyve den lange vej hjem. Vores kufferter er næsten pakket og klar til turen. De vejer lidt mere end da vi tog af sted, så det er svært at sige farvel til en masse ting, man ikke kan have med hjem igen. Det her er nok den sidste blog, jeg kommer til at skrive. Det har været rigtig dejligt, at kunne skrive mine oplevelser ned og jeg håber, I har nydt dem lige så meget, som jeg har. Jeg har en masse billeder fra den sidste månedstid, som jeg også vil lægge op snart.
Jeg kommer til at savne New Zealand, så jeg glæder mig allerede til at komme her ned igen.
Vi ses på lørdag, hvor ankommer til Århus kl. 17:40 med tog fra Kastrup Lufthavn.
Tak for denne gang og ha' det rigtig godt til vi ses :-)
Kys og kærlighed fra Anna og Daniel
- comments