Profile
Blog
Photos
Videos
Vi havde aftalt at spise morgenmad kl. 9, men da vi nåede derned, viste det sig, at buffeten lukkede kl. 9. Vi nåede lige at få lidt rester, inden de fjernede maden. Det var et noget anderledes måltid, end hvad vi er vant til. Bl.a. var der ris, dumplings, nudler og stegte grøntsager. Det kunne dog spises og var bedre end ingenting.
Da vi havde gjort os klar, tog vi af sted mod Tian'nem Square igen, hvor vi havde besluttet at tage i mausoleum og se Mao. Der var dog lukket, da vi nåede frem. Det undrede os lidt, da der på en skærm stod, at der var åbent fra 8-12 og vi var der kl. 11. Vi blev dog aldrig klogere, for ingen af dem der havde noget med det at gøre, kunne snakke engelsk. Vi stod lidt på pladsen og kiggede, og så gik der ikke længe, før folk begyndte at spørge, om de måtte tage billeder af mig. Blondt hår tiltrækker virkelig opmærksomhed herhenne. Louise og Paul overvejede en kort stund at starte en lille forretning og begynde at tage penge for billederne. Da de dog også pludselig blev bedt om at være med på billederne, blev de vist taget lidt med bukserne nede.
Vi gik lidt længere ned og ind i "The forbidden City", hvor vi lejede nogle audio guides, så vi kunne få lidt historie og forklaring omkring, hvad vi bevægede os rundt i. Det fungerede nogenlunde, men GPS'en i maskinen, virkede ikke helt optimalt, så nogle gange fik man fortælling om noget man ikke var nået til, hvilket fik os til at dreje rundt om os selv et par gange i forvirring. Heldigvis kostede den ikke mere end 40 kr. og vi fik da en lille smule ud af det.
Da det begyndte at blive koldt og vi var godt op af eftermiddagen, tog vi tilbage mod hotellet. Kom på vejen forbi en lille shop, hvor ejeren havde en krage flyvende frit som kæledyr. Det tiltrak selvfølgelig vores opmærksomhed, så vi gik ind og kiggede, og både Paul og jeg endte med at købe et billede. Det var en meget spøjs oplevelse med den tamme krage og er vist nemmere at fortælle om.
Kom med metroen tilbage til hotellet, hvorefter vi tog hen til en nærliggende restaurant og spiste aftensmad. Paul bestilte noget sushi, mens Louise og jeg bestilte lidt forskellige små retter, som vi delte. Det var meget lækkert, men Pauls sushi indeholdt wasabi og var ekstrem stærk! Jeg skulle selvfølgelig lige prøve og jeg har virkelig aldrig prøvet noget lignende. Det var så stærk, at det kunne mærkes i hovedet bagefter og mine øjne og næse begyndte med det samme at løbe. Deres sushi er vist lidt anderledes end i Danmark! Det var dog meget sjovt at prøve og var god underholdning for Louise.
Gik derefter ned og købte lidt frugt lidt længere nede ad gaden, inden vi gik tilbage til værelset, hvor vi satte os og drak lidt the, inden vi smuttede i seng.
- comments