Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der nyt fra den anden side!
Torsdag d. 2. december tog vi med Gandalft til Hobbitton (Gandalft er bussen, vi kørte med derud), som ligger omkring 15 minutter fra Matamata. Det kostede 66 dollars for en billet, rimelig dyrt, men vi fik da også set, hvordan man klipper et får.
Hobbitton er virkelig flot bygget. Det hele er så lillebitte og perfekt, at man godt kunne tro, at der faktisk bor små mennesker. Lige i øjeblikket er de ved at bygge stedet om til filmen "Hobbitten", som skal filmes der, så Bilbos hus var lidt medtaget. Vores guide fortalte en masse skøre historier, om folk, som har besøgt Hobbitton. Engang kom der en mand hele vejen fra Tyskland for at se Hobbitton. Han var over 2 meter høj og sikker på at han var en hobbit. Da turen sluttede, ville han ikke forlade stedet, for det var der, han hørte til. Efter flere timers overtales ville han endelig gå og afsluttede sit besøg med sætningen "I'll now continue my journey in the footsteps of Bilbo Baggins'". Sikke en skør fyr. Der har også været flere, der har friet til hinanden derude, selvfølgelig med the one and only ring. Utrolig hvordan man kan leve sig ind i en helt anden verden som Ringenes Herrer.
Hele turen endte med et besøg hos en af farmerne, som ejer stedet, hvor det hele er bygget. Han fortalte lidt om uld, klipning og en historie om et får, som engang var blevet væk fra en fåreflok oppe i bjergene. Fåret var forsvundet i 5 år før nogen fandt det. Det var ikke blevet klippet i al den tid, den var forsvundet, så det var blevet til én stor uldklump. Da de fik alt det uld af, gemte der sig et lille tynd får. Alt i alt klippede de 27 kilo uld af fåret! Siden hen har fåret været lidt af et ikon for forskellige ting og har det godt. Jeg har oploaded en video med et får, der bliver klippet. Det gik utrolig hurtigt. Bagefter kunne vi fodre 4 lam. De var så søde og bløde.
Jeg har taget en masse billeder, men jeg har givet min underskrift på, at jeg ikke vil bruge billederne på facebook, myspace eller andre offentlige ting. Så I må vente med at se dem til jeg er hjemme igen.
Fredag d. 3. var vi en tur nede i byen for at købe en julekalender, men vi var lidt for sent på den, for vi kunne ikke finde nogen, så vi gik ned og fik en kaffe ved Workmans, som er Daniel gamle arbejdsplads, sammen med Daniels gamle bedste ven David. Bagefter gik vi alle tre hjem og tog en tur i svømningpoolen og hørte musik. Om aftenen holdte naboerne vejfest med dejlig grillmad og højt humør.
Lørdag d. 4. formiddag var hele hoedvejen igennem Matamata lukkede af for året juleparade.En masse forskellige butikker og firmaer havde pyntet vogne og biler med juleting, musik og andre ting. Det var faktisk rigtig flot, selvom det var en meget varm dag.
Efter frokost tog Nigel og jeg vores gode sko på og kørte oppe til Wairere Falls, et smukt vandfald på toppen af et bjerg. Turen derop var virkelig smukt. At gå i mellem træer og klippevægge med smuk vegetation og løbene vand ned af siderne, er ikke noget, man bare lige sådan gør der hjemme i Danmark. Selvom det var en varm dag, var der en dejlig kold brise og skygge i mellem træerne. Det var en lille smule hårdt at gå/klatre op til toppen, men vi klarede turen derop og ned igen på 1½ time, så så slemt var det heller ikke (jeg har fået fortalt at Kristian og Christina var meget langsommere end mig, så jeg var ved godt humør da vi kom ned igen). På vej ned tog vi en gammel maorivej, en slags off-road vej, igennem træer, buske og jeg ved ikke hvad. Det var meget sjovt og man blev virkelig nød til at planlægge sine skridt for ikke at falde.
Søndag d. 5. havde vi købt billetter til bussen fra Tirau ned til Daniels bedstemor, som bliver kaldt Nana (kælenavn som bedste, mormor ect). Nana bor i Waipukurau sammen med hendes kat Monthy, 5-6 timer i bus fra Tirau. Det var en rigtig flot bus ur ned til Nana med masser af marker, dale og bjerge. Vi kørte også langs vestkysten noget af vejen, så vi fik også set lidt hav + den største sø på Nordøen.
Hos Nana gik tiden egentlig bare med at slappe af og nyde hinandens selskab med snak og god mad. Vi kørte også en tur ud for at se den farm, som Nigel er vokset op på. Den er desværre ikke længere i familien, da Daniels bedstefar er død og det vil være lidt for meget for Nana at bo alene på en stor farm. Vi kunne ikke komme helt ind og se farmen, men vi fik da et glimt fra vejen.
Tirdag d. 7. gik turen videre mod Wellington, men inden vi tog af sted, var vi på et lillebitte museum i Waipawa, som havde samlet byens og omegnens historie i ting og sager. Det var rigtig spændende at se alle de her gamle ting og billeder fra den gang, hvor New Zealand lignede noget fra The Wild Wild West. Der var endda en uddøet fugl, Land Rail, som var blevet skydt af en vis Daniel Kittow i slutningen af 1890. Hvilket tilfælde!
Vi tog bussen resten af vejen til Wellington, som tog yderligere 5 timer, så vi var lidt ristet da vi nåede frem. Daniels gode ven Dallas hentede os på stationen, for det var ham, vi skulle bo ved. Vi fandt en bus og tog hjem med vores ting og for at spise aftensmad og hygge. Dallas boede et lille stykke udenfor byen, Island Bay, et rigtig dejligt område lige ud til vandet med flotte huse oppe i klipperne.
De næste par dage i Wellington gik med at være på julegaveindkøb, shoppetur til eget forbrug, spise lidt for meget junkfood, være i byen med Dallas, drikke øl, være til koncert, være til en tattoofest, mødes med Daniels søde fætter Jamie, shoppe lidt mere, tage på Te Papa, drikke lidt flere øl, sove lidt længe, lege med Dallas' kat Oliver osv.
Det var nogen utrolig dejlige dage i Wellington. Vejret var okay, ikke så meget sol, kun en masse vind, men det er også en af de ting, Wellington er kendt for, at det blæser utrolig meget!
Vi tog toget hjem om søndagen kl. 7:30 fra Wellington station og var først fremme i Hamilton kl. 17:30, hvor Dorte hentede os og kørte og hjem til Matamata igen. Togturen var utrolig flot og kørte igennem de flotteste landskaber.
Så nu er vi her i Matamata igen og det er rigtig dejligt. Den kommende uge ved vi ikke helt, hvad vi skal bruge til, men vi finder nok på noget. I morgen skal Thomas, George og Nigel på jagt, Dorte skal på arbejde og Daniel og jeg, jaaah, vi skal nok bare sove længe og hygge os endnu mere, hihi.
Tak for denne gang. Jeg skriver mere, når der sker noget spændende
(P.S. jeg kan godt mærke det er længe siden, at jeg har skulle formulere mig skriftlig, så jeg undskylder for stavefejl, dårlige vendinger, mærkelig sammenhæng og hvad der nu ellers er at finde)
- comments